Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

I’komme å la pipe (Selvportræt)


Portrait de l’artiste

sit Arbejde. Selv under Maaltiderne betragtede han sine
Malerier og foretog nu og da en Rettelse. Han arbejdede
meget hurtigt.
I Brevene Nummer 484, 485, 487 siger Vincent, at
Uoverensstemmelsen, som er opstaaet mellem ham og Fa-
milien Carrel, har til Grund, at der forlanges en større
Pensionspris end den, man er bleven enige om. 1 det mind-
ste troede han det. Da Vincent nægter at betale, gør Fa-
milien Carrel Gengæld ved at nægte at udlevere hans Kuf-
fert og forskellige andre Genstande. Maleren bragte Sa-
gen for Retten og fik den Glæde, at Regningen blev sat
12 fr. ned. Samtidig »fik min Vært en Røffel for at have
tilbageholdt min Kuffert«. Madame Carrel forklarede mig
denne Retssag paa en anden Maade. Angaaende Pensions-
prisen havde der ikke været nogen Uoverensstemmelse.
Hvergang Vincent havde villet betale, netop naar alle i
Huset sad tilbords, havde man villet gøre ham begribeligt,

at dette jo kunde opsættes til senere; derpaa skal Vincent
have begivet sig til Forligskommissionen for der at de-
ponere den skyldige Sum.
Madame f. Armand, Enke efter en Urtekræmmer (Di-
lettant i Maleriet) gentagende Gange omtalt i »Lettres«,
og hos hvem Vincent af og til forsynede sig med Fornø-
denheder. Hun beskriver Kunstneren som høj, rødhaaret og
med spidst Fuldskæg. Han var sær, indesluttet, hele hans
Væsen var meget originalt. Han var lidt til en Side, og
blev let opfarende. løvrigt var han ret ondskabsfuld og
vilde sikkert ikke have været til at spøge med.
Han tog sig vel iagt for at tale om Maleri til slige Di-
lettanter, som hendes afdøde Mand, og han værdigede ikke,
at nogen saa det mindste af hans Malerier. Hvis han til-
fældigvis havde et Billede med sig, naar han kom ned i
Butiken, gjorde han sig al mulig Umage for at vende Bag-
siden ud. Kort sagt, det saa ud, som om han var sygelig


Les seldneurs ei les seloneuses


L'escalier d’Anvers

70