Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Hinweis: Ihre bisherige Sitzung ist abgelaufen. Sie arbeiten in einer neuen Sitzung weiter.
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 7.1930

DOI Heft:
Nr. 9 (September 1930)
DOI Artikel:
Mindre meddelelser
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0252

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext
M I

N

R E M E

D E


E

L S E

R

JAIS NIELSENS GLASMALERIER.
Glasmaleriet er en ældgammel Kunst-
art; allerede i det 4. Aarhundrede nævnes
farvede Ruder anvendt i de Kristnes Kir-
ker, og fra den ældre Middelalder har
man endnu bevarede Vinduer, bl. a. i Dom-
kirkerne i Augsburg og Stratzburg, der
bærer synlige Minder om en højt udvik-
let teknisk Kunnen. Det er dog først med
den gotiske Bygningsstils Gennembrud,
Glasmaleriet opnaar sin fulde Blomstring
og indgaar som et naturligt festligt Led i
Arkitekturen. Før i Tiden anvendtes sjæl-
dent figurlige Fremstillinger, men de go-
tiske Glasmalerier fremstiller gerne Enkelt-
figurer af Profeter, Konger og hellige
Mænd afvekslende med Scener, der frem-
stiller Kristi eller Helgeners Liv.
1 de senere Aar har flere af vore bety-
deligste Kunstnere med Joakim Skovgaard
i Spidsen arbejdet paa at genoplive Glas-
maleriets ædle gamle Kunst, og nu har
den udmærkede Monumental-Kunstner
Jais Nielsen udført to Glasmalerier der før
Afsendelsen til Grenaa Kirke har været
udstillet i Kunstindustrimuseets Foredrags-
sal i Bredgade.
Til Fremstilling af Glasmalerier kan an-
vendes forskellig Slags Teknik; enten at
sammensætte Billedet af farvede Glasstyk-
ker (musivisk Glasmaleri) eller at male
Farver paa ufarvede Glasflader med gen-
nemsigtig Farve, som derefter indbrændes
(Kabinetsmaleri). Den sidste Teknik, der
er af en noget senere Oprindelse end den
første har Jais Nielsen anvendt til sine
Kirkeruder og opnaaet et Resultat, der i
sin moderne Opfattelse er en direkte Fort-
sættelse af Gotikens bedste Arbejder. Far-
verne er lysende og festlige i deres opal-
agtige Klange, og faa danske Kunstnere
ejer Jais Nielsen Evne til naturligt og li-
getil at kunne udfylde en Flade og bygge
en Komposition fast og sikkert op. Gid
hans udprægede dekorative Begavelse sta-
dig maa finde Paaskønnelse i Form af nye,
store Opgaver til Fryd baade for os og
ikke mindst vore Efterkommere, der en-
gang i Fremtiden, naar de staar i et fest-
ligt udsmykket Domkirkerum, kan udbry-
de: — Det er et Værk af den berømte
gamle Mester Jais. Q y Borch
MALER SAMMENSLUTNINGEN I DEN
FRIE
(31. August—16. September).
Den eneste virkelige Kritik man kan
rette mod dette Opbud, rammer ikke Ud-
stillerne men Værterne. At nogle harmløse
Dilettanter forener sig og hænger deres
Værker op, maa de selvsagt have Lov til
— bare det ikke er ens egne Vægge det
gaar ud over.
Men Den Frie’s Ledelse kan selvfølgelig
hævde, at der ogsaa indenfor de officielle
Udstillinger taales saa megen blomstrende
professionel Uduelighed, at d’Herrer hver-
ken ved ud eller ind. Og heri skal vi ingen-
lunde modsige dem.

NISSEN FLYTTER MED
Dr. Alfred Bramsen har iflg. Dagspres-
sen i de seneste Dage i Glyptoteket de-
poneret et af V. Hammershoi’s Arbejder.

DET LADER SIG JO DOG IKKE
UDTRYKKE I ORD .
I ovenstaaende Citat fra Goldschmidts:
Frankrigs Malerkunst i Anmeldelsens
Slutning i forrige Nummer (Side 123), var
ikke faldet ud og derved ødelagt Sætnin-
gens Mening.


Gabriel von Eisenstein (Poul Reumert) - Rosalinde
(Birgit Engeli).

HANS BENDIX: RADERINGER
1 Kommission hos Hans Frandsen
(Kunstsalen) har den meget produktive
Tegner Hans Bendix udsendt fem store
Raderinger fra Det kgl. Teaters Opførelse
af Flagermusen. Det er lykkedes Kunstne-
ren at fastholde ikke saa lidt af den Fart
og Elegance hvorigennem den gamle
Operette i Reinhardts Iscenesættelse fik
nyt Liv, og da de fem Blade i Forvejen er
gode Prøver paa den alsidige og teknisk
indsigtsfulde Tegners Dygtighed ogsaa
paa Raderingens Omraade, har de Bud
baade til Teatrets og Stregkunstens
Venner.
DIREKTØR GUSTAV FALCKS
AFGANG
Samtidig med Udsendelsen af Samlerens
August Nr. forelaa Meddelelse om Direktør
G. Falcks Afgang fra Statens Museum til
1. Januar, fra hvilken Dato han i Stedet
tiltræder Pladsen som Glyptotekets Sek-
retær'.
Redaktion af det Aarsskrift vi netop an-
meldte i sidste Hefte, uden paa det Tids-
punkt at kende det forestaaende Skifte, bli-
ver altsaa det sidste skriftlige Livstegn vi
har faaet fra Hr. Falck som Museumsdi-
rektør. Det kunde have være bedre og det
samme tør ogsaa antydes om Ledelsen af
Museet.
Det er selvfølgelig et meget sympatisk
Træk at indrømme egen Uformuenhed og

fratræde en Stilling, man ikke er voksen,
men Spørgsmaalet melder sig jo, om det
ikke havde været nok saa rimeligt at over-
veje sine Kvalifikationer, før man frejdig
puffede sig til Rette i Karl Madsens Stol.
Til Hr. Falcks Undskyldning tjener dog, at
det sikkert mere var hans selskabelige
Forbindelser end personligt Initiativ, der
placerede ham der. Der er i det Hele taget
mange og pæne Undskyldninger for den
afgaaende Direktør. En af de reelleste er
hans overordentlige Samvittighedsfuldhed.
En udmærket Egenskab. Men vil man i
hans hidtidige Stilling ikke alene bestem-
me hvor Billederne skal hænge, men og-
saa selv slaa Sømmene i, gaar der alligevel
for megen Tid tabt med at sidde og puste
paa Fingrene.
Nu faar Glyptoteket imidlertid en helt
anvendelig Sekretær, der ovenikøbet til-
flyder Ledelsen et yderligere Plus af
kunstnerisk Kultur, som man ikke tør sige
er malplaceret.
Man kan vel med det samme ønske Kob-
berstiksamlingens Inspektør til Lykke til en
forestaaende Forfremmelse. Med en saa
overordentlig Energi og Paapasselighed
har Hr. Leo Swane i Aarernes Løb beredt
Banen for sine Forgængere i Direktørvær-
digheden, at den nu vel endelig maa siges
at ligge aaben for ham selv. Den sidste
tilbageblevne Hindring, Dr. Peter Hertz’s
Kandidatur har sikkert Broderens kærlige
Pjece om Kai Nielsen (1925) allerede for-
længst gjort det af med. Det er forudse-
ende Folk i den Familie. Samleren.
EFTERAARETS KUNSTAUKTIONER
Hos Winkel & Magnussen, der hele
Sommeren har ligget under Ombygning,
saaledes at Auktionslokalerne i Fremtiden
vil være betydelig udvidede og flyttet ned
paa 1. Sal, begynder Auktionssæsonen midt
i Oktober med Korngrosserer E. Jacobs
Indbo omfattende Møbler, Sølv, Porcellæn
og Malerier (hvorimellem særlig Philipsen
er fyldigt repræsenteret) derefter følger
Joh. Guildals Maleri- og Kobberstiksam-
ling suppleret med en betydelig Samling
japansk Kunstindustri, i sin Tid indkøbt
paa »Valkyrien«s østasiatiske Togt. I No-
vember endvidere Korngrosserer A. An-
dersen’s Indbo og Malerisamling og der-
efter en stor Maleriauktion over ældre
dansk Kunst fra forskellige Dødsboer. Lige
op under Jul kommer den første Auktion
over afdøde kgl. Konfessionarius, Provst
M. Fenger’s Bo. Ved denne Lejlighed sæl-
ges Møblerne, Malerierne og Miniaturerne
(herimellem Provstens vistnok ret enestaa-
ende Samling Miniaturer af Poul Ipsen).
Efter Nytaar kommer saa den Fengerske
Hovedsamling de berømte Kobberstik i ud-
søgte Tryk. Kataloget hertil er for Tiden
under Udarbejdelse ved d’Herrer Andrup
og Westergaard paa Frederiksborgmuseet.
Og endelig slutter den foreløbige Oversigt
med Sæsonens interessanteste Begivenhed
Bortsalget af den Moltkeske Malerisamling.

142
 
Annotationen