Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

træt af Dr. Rey; men denne, der
ikke havde Forstaaelse af Bille-
dets Værd, skilte sig af med det
for en latterlig Sum. Der menes,
at dette Billede for Øjeblikket
skal være i Moskwa.
Paa Hospitalet udførte han
den berømte »Sygestue«. Han til-
bød Dr. Rey det færdige Billede,
denne vilde dog ikke modtage
det; men netop i samme Øjeblik
traadte Hr. Huard ind i Dokto-
rens Værelse, hvorpaa Vincent til
Gengæld tilbød ham det; han var
Økonom og Direktør for Museet
i Arles. Men Hr. Huard svarede
smilende: »Hvad vil De dog have,
at jeg skal gøre med det »Bras«?
Enden paa Legen blev, at Hr.
Rousseau, Hospitalets Sekretær,
tog imod det. Efter Anmodning
af Hospitalets Apotheker, Hr.
Neviére, gav Rousseau det til
denne, som endelig solgte det til
en Kunsthandler for en meget høj
Pris.
Selv som Rekonvalescent hav-
de Vincent lettere Tilbagefald. Da han imidlertid var bleven
Omgangsfælle med Dr. Rey, kom han en Dag ind i Stuen,
medens Doktoren barberede sig. Vincent løb hen imod
ham og raabte: »Giv De mig Deres Barberkniv, saa skal
jeg barbere Dem.« I Dr. Reys Studereværelse hænger nu

I Maj 1922 blev paa Foranled-
ning af Félix Serret, Conservator
af Raadhusbiblioteket, en Sten-
tavle indsat paa Facaden og af-
sløret under en mindre Højtide-
lighed. Der staar: Den holland-
ske Maler Vincent van Gogh
boede i dette Hus i 1887 og 1888.
Dateringens aabenbare Unøjag-
tighed er slaaende; Vincent har
boet i Arles i 1888—89.
Kurve-Lænestolen, som Vincent
fortrinsvis benyttede, kom ved
Arv i Hr. Jean Jonquets Eje.
Ved at forhøre mig angaaende
visse Billeders Skæbne, der var
bleven tilbage i Arles, erfarede
jeg følgende to faktiske Ting:
For Dr. Salles (en glædelig
Kontrast til de andre her) havde
Vincent udført et lille Billede, der
forestillede Geranier i Blomst.
Doktoren og Maleren stod i ven-
skabelig Forbindelse.
Doktorens Datter, gift med Pa-
stor Lasergues, solgte Billedet
for 2000 fr. Jeg stødte ogsaa paa
den Dame, som har ejet et Portræt af (»Bébe: avec une
bague au daigt). Gennem Aaringer var dette Billede smidt
hen paa et Pulterkammer, Børnene havde brugt det som
Legetøj, ja, til den Grad, at der var kommen en Flænge
i Kinden paa »bébe«. Efter den omtalte Dames Mening


L’alle d’automne (Okt.-Novbr. 1885)

en Reproduktion af »Scene d’Ana-
thomie«. Den er skænket ham af
Theo som Tak, fordi han med saa
megen Omhu plejede Vincent.
Van Gogh var meget stolt og hen-
tydede aldrig til sin Fattigdom.
Han gik meget ejendommeligt klædt.
Han led af en let Talefejl.
Da Gustave Coquiot i 1922 af-
lagde Besøg i Arles, har der været
talt om, at Coquiot og Dr. Rey skul-
de købe Huset paa Place Lamartine
2, som Vincent nogen Tid beboede,
for der at indrette et van Gogh-
Museum.
Projektet blev aldrig til Virkelig-
hed. Siden da har Huset i flere Aar
været ubeboet. For nogle Maaneder
siden blev det udlejet; Facaden er
delvis ødelagt og forandret. Dog er
Vincents Værelse næsten intakt.
Efter nogles Paastand, fortæller
Dr. Rey mig, skal Vincent med de
gulagtige Vægfarver have overstrø-
get Billeder udført direkte paa Væg-
gen. En overfladisk Undersøgelse
faar mig til at tro, at dette ikke er
rigtigt.


Viéillard de l’hospice å l'ail blesse
(December 82)

var det et yderst hæsligt Maleri, og
de som saa det, sammenfattede
deres Mening i Ordene: »Jeg vilde
ikke give 40 sous for det.«
Men det hændte uformodet, at en
hollandsk Samler for nogle Aar
siden betalte det med 15,000 fr.
Fra anden Side erfarede jeg, at
den ovennævnte Dames Mand (lad
os kalde hende Z) havde behandlet
Billedet paa følgende Maade: Vin-
cent havde malet et Portræt af Fa-
milien Ginoux’s mindste Barn. Gi-
noux var Ejer af Huset paa Lamar-
tine Pladsen 2. Hr. Ginoux viste Bil-
ledet til forskellige Venner. Den om-
talte Z’s Mand var Amatør-Maler,
han fandt Behag i Billedet og bad
om at maatte kopiere det.
I Mellemtiden var Ginoux kom-
men til at skylde Amatørmaleren
Penge. Denne nægtede derfor at le-
vere Billedet tilbage.
Under en paafølgende Proces
hævdede Z., at Maleriet nu var hans
Ejendom, da han havde taget det i
Bytte for Varer, som han havde le-
veret Familien. Ginoux tabte Sagen.

Benno J. Stokvis.

72