DOI Artikel:
Borch, Orla Valdemar: Foraarsudstillingen
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0101
Vor Medarbejder gennemgaar Charlottenborg Udstillingen. Det bemær-
kes at ogsaa samtlige Billeder iSam lerens Kunstner-Leksi-
kon i dette Nummer er fra Foraarsudsiillingen paa Charlottenborg.
CHARLOTTENBORG-KOMITEEN er i mange
Tilfælde stillet som Drengen, der har tabt Ka-
sketten; hvad enten han tager den op eller lader
den ligge, i begge Tilfælde faar han Klø.
Der er selvfølgelig det at sige, at Drengen kunde have
passet bedre paa sin Kasket, men i vort lunefulde Klima
er man jo i høj Grad udsat
for pludselige Vindstød, der
kan volde de pudsigste Kala-
miteter, naar man ikke gaar
med Stormsnor i Hatten.
En virkelig Pudsighed for
mange Aar siden var Refuse-
ringen af Rembrandt. Der var
sikkert en Del, hvis Autori-
tetstro ved den Lejlighed fik
et slemt Knæk; det var kun
godt og viser, hvor ypperligt
mange Gange Konservative
og Kommunister kan arbejde
Haand i Haand.
Mindre pudsig var Refuse-
ringen af Jean Gaugin’s Sta-
tuetter nogle Aar senere, der
forstaaeligt nok resulterede
i, at han nu ikke mere støt-
ter Udstillingen. Maaske er
det fejlagtig at rippe op i
gamle Skader, og dog, man
kan ikke lade være at tænke
paa det, naar man gaar gen-
nem Udstillingens Skulptur-
afdeling, der er Charlotten-
borgs Arkilleshæl. Majorite-
ten af de Arbejder, der ud-
stilles der under Navn af
Skulptur, vinddrager sig en-
hver Bedømmelse, selv den mest lemfældige. Men hvor-
for er bl. a. en Mand som Rudolph Tegner blevet smidt
paa Porten? Selv om hans Smag er svigtende, ragede han
da himmelhøjt op over de fleste udstillende Skulptører,
med sin Festivitet og brændende Hengivelse i Arbejdet;
lad der saa være nok saa meget »Salon« i det, han var
ikke ligegyldig.
De enkelte gode Billedhuggere, der findes deroppe, kvæ-
les næsten af alt det Gipsstøv, der er ophobet i Salene.
Blandt de gode Skulpturer findes der et virkelig modeleret
Arbejde Bathseba af Aage Nielsen Edwin. Hun trodser
nok lidt Tyngdeloven, men hvad, har det saa stor Betyd-
ning i Einsteins Tidsalder, og Hovedsagen er, at Figuren
er set og formet med Ynde og udpræget plastisk Fornem-
melse. Max Meden er ikke helt almindelig, og da det al-
mindelige sjældent er godt, maa der være gode Momenter
i Medens Arbejder, men det er vanskeligt at forlige sig
med hans Opfattelse; at han er en af vore mest talentfulde
yngre Billedhuggere ved enhver, der har Interesse for
Skulptur, men hans Udvikling har formet sig saa underlig
ujævn. Der er noget stødende over hans iøvrigt saa dygtig
modelerede Halvstatue af Carl Jensen, det er sikkert den
udprægede naturalistiske Opfattelse, der paavirker én
uæstetisk, som et Menneskelegeme hugget halvt over og
opstillet paa en Sokkel altid
vil paavirke Individer, der
ikke er Kannibaler, ubehage-
ligt. Busten Med Haanden
under Kind har en Del af
Medens gode Egenskaber i
Slægt med hans fortræffelige
Buste af Bibliotekar Carl S.
Petersen paa Galleriet. Men
hverken hans Gruppe Over-
generalen eller Tre Mcend
med Model til Flyvemaskine,
hvor han dog har forsøgt sig
i et mere abstrakt Formsprog,
kommer paa Højde med hans
særprægede stærkt formede
Buste Ingeniøren, han udstil-
lede for mange Aar siden paa
Efteraarsudstillingen, det var
en af denne Periodes mest
udtryksfulde Portrætskulptu-
rer.
Axel Locher udstiller et af-
hugget Hoved af en endnu le-
vende prominent Medborger,
og fremkalder Erindringen
om Barneaarenes Besøg i Pa-
noptikon.
Nanna Johansen, der i Fjor
ikke var saa heldig med sin
skulende Facistbuste, har i
Aar et Stykke rigtigt Skulptur, en Portrætbuste af Ma-
leren Sigfrid Ullman, rolig og sluttet og den udprægede
Opfattelse af, hvad der skarpt adskiller Kunsten fra Døds-
maskefabrikationen og andre Gipsafstøbninger efter Na-
turen.
Saa har Carl Hugo Liisberg, der desværre kun udstiller
et Arbejde, en yndefuld Skitse af et Raadyrkid, og Wil-
liam P. Larsen en Statuette i ciceleret guldpatineret Bronze,
som han er en Mester i at gøre.
Den omdisputerede Skulptur af den nøgne liggende
Kvinde i Kalksten af Frantz Viggo Hansen er et me-
get hæderligt Arbejde, lige saa godt som Kollegaens, der
paa saa fin og menneskelig en Maade forsøgte at prosti-
tuere ham. Hansens Arbejde viser ihvertfald, at han for-
staar at vælge sine Forbilleder med Smag, og det er
ikke et ringe kunstnerisk Plus at besidde.
Det er Malerne, der i Aar som de fleste andre, er Ud-
stillingens Tyngdepunkt.
Erik Mortensen: Portræt af Digteren johannes Heskjær
H. 134, B. 103
49
kes at ogsaa samtlige Billeder iSam lerens Kunstner-Leksi-
kon i dette Nummer er fra Foraarsudsiillingen paa Charlottenborg.
CHARLOTTENBORG-KOMITEEN er i mange
Tilfælde stillet som Drengen, der har tabt Ka-
sketten; hvad enten han tager den op eller lader
den ligge, i begge Tilfælde faar han Klø.
Der er selvfølgelig det at sige, at Drengen kunde have
passet bedre paa sin Kasket, men i vort lunefulde Klima
er man jo i høj Grad udsat
for pludselige Vindstød, der
kan volde de pudsigste Kala-
miteter, naar man ikke gaar
med Stormsnor i Hatten.
En virkelig Pudsighed for
mange Aar siden var Refuse-
ringen af Rembrandt. Der var
sikkert en Del, hvis Autori-
tetstro ved den Lejlighed fik
et slemt Knæk; det var kun
godt og viser, hvor ypperligt
mange Gange Konservative
og Kommunister kan arbejde
Haand i Haand.
Mindre pudsig var Refuse-
ringen af Jean Gaugin’s Sta-
tuetter nogle Aar senere, der
forstaaeligt nok resulterede
i, at han nu ikke mere støt-
ter Udstillingen. Maaske er
det fejlagtig at rippe op i
gamle Skader, og dog, man
kan ikke lade være at tænke
paa det, naar man gaar gen-
nem Udstillingens Skulptur-
afdeling, der er Charlotten-
borgs Arkilleshæl. Majorite-
ten af de Arbejder, der ud-
stilles der under Navn af
Skulptur, vinddrager sig en-
hver Bedømmelse, selv den mest lemfældige. Men hvor-
for er bl. a. en Mand som Rudolph Tegner blevet smidt
paa Porten? Selv om hans Smag er svigtende, ragede han
da himmelhøjt op over de fleste udstillende Skulptører,
med sin Festivitet og brændende Hengivelse i Arbejdet;
lad der saa være nok saa meget »Salon« i det, han var
ikke ligegyldig.
De enkelte gode Billedhuggere, der findes deroppe, kvæ-
les næsten af alt det Gipsstøv, der er ophobet i Salene.
Blandt de gode Skulpturer findes der et virkelig modeleret
Arbejde Bathseba af Aage Nielsen Edwin. Hun trodser
nok lidt Tyngdeloven, men hvad, har det saa stor Betyd-
ning i Einsteins Tidsalder, og Hovedsagen er, at Figuren
er set og formet med Ynde og udpræget plastisk Fornem-
melse. Max Meden er ikke helt almindelig, og da det al-
mindelige sjældent er godt, maa der være gode Momenter
i Medens Arbejder, men det er vanskeligt at forlige sig
med hans Opfattelse; at han er en af vore mest talentfulde
yngre Billedhuggere ved enhver, der har Interesse for
Skulptur, men hans Udvikling har formet sig saa underlig
ujævn. Der er noget stødende over hans iøvrigt saa dygtig
modelerede Halvstatue af Carl Jensen, det er sikkert den
udprægede naturalistiske Opfattelse, der paavirker én
uæstetisk, som et Menneskelegeme hugget halvt over og
opstillet paa en Sokkel altid
vil paavirke Individer, der
ikke er Kannibaler, ubehage-
ligt. Busten Med Haanden
under Kind har en Del af
Medens gode Egenskaber i
Slægt med hans fortræffelige
Buste af Bibliotekar Carl S.
Petersen paa Galleriet. Men
hverken hans Gruppe Over-
generalen eller Tre Mcend
med Model til Flyvemaskine,
hvor han dog har forsøgt sig
i et mere abstrakt Formsprog,
kommer paa Højde med hans
særprægede stærkt formede
Buste Ingeniøren, han udstil-
lede for mange Aar siden paa
Efteraarsudstillingen, det var
en af denne Periodes mest
udtryksfulde Portrætskulptu-
rer.
Axel Locher udstiller et af-
hugget Hoved af en endnu le-
vende prominent Medborger,
og fremkalder Erindringen
om Barneaarenes Besøg i Pa-
noptikon.
Nanna Johansen, der i Fjor
ikke var saa heldig med sin
skulende Facistbuste, har i
Aar et Stykke rigtigt Skulptur, en Portrætbuste af Ma-
leren Sigfrid Ullman, rolig og sluttet og den udprægede
Opfattelse af, hvad der skarpt adskiller Kunsten fra Døds-
maskefabrikationen og andre Gipsafstøbninger efter Na-
turen.
Saa har Carl Hugo Liisberg, der desværre kun udstiller
et Arbejde, en yndefuld Skitse af et Raadyrkid, og Wil-
liam P. Larsen en Statuette i ciceleret guldpatineret Bronze,
som han er en Mester i at gøre.
Den omdisputerede Skulptur af den nøgne liggende
Kvinde i Kalksten af Frantz Viggo Hansen er et me-
get hæderligt Arbejde, lige saa godt som Kollegaens, der
paa saa fin og menneskelig en Maade forsøgte at prosti-
tuere ham. Hansens Arbejde viser ihvertfald, at han for-
staar at vælge sine Forbilleder med Smag, og det er
ikke et ringe kunstnerisk Plus at besidde.
Det er Malerne, der i Aar som de fleste andre, er Ud-
stillingens Tyngdepunkt.
Erik Mortensen: Portræt af Digteren johannes Heskjær
H. 134, B. 103
49