Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

var altsaa meget ringe. Men, trods de
daarlige Pladsforhold har Tohachi und-
gaaet baade Feminismens Scylla og Ked-
somhedens Charybdis derigennem, at han
har tegnet de saa ofte sete Vaaben drabe-
ligt store og, afvekslende positivt og i
Metalkontur, gentaget dem 3 Gange, men
saa naturligvis hver Gang kun har kunnet
medtage en Del — i det højeste noget over
Halvdelen — af det, Defekten uanset, sta-
dig i tilstrækkelig Grad kendelige Mærke.
Fra en Kasugamester i anden Halvdel

findes næppe i Higo, men antagelig helt
udenfor Japan, idet Tegningen har en Del
tilfælles med evropæiske Parerskaales. Da
Kompositionen giver saa lidt, kan man gaa
ud fra, at Pladen i alle tekniske Hense-
ender er, hvad Japaneren kalder Ichi-ban
(første Sort). Dette gælder da ogsaa Klan-
gen (trods den stærke Gennembrydning),
Gennemarbejdningen (alle Snitflader pole-
rede) og den halvmatte Patina, hvis Farve
slet ikke kan skælnes fra de violetsorte
Shakudo-Glidefladers. De firsidede Slag-

Arbejder (Fig. 26) er udført i halvmat Jærn,
der i lidet fremtrædende Grad har Ved-
Spejlets Aaring. Pladen er ottekantet og
prydet med to Bølgeornamenter i Sukashi
(baade negativ og positiv); et ringe Antal
af de indenfor Provinsen gængse Spiraler i
Guld-Nunomé har faaet passende Anven-
delse, idet de her antyder Bølgesprøjtets
Skumperler. Af lignende Jærn er en anden
Tsuba (Fig. 27) med Arabeskmønster af
Baand og Blomster (inkomplette) i positiv
Sukashi. Den flade ringformede Rand er

af det 18. Aarh., vistnok Familjens 4de
Led, stammer en anden blank Plade (Fig.
19). Ogsaa her er et lille Format godt

mærker ved Klingeslidsens Basis findes paa
mange Kamiyoshi-Tsuba, men er ikke
egentlig karakteristiske, da de, oprindelig

sparsomt bestrøet med smaa, i Guld-
Nunomé udførte Nistjærne- og Kirsebær-
vaaben, som ikke er forbeholdt For- og

klaret, men Heraldiken har ikke
voldt særlige Vanskeligheder. Denne
Tsuba gengiver (positivt og i Kon-
tur) nogle yderst lidet varierede,
men i tidlig Kasuga-Manér naturligt
tegnede Kirsebærblomster, som fly-
der ned ad den ved Foraarstid bru-
sende Flods Strømhvirvler. Fra en
snarest lidt senere Tid, sidste Fjer-
dedel af det 18. Aarh., stammer en
halvmat Kasugaplade (Fig. 20) med
Paulowniablade og -blomster, samt
Gitterværk i positiv Sukashi. Blom-
ster og Blomsterstande er mere reali-
stiske end paa den som Fig. 17 aD
bildede Tohachi-Pladé; til Gengæld
er Bladene mere konventionelle paa
Fig. 20. Endelig er en halvmat Tsuba
(Fig. 21) udført i Begyndelsen af
det 19. Aarh. 1 en oval Ordning, der
i hvert Tilfælde kan følges tilbage
til 2den Mester, er de sædvanlige 3
Hosokawa-Vaaben under regelmæs-
sigt Skifte gengivet 3 Gange (med
et enkelt Vaaben mod Nord, to mod
Syd). Nistjærnen, som staar nega-
tivt, er korrekt tegnet, derimod er


Fig. 43. Jærn. Tilskrevet en yngre Jingomester (ca. 1800)

Bagsiden, men ogsaa findes ind-
lagte i Æggen og tildels rider over
Pladens Kant. En tredje Tsuba (Fig.
28) stemmer, hvad Jærnet angaar,
med de foregaaende og minder gen-
nem Ornamentiken: Arabeskmønster
af Ranker og inkomplette Kirsebær-
blomster, meget om den sidst om-
talte. Randen og Æggen er her pry-
dede med de visne Grene i Guld (an-
tagelig Nunomé). Blankere, ejen-
dommeligt fløjlsagtig, og særlig
prægtigt klingende er en Plade (Fig.
29) med meget enkle Sukashi-
Voluter i alle 4 Verdenshjørner. Som
det sidste af de Rakuju tilskrevne
Arbejder gengives (Fig. 30) en halv-
mat Tsuba i lyo-Shoami'ernes Manér
med store, halvmaaneformede Side-
aabninger og Bladornamenter inden-
for kvadratisk Ramme i Hon-zogan
af Sølv. Pladen erhværvedes sammen
med en nogenlunde tilsvarende, der
netop skyldes en lyo-Shoami (i det
17. Aarh.) og er formodentlig bleven
fremstillet som Pendant til denne,
for at Ejeren kunde bære et Sværd-

Kirsebærblomsternes Kronblade frigjorte
for Heraldikens ideale Hjærteform, i prin-
cipiel Lighed med, hvad man allerede kan
finde hos 1ste Mester; ligeledes er Kiri-
vaabnet -ureglementeret, da de ydre Blom-
sterstande har en naturlig, men tillige af
Hensyn til Cirkel-Indskrivningen praktisk
Hældning udadtil.
Kamiyoshiskolen. Den første Mester,
Juhei, skulde jo i Slutningen af det 18.
Aarh. rekonstruere den tidligste Kasuga-
Manér, hvilket navnlig lykkedes i alle tek-
niske Henseender. Derimod tør man vist-
nok hævde, at hans og hans svagere Efter-
følgers Arbejder stadig virker noget mere
»nydeligt« end Forbillederne. Den 3dje
Mester, Rakuju (1817—84), tegnede oftest
uden saadanne Forbilleder. Han var en
fremragende Tekniker og en god Kunstner
af den strænge Observans og staar i denne
dobbelte Anledning som hele Japans sidste
betydelige Tsubasméd.
Et 1ste Kamiyoshi tilskrevet Arbejde er
en højst beskeden Tsuba (Fig. 22), hvor
vidtgaaende Sukashi alene har ført til, at
de stærkt forstørrede Sideaabninger er
forbundne med Randens Nord og Syd ved
en lilje, gennembrudt Palmet, og med Øst
og Vest ved en endnu mindre, gennem-
brudt Oval. Forbilleder for denne Plade

alene forekommende paa 3dje Kasuga-
mesters Plader, senere annekteredes af ad-
skillige andre. Et tidligt Kamiyoshi-Arbej-
de (uden nærmere Specifikation) efter æld-
ste Kasuga- (og Nishigaki-) Forbillede er
en tynd, ejendommeligt vatret, halvmat
Tsuba (Fig. 23), hvor Sideaabningerne
ligeledes er forstørrede. Betragter man dem
fra Siden, vil man, med de fornødne For-
kundskaber, opdage, at de er formede som
to paa lav Fod staaende, globulære Hø-
kurve. Tæt op ad Aabningerne ser man
Karakusa-Ranker (i Guld-Nunomé), som
her, meget passende, antyder de Straa, der
stritter ud gennem Fletværkets Lakuner.
Tidligt Kamiyoshi-Arbejde efter tidligt
Kasuga-Forbillede er ogsaa en blank posi-
tiv Sukashi-Tsuba (Fig. 24), hvor en Trane
og en Skildpadde er rundlagte, saaledes at
de tilsammen danner hele Pladen med Und-
tagelse af den udekorerede Midte. For-
modentlig eksisterer der ogsaa et tidligt
Forbillede for en ligeledes tidlig, halvmat
Kamiyoshi-Plade (Fig. 25) med voksende
Flaskegræskar i positiv Silhouette og Rude-
blads-Mønstret i Guld-Nunomé. Som Følge
af zunftigt Smede-Pral eller Originalitets-
jageri viser Snitfladerne — og kun disse
— overalt raa Mejselspor.
Et af de 3dje Mester, Rakuju tilskrevne

par, hvis Parerplader viste dekorativ Over-
ensstemmelse.
Nishigakiskolen. Den eneste betydelige
Mester er Stifteren, Kanshiro. Hans Suka-
shiplader kan gennem Motivvalg og Teg-
ning stærkt ligne den jævnaldrende 1ste
Kasugamesters tilsvarende Arbejder, og det
bliver da et vistnok uløseligt Spørgsmaal,
hvem af de to Prioriteten egentlig tilhører.
Men ved mange andre Lejligheder kan der
ikke være Tvivl om Kanshiro’s Uafhængig-
hed; især viser han sig som Kompositør
jævnligt interessantere end Matashichi.
Som Jærntekniker er han ham derimod un-
derlegen. En Kanshiro tilskreven, ret blank
og meget mørk Jærnplade (Fig. 31) viser
i positiv Sukashi en Fyrregren og dennes
store, runde, meget lidet varierede Naale-
knipper sammen med en Koto-StrængestoL
Tegningens Bredde i figurlig Forstand har-
monerer her meget smukt med Tsuba’s
bogstavelige store Bredde. Et andet, sam-
me Mester tilskrevet Arbejde (Fig. 32) er
af lignende, men lidt mattere Jærn og gen-
giver i kraftig, kun lidet detailleret positiv
Sukashi Blomster og Blade af Paulownia.
Til hans exceptionelle Arbejder maa hen-
regnes en Sentokuplade (Fig. 33) med et
strængt skematiseret, bølgende Hav i Re-
lief.

78