DOI article:
Werner, J.: Øregaard-museet
DOI Page / Citation link: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0326
Constantin og Frederikke Bruns Sophienholm. Tegnet af Merck 1822
Værten kunde lugte, om kun eet Par Støvler var i Stuen.«
Og selvfølgelig maatte han, som andre Storkøbmænd, have
sit herskabelige Landsted. Den franske Bygnings- og Ha-
vearkitekt Joseph Jacques Ramée, der for Erich Erichsen
havde opført Hellerupgaard, for Constantin og Frederikke
Brun Sophienholm og for Fr. de Coninck Frederikslund,
byggede herefter i 1806 for ham den stilfulde Hovedbyg-
ning og anlagde samtidig Parken.
Da Englænderne i 1807 okkuperede Ejendommen •— de
havde deres Hovedkvarter paa den nærliggende Hellerup-
gaard — blev Bygningen først færdig det følgende Aar.
Bortset fra Glasverandaen og den lille Annexbygning
staar Øregaard saa godt som i samme Stand, som da den
blev bygget. I Nord, Vest og Syd er den omgivet af den
Grav (area), som er saa ejendommelig for de Ramée’ske
Lyststeder.
Efterat have sat alt det til, han ejede, drog Johannes
Søbøtker i 1821 til Vestindien, hvor han senere blev Vice-
guvernør og Kammerherre. Øregaard, hvis Bygninger da
var assurerede for 34810 Rdl., afhændedes samme Aar til
islandsk Købmand J. J. Hunæus for 26125 Rdl. r. S. Men
ogsaa for ham gik det tilbage. Fra 1832 til 1843 var den
i Grosserer og Hofraad Joseph Hambro’s Eje. Da denne
drog til London, gik Ejendommen over til hans Kompag-
non, Grosserer, senere Etatsraad og Formand for Gros-
serer-Societetets Komite A. N. Hansen og efter hans Død
Eihøj (Vasehøj), hvor Ordrup Kirke nu ligger, t. v. Gaarden Eigaard
Malet af N. G. Rademacher ca. 1870
Maleri i Gouache; Bernstorffsvejen. I Baggrunden Grosserer 1. Nathan Davids
„Søholm" bygget 1803
178
Værten kunde lugte, om kun eet Par Støvler var i Stuen.«
Og selvfølgelig maatte han, som andre Storkøbmænd, have
sit herskabelige Landsted. Den franske Bygnings- og Ha-
vearkitekt Joseph Jacques Ramée, der for Erich Erichsen
havde opført Hellerupgaard, for Constantin og Frederikke
Brun Sophienholm og for Fr. de Coninck Frederikslund,
byggede herefter i 1806 for ham den stilfulde Hovedbyg-
ning og anlagde samtidig Parken.
Da Englænderne i 1807 okkuperede Ejendommen •— de
havde deres Hovedkvarter paa den nærliggende Hellerup-
gaard — blev Bygningen først færdig det følgende Aar.
Bortset fra Glasverandaen og den lille Annexbygning
staar Øregaard saa godt som i samme Stand, som da den
blev bygget. I Nord, Vest og Syd er den omgivet af den
Grav (area), som er saa ejendommelig for de Ramée’ske
Lyststeder.
Efterat have sat alt det til, han ejede, drog Johannes
Søbøtker i 1821 til Vestindien, hvor han senere blev Vice-
guvernør og Kammerherre. Øregaard, hvis Bygninger da
var assurerede for 34810 Rdl., afhændedes samme Aar til
islandsk Købmand J. J. Hunæus for 26125 Rdl. r. S. Men
ogsaa for ham gik det tilbage. Fra 1832 til 1843 var den
i Grosserer og Hofraad Joseph Hambro’s Eje. Da denne
drog til London, gik Ejendommen over til hans Kompag-
non, Grosserer, senere Etatsraad og Formand for Gros-
serer-Societetets Komite A. N. Hansen og efter hans Død
Eihøj (Vasehøj), hvor Ordrup Kirke nu ligger, t. v. Gaarden Eigaard
Malet af N. G. Rademacher ca. 1870
Maleri i Gouache; Bernstorffsvejen. I Baggrunden Grosserer 1. Nathan Davids
„Søholm" bygget 1803
178