Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

nye Raderinger, der betegner en smuk Ud-
vikling for hans grafiske Evne og Kunnen.
De fire Blade er udført med »kold Naal«
— den tekniske Betegnelse for Gravstik-
kens direkte Arbejde i den upræparerede
Plade. Fordelene ved den kolde Naal er
den Klarhed og Skønhed, der kan opnaas
i den rene Stregvirkning og ved fuldstæn-
dige Given-Afkald paa alle letkøbte arti-
stiske Virkninger, som den ætsede Rade-
ring giver videre Spillerum for. Til Gen-
gæld kræver ogsaa denne Teknik en stor
Sikkerhed og Beherskelse af saavel Haand
som Hjærne. Lige saa rolig og
bestemt som Haanden skal fø-
res, lige saa sikker maa
Kunstneren være paa, hvad han
vil, og hvordan han vil udtryk-
ke det, han har paa Hjærte.
Leo Estvads Radering »Dansk
Landskab« har Kold-Naal-Ra-
deringens bedste Egenskaber.
Estvads maleriske Fornemmel-
se fornægter sig heller ikke
her. Han fordyber sig i en
Stregs Farve og forfølger den
i dens forskellige Afskygnin-
ger fra en spindelvævsagtig
Finhed til en »Grot« dybe, klang-
fulde Styrke. Og der er først
og fremmest ægte Naturfor-
nemmelse i det smukt kompone-
rede Blad. De samme gode
Egenskaber kan man hefte paa
de tre andre Arbejder: den
holdningsfulde Palmeallé i Elche
i Spanien, Landskabet fra Va-
lencia og det yndefulde Blad fra
Carcagente.
Maleren Poul Schrøder er ud-
præget Artist med et charme-
rende og let Haandelag. Born-
holmerskolens lyse, luftige Far-
vesyn er det naturlige Udtryk
for Poul Schrøders eget Væsen.
Ofte føles hans Billeder som
musikalske Anslag — en Række Klang-
akkorder fra et let og modtageligt Sind.
At Tiden har vendt sig noget bort fra
det lette Anslag og forlanger stadig stør-
re og større Indtrængen, kan man ikke
komme uden om. Det er den naturlige
Reaktion mod en Bevægelse, der har kul-
mineret, men som i Poul Schrøder og flere
andre Kunstnere stadig har trofaste Dyrke-
re. Enhver Kunstner maa selvfølgelig følge
den Linie, der for ham betinger hans natur-
lige Udvikling som f. Eks. Isacson, der
brugte hele sit Liv til at finde ind til den
rene, fine Farve, som hans Natur higede
imod.
Poul Schrøder har den samme Trang,
men lader sig for ofte nøje med det før-
ste Anslag. Det kunde man ikke undgaa
at konstatere paa Udstillingen hos Win-
kel & Magnussen.
I det gamle Kirkehus paa Chr. Winthers-
vej, godt gemt bag en stor rød Villa og lige
ud til Frederiksberg Godsbane, som nu skal
forsvinde, har Maleren Paul Seiden slaaet
sig ned og i sit Atelier arrangeret en stor
Udstilling af ældre og nyere Arbejder. Fra

en af de private Malersammenslutninger i
»Den Frie« husker man Paul Seiden. Ikke
alene ved sine Lærreders som oftest gigan-
tiske Format ragede han højt over sine
Omgivelser. Man blev straks klar over, at
det baade var en Mand med Evne og noget
paa Hjærte, der malede løs med en Ildhu,
der viste, at havde Kunstnerens Kunnen
staaet i Forhold til hans Villen, saa vilde
han snart være paa den rigtige Side af
Kunstens hellige Forgaard. Men det kan
jo ikke nægtes, at det kniber baade med
Tegning og Form. Paul Seiden kan ogsaa

ofte lade sig nøje med en smagfuld og kul-
tiveret Kolorit. En mere indgaaende og
intens Farvefordybelse vil have Betydning
for Udviklingen af hans naturlige Bega-
velse paa dette Omraade.
En tredje Debutudstilling i dette Foraar
fik en ligefrem sensationel Karakter. Det
var den 39-aarige Knud Aggers Udstilling
hos Binger i Palægade. Efter de bedste
Mønstre var Kunstneren, der har udstillet
et Par Gange paa Charlottenborg, blevet
opdaget af Valdemar Andersens Søn, Ib
Andersen, og Mogens Lorentzen, der meget
sødt havde sat et vældigt Reklamearbejde i
Gang for den tidligere ganske upaaagtede
Kunstner Og Miraklet fuldbyrdede: paa næ-
sten et Par Dage havde Kunstneren saa
godt som udsolgt — et glædeligt Tidernes
Tegn, at der er Penge til at købe ung
Kunst for, naar blot Lysten bliver vakt.
Naar man nu ser bort fra alt dette og be-
tragter Billederne, saa er det et friskt og
sympatisk Malerfysiognomi, man har foi
sig. Billederne virker yngre end Kunstneren
— næsten lidt naive og kejtede, men friske
og frejdige — ukunstlede og med en stærk

Glæde over Naturens rige farveglade Pragt
Bedst lykkedes var de røde Tage. Det var
national Kunst i god Forstand. Ogsaa de
stærkt (lidt svane’ske) grønne Landskaber
rummede megen ægte og sand Kunstner-
glæde.
Man maa haabe, at denne lidt sene men
voldsomme Medbør maa give Knud Agger
Arbejdsro til en støt Udvikling af sin sunde
og ægte Malerglæde.
Den unge Maler Kai Mottlau, der er
kendt fra Efteraarsudstillingen og sine Ud-
kast til Teaterdekorationer har denne Gang
udstillet en Række Akvareller
hos Johansen og Jæger paa
Vesterbrogade. I al sin For-
dringsløshed var det en Udstil-
ling, man med Glæde tog i nær-
mere Øjesyn Disse tidlige For-
aarslandskaber var malet med
djærv og stærk Følelse for saa-
vel Landskabets Karakter som
de maleriske Harmonier, at man
kun kan ønske Kunstneren til
Lykke med denne betydelige
Udvikling, disse Arbejder mar-
kerer.
Og sidst, men ikke mindst,
skal her omtales Johannes
Bjergs private Atelier. Udstil-
ling i Anledning af Skipper Cle-
ments Statue forinden denne
sendtes til Støbning.
Bjergs over 3 Meter høje Sta-
tue af den harniskklædte Skip-
per. der med højre Haand støt-
ter sig til sit store Slagsværd,
er en monumental og kraftig Fi-
gur, der ikke alene rent statua-
risk, men ogsaa menneskeligt
virker stærkt og fængslende. I
selve den Maade, den brillant
formede Figur djærvt og velaf-
balanceret staar paa Benene,
er straks pointeret den jyske
sejge Viljekraft. Meget smukt i
Udtrykket er ogsaa det intelligent formede
Hovede, der med sit ligesom fortænkte og
indadskuende Blik baade giver Udtryk for
den frihedsbegejstrede Idealist og myndige
Folkefører.
Skipper Clement Statue tænkes anbragt
paa det Torv, der vil opstaa i Aalborg, naar
Gennemføringen ad Vesterbro direkte til
den nye Limfjordsbro fuldendes. Her hører
den ogsaa hjemme paa den store jydske
Landevej, ad hvilken Clement drog i Le-
ding mod Adelsvælde og Bondeundertryk-
kelse. Statuen, der skal anbringes paa en
høj Plint af røde Munkesten, vil afgjort
blive af stor Virkning i Bronce og maa
tælles blandt Bergs bedste store Arbejder.
Hos Binger afholdes i disse Dage en
Udstilling af Einar Larsen og Fritz Schrø-
der. For sidstnævntes vedkommende er det
en Debutudstilling, der smukt føjer sig ind
i Rækken af de andre i dette Foraar.
Schrøders Mariner virker baade friske og
ægte og med en blot en lidt mere udviklet
Teknik vil han kunde hævde sig smukt
mellem vore faatallige Marinemalere.
Kaj Borchsenius.

Axel Salto: Krukke.


80