DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1930)
DOI Artikel:Pander, Arist: Vigilius Erichsen 1722-1782: nogle bidrag til hans virksomhed i Rusland
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0196
11) Schuvalov, Grev Ivan Ivanovitsch (1727—1797),
russisk Statsmand. Det maa antages, at Erichsen har malet
hans Portræt senest 1763, da Schuvalov samme Aar forlod
Rusland for at bosætte sig i Udlandet. Portrættet fandtes
før Krigen i russisk Privateje.
12) Sivers, Grev Karl Efimovitsch (1710—1774), Over-
hofmarskal. Portrættet er forsvundet.
13) Vietinghof, Baron Otto Hermann (1720—1792),
russisk Regeringsraad og Senator. Har i Aarene 1756—
1787 været bosiddende i Ri-
ga, hvor han indtog en høj
administrativ Post. Por-
trættet er muligvis malet i
1762, under den fremstille-
des Besøg i S. Petersborg i
Anledning af Svigerfade-
rens, Grev Ernst Miinnich’s
Hjemkomst fra Forvisnin-
gen. Portrættet er forsvun-
det.
14) Vietinghof, Barones-
se Anna Ulrike (1741 —
1811), Datter af Grev Ernst
Miinnich (se Nr. 5), gift
med foregaaende. Portræt-
tet er rimeligvis opstaaet
ved samme Lejlighed som
Nr. 13. Portrættet er for-
forsvundet.
VI. Genrebilleder.
At Erichsens virkelig be-
tydelige kunstneriske Ind-
sats ligger paa Portrætkun-
stens Omraade er en uom-
tvistelig Kendsgerning. Men
det er ganske interessant at
konstatere, at han ogsaa har
forsøgt sig paa andre Fel-
ter. Derom vidner hans faa
bevarede Genrebilleder, hvis man da overhovedet har Lov
til at kalde dem saaledes; thi i Virkeligheden drejer det sig
her om en Slags Gruppeportrætbilleder, blot med den For-
skel, at Modellerne til dem er hentet fra et andet socialt
Milieu end Tilfældet var med hans Portrætter i Or-
dets egentlige Betydning. Erichsen røber i disse Billeder
den samme ethnografiske Interesse for den russiske
Bondestands karakteristiske Fremtoninger som Fransk-
manden Jean Baptiste Leprince, der i Aarene 1758—1762
havde berejst store Dele af Rusland for derefter paa Ma-
lerier og Tegninger baade at gengive ejendommelige rus-
siske Typer og at skildre morsomme Scener fra deres
daglige Liv.
Følgende Genrebilleder fra Erichsens Haand er bevaret
i Rusland:
1) En hundredaarig gammel Kone fra Zarskoje Selo
med sine Efterkommere (Leningrad, Russisk Museum, tid-
ligere i det Engelske Palæ i Peterhof). Billedet er gengivet
i et Stik af James Walker fra 1791.
2) Brystbillede af en gammel Kone (Detail af foregaa-
ende Billede; Pastel paa Pergament; stort 49,5 X 62 ctm.,
signeret og dateret 1768; Moskva, Tretjakov-Galleriet).
3) En Bondefamilie fra Volgaegnen (tidligere i Moskva,
Rumjancev-Museet; citeret efter Thieme og Becker’s
Kunstnerleksikon, 1. c.).
Det skal udtrykkeligt gentages, at denne kortfattede
Oversigt over Erichsens i Rusland malede Værker ingen-
lunde gør Krav paa hverken at være — talmæssigt set ■—-
udtømmende eller — kritisk
set — fyldestgørende, hvil-
ket først og fremmest gæl-
der om den V. og VI. Grup-
pe. Men den kan forhaa-
bentlig tjene som Grundlag
for videre Undersøgelser
paa Stedet, hvor man uden
større Besvær vil kunne fo-
retage de fornødne Tilføjel-
ser og Rettelser, i al Fald
for saa vidt det drejer sig
om Billeder, der findes paa
et eller andet Museum eller
Slot. Derimod vil det nok
volde en Del Vanskelighe-
der med at skaffe paalide-
lige Oplysninger om de Por-
trætter af forskellige Privat-
personer fra Erichsens
Haand, som før Omvælt-
ningen fandtes i Privateje
og som siden ikke er blevet
indlemmet i nogen offentlig
Samling. Det maa anses for
givet, at i det mindste en-
kelte af dem er uigenkalde-
lig fortabte og derved for
stedse unddraget Forsknin-
gen, medens andre muligvis
endnu er gemt i de store
Reservebeholdninger af eks-
proprierede og »nationaliserede« Kunstværker, der findes
i Moskva og Leningrad.
Til Slut nogle Ord om Erichsens kunstneriske Betydning,
især med Henblik paa hans Virksomhed i Rusland. Gan-
ske vist er Vigilius Erichsen ikke en Maler, hvis Præstatio-
ner har særlig Interesse for den moderne Kunstkritiker.
Hans Værker tilhører Historien og formaar næppe at vir-
ke befrugtende paa vor Tids Malerkunst, der med sine sub-
jektivt indstillede Tendenser staar i den mest aabenbare
Modsætning til Erichsens og hans Samtidiges episk
skildrende Hofkunst. Men fra et uhildet kunsthistorisk
Synspunkt kan der ikke være Tvivl om, at Erichsen har
været en betydelig og søgt Portrætmaler, som takket være
sin tekniske Dygtighed og sin koloristiske Begavelse gan-
ske afgjort har bidraget til den russiske Portrætkunst
Fremme: F. St. Rokotov, A. P. Antropov og mangen anden
russisk Kunstner har bygget videre paa det solide Funda-
ment, deres danske Foregangsmand har lagt.
Arist Pander.
Erichsen: Schumacher (jfr. V, 10).
110
russisk Statsmand. Det maa antages, at Erichsen har malet
hans Portræt senest 1763, da Schuvalov samme Aar forlod
Rusland for at bosætte sig i Udlandet. Portrættet fandtes
før Krigen i russisk Privateje.
12) Sivers, Grev Karl Efimovitsch (1710—1774), Over-
hofmarskal. Portrættet er forsvundet.
13) Vietinghof, Baron Otto Hermann (1720—1792),
russisk Regeringsraad og Senator. Har i Aarene 1756—
1787 været bosiddende i Ri-
ga, hvor han indtog en høj
administrativ Post. Por-
trættet er muligvis malet i
1762, under den fremstille-
des Besøg i S. Petersborg i
Anledning af Svigerfade-
rens, Grev Ernst Miinnich’s
Hjemkomst fra Forvisnin-
gen. Portrættet er forsvun-
det.
14) Vietinghof, Barones-
se Anna Ulrike (1741 —
1811), Datter af Grev Ernst
Miinnich (se Nr. 5), gift
med foregaaende. Portræt-
tet er rimeligvis opstaaet
ved samme Lejlighed som
Nr. 13. Portrættet er for-
forsvundet.
VI. Genrebilleder.
At Erichsens virkelig be-
tydelige kunstneriske Ind-
sats ligger paa Portrætkun-
stens Omraade er en uom-
tvistelig Kendsgerning. Men
det er ganske interessant at
konstatere, at han ogsaa har
forsøgt sig paa andre Fel-
ter. Derom vidner hans faa
bevarede Genrebilleder, hvis man da overhovedet har Lov
til at kalde dem saaledes; thi i Virkeligheden drejer det sig
her om en Slags Gruppeportrætbilleder, blot med den For-
skel, at Modellerne til dem er hentet fra et andet socialt
Milieu end Tilfældet var med hans Portrætter i Or-
dets egentlige Betydning. Erichsen røber i disse Billeder
den samme ethnografiske Interesse for den russiske
Bondestands karakteristiske Fremtoninger som Fransk-
manden Jean Baptiste Leprince, der i Aarene 1758—1762
havde berejst store Dele af Rusland for derefter paa Ma-
lerier og Tegninger baade at gengive ejendommelige rus-
siske Typer og at skildre morsomme Scener fra deres
daglige Liv.
Følgende Genrebilleder fra Erichsens Haand er bevaret
i Rusland:
1) En hundredaarig gammel Kone fra Zarskoje Selo
med sine Efterkommere (Leningrad, Russisk Museum, tid-
ligere i det Engelske Palæ i Peterhof). Billedet er gengivet
i et Stik af James Walker fra 1791.
2) Brystbillede af en gammel Kone (Detail af foregaa-
ende Billede; Pastel paa Pergament; stort 49,5 X 62 ctm.,
signeret og dateret 1768; Moskva, Tretjakov-Galleriet).
3) En Bondefamilie fra Volgaegnen (tidligere i Moskva,
Rumjancev-Museet; citeret efter Thieme og Becker’s
Kunstnerleksikon, 1. c.).
Det skal udtrykkeligt gentages, at denne kortfattede
Oversigt over Erichsens i Rusland malede Værker ingen-
lunde gør Krav paa hverken at være — talmæssigt set ■—-
udtømmende eller — kritisk
set — fyldestgørende, hvil-
ket først og fremmest gæl-
der om den V. og VI. Grup-
pe. Men den kan forhaa-
bentlig tjene som Grundlag
for videre Undersøgelser
paa Stedet, hvor man uden
større Besvær vil kunne fo-
retage de fornødne Tilføjel-
ser og Rettelser, i al Fald
for saa vidt det drejer sig
om Billeder, der findes paa
et eller andet Museum eller
Slot. Derimod vil det nok
volde en Del Vanskelighe-
der med at skaffe paalide-
lige Oplysninger om de Por-
trætter af forskellige Privat-
personer fra Erichsens
Haand, som før Omvælt-
ningen fandtes i Privateje
og som siden ikke er blevet
indlemmet i nogen offentlig
Samling. Det maa anses for
givet, at i det mindste en-
kelte af dem er uigenkalde-
lig fortabte og derved for
stedse unddraget Forsknin-
gen, medens andre muligvis
endnu er gemt i de store
Reservebeholdninger af eks-
proprierede og »nationaliserede« Kunstværker, der findes
i Moskva og Leningrad.
Til Slut nogle Ord om Erichsens kunstneriske Betydning,
især med Henblik paa hans Virksomhed i Rusland. Gan-
ske vist er Vigilius Erichsen ikke en Maler, hvis Præstatio-
ner har særlig Interesse for den moderne Kunstkritiker.
Hans Værker tilhører Historien og formaar næppe at vir-
ke befrugtende paa vor Tids Malerkunst, der med sine sub-
jektivt indstillede Tendenser staar i den mest aabenbare
Modsætning til Erichsens og hans Samtidiges episk
skildrende Hofkunst. Men fra et uhildet kunsthistorisk
Synspunkt kan der ikke være Tvivl om, at Erichsen har
været en betydelig og søgt Portrætmaler, som takket være
sin tekniske Dygtighed og sin koloristiske Begavelse gan-
ske afgjort har bidraget til den russiske Portrætkunst
Fremme: F. St. Rokotov, A. P. Antropov og mangen anden
russisk Kunstner har bygget videre paa det solide Funda-
ment, deres danske Foregangsmand har lagt.
Arist Pander.
Erichsen: Schumacher (jfr. V, 10).
110