DOI Heft:
Nr. 6 (Juni 1930)
DOI Artikel:Borch, Orla Valdemar: Udviklingen i norsk kunst
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0166
Nicolai Astrup: »Jonsokbål«.
præcis gennemtænkt Komposition; derimod er hans Farve-
valg i sine lidt uklare Toner ikke paa Højde med hans
tidligere Oliebilleder. Dekorationens Styrke er, foruden
dens velovervejede Afbalancering, den veltrufne Individua-
lisering af de forskellige Typer. Det er rimeligvis udmær-
ket, at vi i vor Tid har genoptaget tidligere Tiders lov-
mæssige Princip i den bildende Kunst, for hverken Natu-
ralisterne eller Impressionisterne havde nogen synderlig
Forstaaelse af de monumentale Krav. Udprægede Indivi-
dualister som de var, saa de vist nærmere med en vis For-
agt paa alt det, der tangerede Begrebet »dekorativ« Kunst,
der jo ogsaa i 80erne hovedsagelig blev udøvet af rent
praktiske Maliere, og ikke altid lige godt. I denne Forbin-
delse kan det maaske have sin Interesse, at Anders Zorn
i sine unge Aar som Malersvend malede Loftsdekoratio-
nerne i det nu snart nedrevne folkelige Etablissement »Na-
tional«, og de var ret elendige. Derimod kunde man før
i Tiden i Patricierhuse træffe paa Loftsudsmykninger ud-
ført af mindre Malermestre, der selv arbejdede med, der
baade vidnede om Malerhaandværkets høje tekniske Stan-
dard og ikke ringe kunstneriske Indstilling. Det dybe Skel,
der i mange Aar har været mellem Haandværk og Kunst,
er en stor Uting. Hvad nytter det, at selv en nok saa stor
Kunstens Mester i vor Tid maler beaandede Freskobilleder,
naar han bagefter paa Grund af manglende rent praktisk
Kundskab maa gaa Freskerne efter med Oliefarve, der om
nogle Aar virker som skæmmende sorte Pletter. Den
Slags Kalamiteter hændte sikkert ikke for de Store før i
Tiden, og det er sikkert ikke den eneste sørgelige Frugt,
der er blevet Resultatet af Skellet mellem Kunst og Haand-
værk. —• Den morsomste af de Kunstnere, der i de senere
Aar har arbejdet med monumentalt Maleri er Per Krogh.
For Venner af hans Kunst i Skandinavien og Paris kom-
mer det sikkert ikke overraskende, at han i Emnernes
Kvikhed overgaar sine lidt mindre spirituelle norske Kol-
leger. Derimod er det vist kommet som en Overraskelse
for de fleste, at hans Udsmykning til Sømandsskolen og
til Herslebskole i Oslo, i monumental Stil og marvfuld
malerisk Kraft, er paa Højde med det bedste, der er præ-
steret i de senere Aar. Særlig hans Vægbilleder til Her-
slebskole er ypperlig Kunst, den gode Ide at afbilde In-
sekterne som kæmpemæssige Intelligensvæsener i Forhold
92
præcis gennemtænkt Komposition; derimod er hans Farve-
valg i sine lidt uklare Toner ikke paa Højde med hans
tidligere Oliebilleder. Dekorationens Styrke er, foruden
dens velovervejede Afbalancering, den veltrufne Individua-
lisering af de forskellige Typer. Det er rimeligvis udmær-
ket, at vi i vor Tid har genoptaget tidligere Tiders lov-
mæssige Princip i den bildende Kunst, for hverken Natu-
ralisterne eller Impressionisterne havde nogen synderlig
Forstaaelse af de monumentale Krav. Udprægede Indivi-
dualister som de var, saa de vist nærmere med en vis For-
agt paa alt det, der tangerede Begrebet »dekorativ« Kunst,
der jo ogsaa i 80erne hovedsagelig blev udøvet af rent
praktiske Maliere, og ikke altid lige godt. I denne Forbin-
delse kan det maaske have sin Interesse, at Anders Zorn
i sine unge Aar som Malersvend malede Loftsdekoratio-
nerne i det nu snart nedrevne folkelige Etablissement »Na-
tional«, og de var ret elendige. Derimod kunde man før
i Tiden i Patricierhuse træffe paa Loftsudsmykninger ud-
ført af mindre Malermestre, der selv arbejdede med, der
baade vidnede om Malerhaandværkets høje tekniske Stan-
dard og ikke ringe kunstneriske Indstilling. Det dybe Skel,
der i mange Aar har været mellem Haandværk og Kunst,
er en stor Uting. Hvad nytter det, at selv en nok saa stor
Kunstens Mester i vor Tid maler beaandede Freskobilleder,
naar han bagefter paa Grund af manglende rent praktisk
Kundskab maa gaa Freskerne efter med Oliefarve, der om
nogle Aar virker som skæmmende sorte Pletter. Den
Slags Kalamiteter hændte sikkert ikke for de Store før i
Tiden, og det er sikkert ikke den eneste sørgelige Frugt,
der er blevet Resultatet af Skellet mellem Kunst og Haand-
værk. —• Den morsomste af de Kunstnere, der i de senere
Aar har arbejdet med monumentalt Maleri er Per Krogh.
For Venner af hans Kunst i Skandinavien og Paris kom-
mer det sikkert ikke overraskende, at han i Emnernes
Kvikhed overgaar sine lidt mindre spirituelle norske Kol-
leger. Derimod er det vist kommet som en Overraskelse
for de fleste, at hans Udsmykning til Sømandsskolen og
til Herslebskole i Oslo, i monumental Stil og marvfuld
malerisk Kraft, er paa Højde med det bedste, der er præ-
steret i de senere Aar. Særlig hans Vægbilleder til Her-
slebskole er ypperlig Kunst, den gode Ide at afbilde In-
sekterne som kæmpemæssige Intelligensvæsener i Forhold
92