DOI article:
Munk Olsen, Ivan: Nye arbejder fra den kongelige porcelænsfabrik
DOI Page / Citation link: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0060
Allerede tidligt fik Nils Thorsson sit Sind
opladt for den keramiske Kunsts Tillokkel-
ser. Som Dreng boede han i Valby ligeover-
for den gamle Eifrigs Pottemagerværksted,
hvor han fik Lov til at modellere Smaating
af Ler, som det ogsaa ved enkelte Lejlighe-
Kai Nielsen: Af „I Skoven skulde være Gilde“
der lykkedes ham at faa brændt. Efter at
have gennemgaaet Teknisk Skole og
Kunstakademiet, hvor han bl. a. havde
Utzon-Frank til Lærer, kom han som gan-
ske ung ind paa Den kgl. Porcelænsfabrik,
hvor man vidste at drage Fordel af hans
udprægede Haandværkerbegavelse og Sans
for at eksperimentere. Hans dekorative Ev-
ner udvikledes hurtigt, særlig efter et Op-
hold i Paris, hvor han i høj Grad fængs-
ledes af Cluny-Museets Samlinger. Han er
for Resten langt fra den eneste, for hvem
denne lidt gammeldags indrettede Samling
har haft stor Betydning.
I de Arbejder, han har udført i Fabri-
kens Tjeneste, viser han sig som den fødte
Keramiker. Hans Fantasi mangler ganske
vist den overdaadige Frodighed og tem-
peramentsfulde Glød, som man træffer hos
Jens Thirslund; den er af mere forstands-
mæssig Art idet han aldrig benytter sig al
de Virkninger, Tilfældet kan frembringe.
Hans Motiver er alle meget enkle;
nogle Frugter i en Skaal, en afskaa-
ren Gren med et Par vedhængende Blade
og en Bærklase, en Fisk med fligede Fin-
ner eller en springende Delfin. Man mær-
ker, at han under Udarbejdelsen af sine
Kompositioner omhyggeligt har klargjort
sig, hvorledes de med de enkleste Midler,
ofte blot med nogle faa, fejende Pensel-
strøg, kan paaføres den letsugende Skærv.
Da Talen ikke er om unique Stykker, men
hvor det tværtimod drejer sig om en Mas-
seproduktion, der i dette Tilfælde er nød-
vendig, for at Tingene kan fremstilles til
let overkommelige Priser, er det af særlig
Vigtighed, at Fabrikens Stab af Malere,
fortrinsvis unge Kunstnerinder, med en
hurtig Haand kan faa Lejlighed til at g've
hvert Stykke en vis kunstnerisk og person-
lig Beaanding. Hovedlinierne i Motivet
kalkeres ganske vist over, men alle Detail-
ler udføres paa fri Haand, og takket være
en ypperlig Skoling kan de paamales med
en rentud virtuosmæssig Penselføring, der
henleder Tanken paa, hvad der er præste-
ret af lignende Art i det gamle Kina, hvor
Haandelaget, det specifikt kalligrafiske,
selv i Malerkunsten spillede en Hovedrolle,
og hvor den levende Rymte var den første
og vigtigste af de seks Canons, som enhver
Kunstner maatte følge.
Allerhelst skal man have set, hvorledes
denne Dekoration paaføres, for fuldtud at
kunne vurdere denne Teknik, der er i
Slægt med det vanskelige Akvarelmaleris.
Man skal have fulgt, hvorledes den flade,
farvefyldte Pensel fordriver den vaade
Farve fra de mættede Toner til de sarteste
Nuancer, idet den behændigt drejes af de
følsomme Fingre, og hvorledes Bladribber
og lignende Enkeltheder udspares med
Knivspidsen, og det viser sig da, at det
komplicerede i Motivet i Virkeligheden
skyldes en saare enkel Fremgangsmaade.
Det er mest Fremstillingen af mindre
Ting, man har kastet sig over, Askebægre,
Smaaskaale og Blomstervaser, alle af en
tiltalende og praktisk Form.
Ogsaa den unge Bode Willumsen, en
Søn af I. F. Willumsen, har beskæftiget sig
med det matte Porcelæn. At drage Slutnin-
ger om hans Evner som Keramiker udfra
de faa og smaa Arbejder, nogle rigt profi-
lerede Bonbonniérer med grotiske, plastiske
Enkeltheder, vil være forhastet. Hvad det
rent formelle angaar synes hans komplice-
rede Formsprog at passe mindre godt til
Stoffet, hvis paa engang matte og glatte
Hud smukkest gør sig gældende i de store
Flader. Stillet overfor saadanne Arbejder
ser man klart, hvor Nils Thorssons Styrke
ligger og man faar en velgørende Fornem-
melse af at han fuldstændig har levet
sig ind i Opgaven, idet han som den fødte
Kunsthaandværker, bygger paa selvgjorte
tekniske Erfaringer.
Nils Thorsson: Dekorativt Fad
Som en anden Nyhed bør en Serie Smaa-
skulpturer efter Billedhuggeren Kai Niel-
sens Modeller nævnes. De gengiver Fan-
tasiskikkelser fra den gamle Børnevise »I
Skoven skulde være Gilde«, er alle præ-
get af et grotesk Lune, som man træffer
det hos Hieronymus Bosch, dog uden det-
tes bitre Brod, idet de ejer mere af Folke-
eventyrets barnlige Humor. De har deres
særlige Interesse ved at være Kai Nielsens
første Forsøg paa et Felt, hvor han vandt
nogle af sine smukkeste Sejre. Disse Fi-
gurer er udførte i mat, krakeleret Porce-
Kai Nielsen: Af „I Skoven skulde være Gilde"
læn, der har vist sig at være meget vel-
egnet til Formaalet, at give en levende
Virkning uden Anvendelse af polykrom Be-
maling.
Knud Kyhn, hvis Dyreskulpturer i
brændt Ler og Stentøj har noget af en
Baryés festlige Fyrighed og hører til det
ypperste, der er frembragt paa den figur-
lige Dyre-Plastiks Omraade, har, ligeledes
til Fremstilling i mat, krakeleret Porce-
læn modelleret en Række Dyr, hvis faste
og fortættede Formsprog giver et ægte,
følt Udtryk for potentseret Liv. Han har,
som altid tidligere, ogsaa her undgaaet en
altfor paatrængende Realisme ved kun at
arbejde med den Farvevirkning, Stoffet i
sig selv indebærer. Den her gengivne lille
Pekingeser, der hidsigt gøende er krøbet
sammen for ikke at vige Pladsen, er en
god Eksponent paa hans kunstneriske For-
maaen.
Knud Kyhn hører til de ikke faa Kunst-
nere, for hvilke Arbejdet i den keramiske
Kunsts Tjeneste har betydet en gavnlig
Skoling af deres Evner. Han begyndte op-
rindelig som Maler og fik i 1919 Akade-
miets Eckersbergmedaille for en Akva-
rel, forestillende et Tigerpar. Tidligt droges
han ogsaa mod Plastiken og modellerede
for Herm. A. Kåhlers Fabrik i Næstved en
Række Dyreskulpture. Han er en tempera-
mentsfuld Skildrer af Dyr, særlig af Hav-
fugle og forstaar at gribe det lynsnare i
deres Bevægelse og at give Udtryk for den
elementære animalske Kraft.
Hvad der her er nævnt, er kun et Udvalg
af Fabrikens seneste Arbejder; nye Kræf-
ter tages i Brug og nye Tekniker udtæn-
kes og prøves, for at man stadig kan hæv-
de den Førerstilling, som Den kgl. Porce-
lænsfabrik og dens Søsterfabriker, i dette
Tilfælde Københavns Porcelænsjabrik, ind-
tager og stadig stræber efter yderligere at
befæste og fastholde i Verdens Omdømme.
Ivan Munk Olsen.
32
opladt for den keramiske Kunsts Tillokkel-
ser. Som Dreng boede han i Valby ligeover-
for den gamle Eifrigs Pottemagerværksted,
hvor han fik Lov til at modellere Smaating
af Ler, som det ogsaa ved enkelte Lejlighe-
Kai Nielsen: Af „I Skoven skulde være Gilde“
der lykkedes ham at faa brændt. Efter at
have gennemgaaet Teknisk Skole og
Kunstakademiet, hvor han bl. a. havde
Utzon-Frank til Lærer, kom han som gan-
ske ung ind paa Den kgl. Porcelænsfabrik,
hvor man vidste at drage Fordel af hans
udprægede Haandværkerbegavelse og Sans
for at eksperimentere. Hans dekorative Ev-
ner udvikledes hurtigt, særlig efter et Op-
hold i Paris, hvor han i høj Grad fængs-
ledes af Cluny-Museets Samlinger. Han er
for Resten langt fra den eneste, for hvem
denne lidt gammeldags indrettede Samling
har haft stor Betydning.
I de Arbejder, han har udført i Fabri-
kens Tjeneste, viser han sig som den fødte
Keramiker. Hans Fantasi mangler ganske
vist den overdaadige Frodighed og tem-
peramentsfulde Glød, som man træffer hos
Jens Thirslund; den er af mere forstands-
mæssig Art idet han aldrig benytter sig al
de Virkninger, Tilfældet kan frembringe.
Hans Motiver er alle meget enkle;
nogle Frugter i en Skaal, en afskaa-
ren Gren med et Par vedhængende Blade
og en Bærklase, en Fisk med fligede Fin-
ner eller en springende Delfin. Man mær-
ker, at han under Udarbejdelsen af sine
Kompositioner omhyggeligt har klargjort
sig, hvorledes de med de enkleste Midler,
ofte blot med nogle faa, fejende Pensel-
strøg, kan paaføres den letsugende Skærv.
Da Talen ikke er om unique Stykker, men
hvor det tværtimod drejer sig om en Mas-
seproduktion, der i dette Tilfælde er nød-
vendig, for at Tingene kan fremstilles til
let overkommelige Priser, er det af særlig
Vigtighed, at Fabrikens Stab af Malere,
fortrinsvis unge Kunstnerinder, med en
hurtig Haand kan faa Lejlighed til at g've
hvert Stykke en vis kunstnerisk og person-
lig Beaanding. Hovedlinierne i Motivet
kalkeres ganske vist over, men alle Detail-
ler udføres paa fri Haand, og takket være
en ypperlig Skoling kan de paamales med
en rentud virtuosmæssig Penselføring, der
henleder Tanken paa, hvad der er præste-
ret af lignende Art i det gamle Kina, hvor
Haandelaget, det specifikt kalligrafiske,
selv i Malerkunsten spillede en Hovedrolle,
og hvor den levende Rymte var den første
og vigtigste af de seks Canons, som enhver
Kunstner maatte følge.
Allerhelst skal man have set, hvorledes
denne Dekoration paaføres, for fuldtud at
kunne vurdere denne Teknik, der er i
Slægt med det vanskelige Akvarelmaleris.
Man skal have fulgt, hvorledes den flade,
farvefyldte Pensel fordriver den vaade
Farve fra de mættede Toner til de sarteste
Nuancer, idet den behændigt drejes af de
følsomme Fingre, og hvorledes Bladribber
og lignende Enkeltheder udspares med
Knivspidsen, og det viser sig da, at det
komplicerede i Motivet i Virkeligheden
skyldes en saare enkel Fremgangsmaade.
Det er mest Fremstillingen af mindre
Ting, man har kastet sig over, Askebægre,
Smaaskaale og Blomstervaser, alle af en
tiltalende og praktisk Form.
Ogsaa den unge Bode Willumsen, en
Søn af I. F. Willumsen, har beskæftiget sig
med det matte Porcelæn. At drage Slutnin-
ger om hans Evner som Keramiker udfra
de faa og smaa Arbejder, nogle rigt profi-
lerede Bonbonniérer med grotiske, plastiske
Enkeltheder, vil være forhastet. Hvad det
rent formelle angaar synes hans komplice-
rede Formsprog at passe mindre godt til
Stoffet, hvis paa engang matte og glatte
Hud smukkest gør sig gældende i de store
Flader. Stillet overfor saadanne Arbejder
ser man klart, hvor Nils Thorssons Styrke
ligger og man faar en velgørende Fornem-
melse af at han fuldstændig har levet
sig ind i Opgaven, idet han som den fødte
Kunsthaandværker, bygger paa selvgjorte
tekniske Erfaringer.
Nils Thorsson: Dekorativt Fad
Som en anden Nyhed bør en Serie Smaa-
skulpturer efter Billedhuggeren Kai Niel-
sens Modeller nævnes. De gengiver Fan-
tasiskikkelser fra den gamle Børnevise »I
Skoven skulde være Gilde«, er alle præ-
get af et grotesk Lune, som man træffer
det hos Hieronymus Bosch, dog uden det-
tes bitre Brod, idet de ejer mere af Folke-
eventyrets barnlige Humor. De har deres
særlige Interesse ved at være Kai Nielsens
første Forsøg paa et Felt, hvor han vandt
nogle af sine smukkeste Sejre. Disse Fi-
gurer er udførte i mat, krakeleret Porce-
Kai Nielsen: Af „I Skoven skulde være Gilde"
læn, der har vist sig at være meget vel-
egnet til Formaalet, at give en levende
Virkning uden Anvendelse af polykrom Be-
maling.
Knud Kyhn, hvis Dyreskulpturer i
brændt Ler og Stentøj har noget af en
Baryés festlige Fyrighed og hører til det
ypperste, der er frembragt paa den figur-
lige Dyre-Plastiks Omraade, har, ligeledes
til Fremstilling i mat, krakeleret Porce-
læn modelleret en Række Dyr, hvis faste
og fortættede Formsprog giver et ægte,
følt Udtryk for potentseret Liv. Han har,
som altid tidligere, ogsaa her undgaaet en
altfor paatrængende Realisme ved kun at
arbejde med den Farvevirkning, Stoffet i
sig selv indebærer. Den her gengivne lille
Pekingeser, der hidsigt gøende er krøbet
sammen for ikke at vige Pladsen, er en
god Eksponent paa hans kunstneriske For-
maaen.
Knud Kyhn hører til de ikke faa Kunst-
nere, for hvilke Arbejdet i den keramiske
Kunsts Tjeneste har betydet en gavnlig
Skoling af deres Evner. Han begyndte op-
rindelig som Maler og fik i 1919 Akade-
miets Eckersbergmedaille for en Akva-
rel, forestillende et Tigerpar. Tidligt droges
han ogsaa mod Plastiken og modellerede
for Herm. A. Kåhlers Fabrik i Næstved en
Række Dyreskulpture. Han er en tempera-
mentsfuld Skildrer af Dyr, særlig af Hav-
fugle og forstaar at gribe det lynsnare i
deres Bevægelse og at give Udtryk for den
elementære animalske Kraft.
Hvad der her er nævnt, er kun et Udvalg
af Fabrikens seneste Arbejder; nye Kræf-
ter tages i Brug og nye Tekniker udtæn-
kes og prøves, for at man stadig kan hæv-
de den Førerstilling, som Den kgl. Porce-
lænsfabrik og dens Søsterfabriker, i dette
Tilfælde Københavns Porcelænsjabrik, ind-
tager og stadig stræber efter yderligere at
befæste og fastholde i Verdens Omdømme.
Ivan Munk Olsen.
32