Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Julius Poulsen: Portræt af Maleren Vantore 1925. Tilh. Fru Otto Benzon.


hvis Hoveder var »saa smukke i Lyset« fra Kupéens Gas-
blus.
Det er Lyset, der tændte Stemningen i hans Sind.
Julius Paulsens Kunst er mere følelsesbetonet end for-
standsbetonet. Hans Væsen opsuger Atmosphæren, og Na-
turens Toner og Klange gaar ind i hans Sind.
Ordet »Stemning« findes ikke i det franske Sprog, hans
Kunstfornemmelse er dog gallisk, og det som det tyske
Ord »Stimnung« dækker, er ham fjernt. — Han er Maler
til Fingerspidserne — og altid artistisk indstillet.
Derfor var naturligvis et Samvær med J. P. i Byernes
By, Paris, for en ung Mand en Oplevelse — og uforglem-
melig!
Senere kom Willumsen til. — Og Kontrasterne mødtes.
De udrustede sig til en Spanienstur. Julius Paulsen ud-
søgte sine Farver med skælvende Fingre. Hætten blev
skruet af Tuberne og Indholdet prøvet. — Willumsen vid-
ste derimod præcis, hvad han vilde have: Hvidt, sort, gult,
rødt og grønt. Er J. P. den følelsesbetonede Kunstner, er
W. den udprægede forstandsbetonede — klart og praktiskt
tager han paa alting.
Det var netop i de Dage, hvor Willumsen gjorde Europa
med sin fundne Greco. Rundt til alle Grecoejere. — Jeg
mindes mange morsomme Besøg, bl. a. hos den spanske
Maler Zouluaga, der ejede det store Billede af Grecos:
Johannes’ Aabenbaring. — Det var meget betagende ■—
ja næsten rystende, at se — i sin underlige vilde Ekstase! —
Julius Paulsen ejer Evnen til at danne et smukt Hjem.
— Villaen paa Chr. Winthersvej har jeg været i — Bør-

nene var paa det Tidspunkt smaa, Midtpunktet i Hjem-
met var som sagt den indtagende og fine Fru Esther. Hen-
des lysende gyldne Hoved har Julius Paulsen tegnet og
malet i det uendelige, — og omkring hende dannede Ju-
lius Paulsen sit Interieur. —■ Den graa Filt, de gamle
Møbler — Lampens Skin henover et rødligt Bordtæppe
og smukke hvide Fløjdøre har fulgt ham fra Sted til Sted.
Fru Esther formaaede som faa at skabe Fest. Et Gæste-
bud hos Julius Paulsen var en Skønhedens Fest, hvor Livs-
glæden og Aand og Vid fik rig Lejlighed til at udfolde sig.
Men Fru Esther gik bort og efterlod sig en tom Plads,
ikke mindst i Malergaarden i Tisvilde. — En hyggelig,
gammel Bondegaard som Julius Paulsen har omdannet ef-
ter sit Behov — med Atelier — men hvor hele det gamle,
hyggelige Præg af Almuestuer er beholdt. Fru Esthers
Stue stod i flere Aar utilgængelig og aflaaset.
Det, jeg her har kunnet trække frem fra Julius Paulsens
lange, lykkelige Malerliv, er jo kun lidt.
Den, der har faaet Lov til at lære ham at kende og vinde
hans Venskab, har Grund til at være taknemmelig. — Hans
elskelige Personlighed, hans hele gennemartistiske Sind
strømmer en i Møde. — Han, som hele sit Liv har givet
sine ædle Tanker og Stemninger Udtryk i sin Kunst —■ har
Evnen til at skabe Stemningen om sig. —
Som Kunstner har han i sine bedste Stunder givet os
det sublime. — Hans Væsen har faaet Varme og Liv deraf,
kanhænde at Haaret er bleget nu ved Halvfjerdsaarsdagen
— Julius Paulsen er dog evig ung thi han ejer:
Glæden ved at fornemme Kunst!
Mogens Gad.

Julius Paulsen: Portræt 1928. Tilhører Kunstneren.


158