Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

JUST ANDERSEN
UDSALG: AMAGERTORV 4


TIN
SØLV
BRONCE
DI SKOMETAL

Pore Damers Jul

bringer i Aar et Væld af Læsestof og Bille-
der, hvoraf fire Farvetryk efter Malerier af
Paul Fischer, Bernardino Luini,
Marstrand og Viggo Johansen


FAAS 0VEKALT


saavel antike, gamle som nye
Tæpper

Persisk Tæppe Import

Bredgade 6

Tlf. Central 11363

man vil, Farvens Kultivering er A til 0. Derfor blev det
ogsaa Cézanne, den paa alle andre Omraader »udygtige«,
der om han havde fortsat som han begyndte, Ingres og
Delacroix’ ydmyge Lærling, næppe havde beskæftiget no-
get Lands Kunsthistorie og ikke den skolede Virtuos, Manet
der blev den nye Tids store Profet. Men at Udviklingen
straks blev baaret frem af et Geni, der med Mesterskab
lærte sig at behandle den eneste Streng han virkelig raa-
dede over, har ikke gjort det lettere for dem, der fulgte
efter. Der gaar ikke mere end een Paganini paa hvert Aar-
hundrede. Men derfor bliver den heroiske Kamp Ungdom-
men siden da har ført ikke mindre beundringsværdig. En
Revolution paa et Aandens Felt, og mindre er det jo
ikke, tilendebringes ikke paa en Dag eller uden Ofre. Lad
saa være at baade Snyltere og Svindlere pletter de Kæm-
penes Rækker — naar saa man ikke det — og de tæller
ikke med naar Sejren er vundet. Men til den Tid vil for-
øvrigt som sædvanlig ikke et Menneske forstaa, at der har
været noget at kæmpe om. Det er Sandhedens Sejr.
Man skal have hele Ungdommens brændende Tro for
at kæmpe paa de Vilkaar.
Denne Hævdelse af Ungdommens historiske og selvføl-
gelige Ret (i foreliggende Tilfælde ovenikøbet allerede for-
længst dokumenteret) skulde synes ret overflødig men er
det aabenbart ikke. Og i et Indlæg, hvor man ønsker ogsaa
at give Modparten den Ret, der tilkommer den, i alle Til-
fælde paa sin Plads.
Efter Guldaldertidens rige Grøde og 80ernes Senhøst,

hvis smukkeste Resultater dog utvivlsomt skyldes en enkelt
stor Kritikers straalende pædagogiske Indsats, er det næ-
sten givet at Kurven maatte gaa ned. At det ikke skete før
kan Karl Madsen som sagt rolig tilskrive sig Hovedparten
af Æren for. Og naar den gamle Kunstskribent og Muse-
umsmand ser paa Væggene i sit hyggelige Kunstnerhjem,
er det ikke Kritikerens blodige Skalpe, men den store Læ-
rers velfortjente Offergaver, der i rigt Maal hilser ham. Med
genialt Skarpsyn udvalgte han netop de hvis Evner virkelig
var værd at pleje, og at Røgt ikke har været overflødig, kan
enhver overbevise sig om ved at betragte det Maleri af et af
Periodens største Navne, der for Tiden er, eller var, udstillet
paa Strøget. Dette Landskab, ikke en tilfældig Studie, men
et tilsyneladende gennemarbejdet Værk af Th. Philipsen, er
stemt op i saa skærende falske Kulører, at man med Kend-
skab til Philipsen’s øvrige fuldbaarne Kunst føler sin Beun-
dring for Karl Madsen’s Virke om mulig yderligere vokse.
Samtidig er der paa 18. Novembers (forbavsende gode)
Udstilling paa Charlottenborg ophængt et stort Maleri af
Brasen, et ærligt og overbevisende Arbejde, der ikke vilde
gøre nogen af hans Samtids Kunstnere til Skamme og set
paa Baggrund af hans senere Udvikling ganske tankevæk-
kende. Det være langt fra os at mene, at Brasen ved en
forstaaende Kritik var blevet en Philipsens Jævnbyrdige,
men det fremdragne Eksempel viser med al ønskelig Tyde-
lighed at der virkelig, og selvfølgelig, selv tilsyneladende
langt nede, ogsaa kan være reelle Værdier at finde hos
anderledes Troende. Og det er netop Reversen af megen af
selv den sublimeste Kritik og Opdragergerning, at den