Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Otto Dix: Portræt af Kunsthandler Flechtheim, Berlin

det er alle Aftner.
Erotikens og det
seksuelles Vrangside
møder os i utallige Bil-
leder af Dix. Selvpor-
trættet med Modellen
kunde staa som et Pa-
radigma paa den Kø-
lighed, der udstraaler
fra hans Person over-
for Sensualismen. Den
stive Flip, det sirligt
bundne Slips, de skar-
pe Benklædefolder og
det ubøjelige, uanfæg-
tede Viljeudtryk er
Indbegrebet af den
Personlighed, vi støder
paa i hans Værker,
Manden, fra hvem en
grum Tid røvede Sart-
heden, for hvem Krigs-
krøblingen og Skøgen
blev Hovedfigurerne
i Samfundets Molok-
gab, som i Soldater-
helten kun kan se Uld-
stof og Kødmasse og
som bag den jern-

Otto Dix: Barnepoitræt


En Pornografi af saa uap-
petitlig Virkning burde end
ikke tænkes, langt mindre
fæstnes til Lærredet. Hans
Billede »Salon« (1922) fo-
restillende fire Skøger i et
Bordel, er et Værk, hvis Dyb-
de og Indhold kun kan naaes
af de store. Tænker man sig
de fire Piger fjernet, er der
et saadant Overskud af »At-
mosfære« i dette Billede, at
ingen vilde være i Tvivl om,
hvor man befandt sig. End
ikke den fattigvirkende Rev-
ne i Tapetet er glemt, ikke
de smaa pauvre Blonder i
Løberen over Bordets røde
Plydstæppe som Led i Simi-
lielegancens tragiske Kram-
petrækninger. Eller Billedet
af Storbyens Danselokale!
Denne Ultrarealisme i For-
bindelse med den maalbe-
vidste Intention, der ligger i
selve Kompositionen, udlø-
ser en øjeblikkelig Associa-
tion i Beskuerens Bevidst-
hed. Det fornemmes, at det
ikke alene er den Aften,

Otto Dix: Portræt af Senatspræsident Sahn,
Leipzig


haarde Maske sikkert krym-
per sig i bitter Graad over,
at han ikke kan faa Øje paa
Eventyret. Selv i Dix’ Bar-
nebilleder, der paa Bag-
grund af hans øvrige Pro-
duktion virker med overra-
skende Sensibilitet og
Uskyld, kan den bitre Re-
signation ubevidst bryde
igennem. I det barnlige Blik
indsniger Verdensfornuften
sig, Spiren til den Alvor,
der skal møde det engang,
toner frem fra en skjult
Verden som Klangen af en
fjern Elegi.
Ikke alle Dix’ Portrætter
ejer Intentionens Styrke.
Afange er saa bidende haar-
de og kølige som nøgne,
kalkede Vægge, og disse
kan hverken fængsle eller
imponere os, andre, f. Eks.
Børneportrætterne, er af
næsten porcelænsagtig, uvir-
kelig Sirlighed. Men hans
Portrætter af kendte Per-
sonligheder indenfor Kun-
stens Verden ejer en for-

170