Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

det verks stemning og indhold hun arbeider med, og at under-
ordne sig under typografiens lover. F. H. har blandt de moderne
norske digtere fundet det sikreste uttryk for mænd som Duun,
Kinck og Collett
Vogt, men dog
efterhvert skapt det
mest egenartede og
betydeligste i for-
bindelse med reli-
giøse verker. Hen-
des debut var paa
dette omraade den
kraftfulde Luther-
bok fra 1917, som
senere blev efter-
fulgt av de litur-
giske verker:
Tekstboken (1918),
Alterboken (1920),
Messeboken (1925)
en utvikling som
kulminerte med
Koralboken (1926)
og rent artistisk
fandt sit fineste ut-
tryk i »Aarmaals-
dagar« (1923).
Hendes stil og
form undergaar
paa bokkunstens
omraade, parallelt
med hendes øvrige
kunst, en utvikling
der betegnes ved
en stramning og
forenkling av for-
men, koncentration
av kompositionen
og en utdypning av
det tankemæssige
og logiske indhold.
Foruten de nævnte
arbeider har F. H.
levert en lang ræk-
ke adresser, fri-
merker, telegram-
blanketter, ex-libris
plakater og bok-
omslag, samt teg-
net utstyr til en
mængde forskjel-
ligartede verker,
ikke mindst har
hun bidraget til at
høine det kunst-
neriske nivaa i
vore julehefter.
Tidlig begyndte
F. H. at arbeide
med paramentik,
og hun har git
fortrinlige utkast
til messehagler,
korkaaper og an-
den kirkelig tekstil,
hvoriblandt skal
nævnes bispekaape
til Stavanger Domkirke 1924, messehagler og antependier i Garni-
sonskirken 1927, alterringsteppe til Holmenkollen kapel 1928, samt
hendes sidste og eiendommelige indsats paa paramentikkens om-
raade, bispekaape og messehagler til Nidaros Domkirke 1929. Flere

av hendes kartoner eies av Kunstindustrimuseet i Oslo. Blandt hen-
des øvrige dekorative arbeider bør heller ikke glemmes kirkelige
malerier, altertavler, vægdekorationer (apoteker Sissener, Oslo,
1918), barnemøbler
og gulvtepper, samt
talentfulde og fri-
ske utkast til faj an-
ser 1927.
Sin hovedindsats
har F. H. gjort som
glasmaler. Allerede
fra 1915 foreligger
der kartoner til
glasmalerier fra
hendes haand (»Mi-
sericordia« og
»Adam og Eva«),
talentfulde, gode og
levende ting, som
aaret efter blev
fulgt av den vist-
nok traditionsbund-
ne, men samtidig
overmaade følsom-
me og personlig
oplevede komposi-
tion »Aucassin et
Nicolette« (1916).
Det følgende aar
utførte hun sit før-
ste arbeide i glas,
»Den gode hyrde«
i Vaaler kirke, der
blev efterfulgt av
»Gethsemane« og
»Opstandelsen« i
Nøtterø kirke
(1919), de to bety-
delige kompositio-
ner »Kristi lidelses-
historie« i Nord-
strand kirke (1920)
og »Kristus velsig-
ner de smaa børn«
i Østre Akers kirke
(1924). Det er ar-
beider som viser
hendes talents vekst
og hendes stils selv-
stændiggjørelse,
samtidig som hun
vinder frem til en
stadig inderligere
fordypelse i opga-
ven og fastere, slut-
telig helt suveræn
beherskelse av den
vanskelige og kom-
plicerte teknik. I
den storladne kors-
fæstelsesgruppe i
Bergens Korskirke
fra 1928 (kartonen
i Nationalgalleriet)
har kompositionen
en sterk, næsten
voldsom myndig-
het, og farverne besidder en klarhet og rigdom som tilfulde viser
at kunstnerinden nu er naadd frem til fuld visshet om sine evner
og sine maal. Den forenkling, som hendes stil i aarenes løp har
undergaat, forlener kompositionen med en storhet og inderlighet i

Grisaillevindu. »Jesus mætter 5000 i ordenen.« 1930.
Kartonen tilhører Kunstindustrimuseet, Oslo.

171