Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

enkelt Streg; man bliver
fængslet af Kunstnerens
alvorsfulcle, aldrig svig-
tende Dygtighed og hans
fine Sans for Komposi-
tionen. Tuxen er ingen-
lunde et Geni, ikke en-
gang en særlig fantasi-
begavet Kunstner; men
hans Talent og hans med-
fødte Kultur, der danner
en uopløselig Enhed, for-
lener hans Værker med
en indre Overbevisnings-
kraft, der ligefrem bort-
maner Modsigelsens og
Skepticismens Aander.
Kun en sjælden Gang
som f. Eks. ved Portræt-
tet af Dronning Victoria
(Nr. 130) udspringer den
afgørende Impuls, der
tvinger Kunstneren til at
fæste sine Indtryk paa
Lærredet, fra Inspiratio-
nens livgivende Magt; i
Reglen plejer det at være
en subtil Iagttagelsesevne
og en urokkelig Flid, der
ligger til Grund for hans
Værker. Altfor tidligt
blev den intime Maler
Tuxen, som han viser sig bl. a. i sine Tegninger og Bil-
leder fra Bretagne, stillet overfor store kultur- og personal-
historiske Opgaver, som med deres tunge Vælde omend
ikke kvalte, saa dog trængte de omhyggeligt opdyrkede
rent kunstneriske Spirer tilbage. Men ikke desto mindre
vilde det være et util-
giveligt Fejlgreb derfor
at lade sig friste til blot
at kalde Tuxen en Skil-
drer, som ved Hjælp af
maleriske Udtryksmidler
gengiver en bestemt Si-
tuation eller Person.
Mindeudstillingen er rig
nok paa Billeder fra alle
Perioder i hans lange
Kunstnerliv, som baade
vidner om, hvorledes
den formskabende Po-
tens ytrede sig, naar
Paavirkninger udefra
forhindrede dens frie
Udfoldelse, og hvorledes
den rent kunstneriske
Understrøm blev op-
stemt, saasnart det
gjaldt at omsætte de
smaa Udkast i kæmpe-

mæssige Repræsenta-
tionsbilleder, hvorved den
oprindelige Friskhed veg
for en formfuldendt Pro-
sa (man sammenligne f.
Eks. den herlige Forstu-
die til Portrættet af Kong
Georg af Grækenland,
Nr. 236, med Monumen-
talbilledet fra Frederiks-
borg Slot, Nr. 234).
Til Trods for, at man
paa Udstillingen møder
en overvældende Mæng-
de Kunstværker, har man
aldeles ikke Følelse af,
at der er taget altfor me-
get med, idet ethvert
Værk bidrager paa sin
Vis til at uddybe Kend-
skabet til Tuxens Kunst.
Søbilleder, Landskaber,
Rejseskitser, Portrætter,
Gruppebilleder, mytologi-
ske, religiøse og histori-
ske Kompositioner, Akt-
studier —- Malerier, ja
endog nogle betegnende
Kopier efter gamle Me-
stre, Skulpturer og Teg-
ninger — viser os ufor-
beholdent Kunstnerens
Udviklingsgang fra 1866—1926. At begrænse Antallet af
de udstillede Malerier havde maaske nok været gavnligt
for Tuxens Stilling i den offentlige Bevidsthed, men det
er jo netop Meningen med en Mindeudstilling, at den skal
belyse Kunstneren og hans Værk fra alle Sider. Med Hen-
syn til Billedernes Op-
hængning kunde man
nok have ønsket lidt
mere æstetisk Sans og
historisk Forstaaelse,
dog skal man villig ind-
rømme, at Pladsforhol-
dene vanskeliggjorde en
anden Anordning. Der-
imod turde det være
ikke saa let at finde en
plausibel Forklaring for
Katalogets mangelfulde
Redaktion og dets over-
maade tarvelige Udstyr.
Tilfældet medførte
desværre, at Tyngde-
punktet for Tuxens Pro-
duktion kom til at ligge
i hans store Monumen-
talbilleder, som han har
udført for det danske,
engelske og russiske


Gotisk Katedral i Saintes, Akvarel. (Nr. 340)


Fru Frederikke Tuxen med sine to Døtre. 1904. (Nr. 189). H. 91 - B. 104

2