Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Paul Cézanne: Selvportræt Paul Cézanne: Faderens Portræt


er her een stor Helhed af Nuancer. Man bemærker især en syste-
matisk Forvandling af Farverne fra de lyse Partier til Foldernes
Skygge i det røde Gardin til venstre. Allerede her udbreder Lær-
redet hans »Atmosfære«. En ubestemmelig blaa Tone indhyller de
lokale Farver og fjerner al Haardhed fra selv de mest brutalt be-
tonede Konstateringer. Cézannes overordentlige fine Farvesans
træder her stærkt trem.
Disse Malerier fra den første Periode er alle udarbejdede efter

den indre Vision — de skyldes snarere hans Opfindsomhed end
hans Iagttagelse. Vi har set med hvilken Haardnakkethed, han
fulgte denne Linie, endskønt det syntes, han ikke havde de na-
turlige Evner eller den nødvendige Erfaring. Ved Siden af disse
lyrisk-dramatiske Kompositioner findes en Række Portrætter, som
ogsaa maa bemærkes. Disse Portrætter staar over de poetiske
Kompositioner, endog Portrættet af hans Fader, der læser en Avis,
og et af Maleren L’Emperaire, begge fra 1863. Vi har set, at i de



Paul Cézanne: Drengen med Haanden under Kinden (1872)

Paul Cezanne: Portræt af Louis Guillaume (1879)

115