Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

høj Pris. Man sammenligne saaledes de smaa Priser, som
Hegel gav for Fattig-Holms yndefulde Akvareller med,
hvad der nu betales for saadanne, naar de en sjælden
Gang fremkommer paa Markedet. Det var dengang, da
man kunde erhverve Den danske Vitruvius for en Hundred-
kroneseddel, Hafnia Hodierna for 40—50 Kroner, Pontop-
pidans: Den danske Atlas for 50 Kroner, Suiten: Sjællands
yndigste Egne for 20—30 Kroner. — Under disse Om-
stændigheder betænkte Hegel sig ikke paa, som man kal-
der det, »at flaa« de nu saa kostbare Billedværker, for at
det enkelte Billede kunde komme paa sin Plads i Samlin-
gen.
En Samling som den Hegelske, vilde det nu være
Enkeltmand uoverkommeligt at anskaffe, og det kan derfor
ikke noksom paaskønnes, at Hegel og Hustru i Forening
med Gjentofte Kommunalbestyrelse drog Omsorg for at
den bevaredes for Efterslægten som en Samling, der ingen-
sinde vil blive splittet.
Foruden Kobberstikkene, Litografierne, Træsnittene og
Fotografierne, der opbevares i Skabe og Æsker, omfatter
den Hegel’ske Samling over 1850 indrammede Malerier,
Akvareller og Tegninger — ordnede efter Stadens Kvar-
terer. Desuden findes adskillige Billeder fra Nabokom-
munerne til Kjøbenhavn. At supplere denne Del af Sam-
lingen — muligt med Billeder fra hele Nordsjælland -—
turde blive Øregaardmusæets nærmest liggende Opgave i
Fremtiden. I Tilslutning hertil har Musæet siden sin Opret-
telse, nemlig ved Gaver, erhvervet en Række Prospekter fra
Gjentofte og de nordvestsjællandske Kommuner, men disse
er endnu ikke ophængte.
Øregaard Musæum holdes aabent hver Søndag og Ons-
dag fra Kl. 12—3. Entréen er gratis, men Musæet er alt for
lidt besøgt. Det anbefales derfor Samlerens Læsere at af-
lægge Musæet og den smukke Park et Besøg; de maa dog
have for Øje, at det ikke er en Kunst- men en Historisk-
topografisk Samling, der bydes dem. Andet og mere pre-
tenderer den ikke. Men paa den anden Side en Samling,
der uvilkaarlig vil vække Minderne frem. »Nej! saa det
virkelig saadan ud dengang« —■ eller »Ja, det husker jeg
tydeligt, nu, da jeg ser det«, er de Udraab, som stadig
gentager sig fra de Besøgendes Side.
Naar man spørger, om Samlingerne og Musæet paa
Øregaard har bidraget til at vække Interesse hos Kom-
munens Beboere for dennes Historie, da glæder det mig
at kunne udtale, at det har været Tilfældet.
Faa Maaneder, efterat Musæet var aabnet, traadte en
Del interesserede Mænd sammen og dannede en Studie-
kreds, hvor de med hinanden dyrkede Egnens Historie
og Topografi. En god Basis for disse Studier havde man
i Dr. Nystrøms instruktive Værk (1916): »Gjentofte Sogn
i Fortid og Nutid«, i Musæets rige Malerisamling og en-
delig i de talrige og omhyggelige kartonnerede Postkort,
Fotografier, Udklip af Illustreret Tidende, Bøger, Dag-
og Ugeblade, som Hegel havde samlet og ordnet efter Byer
og Kommuner — et Samlefelt, som det ogsaa er Hegels

Fortjeneste at have anvist. Mærkelig nok, at det ikke hid-
til har været dyrket i nævneværdig Grad, eftersom det, at
anlægge saadanne Samlinger, foruden at være en fornøje-
lig og lærerig Syssel, er overkommeligt for Alle og En-
hver, naar blot Vedkommende begrænser sig til bestemte
Omraader f. Eks. til den Paagældendes Kommune, Amt
o. s. v. Saadanne Privatsamlinger, der ogsaa maa tage
Sigte paa Amatørfotografier, vil med Tiden naturlig havne
i de lokale Kommunebibliotheker eller Musæer; de vil kun-
ne danne et udmærket Supplement til det kongelige Bi-
bliotheks Billedsamling, der, hvor omfattende den end er,
dog umulig kan medtage Alt, selv det, som maa skøn-
nes at kunne have Betydning for Fremtidens Forskning
i Steds- eller Personalhistorisk Henseende.
Vor lille Studiekreds i Gjentofte Kommune saa snart
det urimelige i, at det ret betydelige Materiale, der kom
frem i dens Møder, ikke blev tilgængeligt for større Kredse.
Den dannede derfor i 1923 med Støtte fra Kommunalbe-
styrelsens Side »Historisk-topografisk Selskab for Gjen-
tofte Kommune«, der nu tæller et Par Hundrede Medlem-
mer; hvert Aar udsender dette et trykt og illustreret Med-
lemshæfte med Bidrag væsentligt fra de stedlige Hjem-
stavnsforskere. Jeg nævner saaledes det i Fjor udkomne
Hæfte: Gjentofte Kirkesogns, Kirkens og Præsternes Hi-
storie (190 Sider). Yderligere lod Foreningens Bestyrel-
se afholde Foredrag vedrørende Kommunens Historie især
i Kommuneskolerne, hvor Børnene maaske for første Gang
og, øjensynligt med største Interesse, hørte om deres
Hjemstavns Udvikling og Tildragelser. En Støtte ved disse
Foredrag har man haft i den Lysbilledsamling, som er an-
lagt med Benyttelse af Musæets rige Billedsamling.
Naar der endelig spørges, om Musæet har vakt Inte-
ressen for at udstyre Hjemmene med Hjemstavnsbilleder,
af hvilke der jo gives saa mange, ogsaa af dekorativ Art,
da maa Svaret lyde benægtende. Der synes som Regel ikke
at være nogen Sans for at lade Væggene bære Præg af,
hvor de Paagældende har boet, eller hvad de og deres Egne
har oplevet. Jeg mindes ikke nogetsteds at have set Byg-
ningstegningerne — Facadetegningerne til Vedkommendes
Ejendom.
Men jeg har maaske slet ikke Lov til at tale med i saa
Henseende, idet jeg med min Mani for at trænge mig ind i
de Steders, den Egns Historie, hvor jeg har slaaet mig ned
— med Forkærlighed har søgt at samle paa »Før og Nu«,
men dog fornemmelig paa Minderne om »gamle Dage«.
Derfor har jeg søgt at erhverve mig Billeder — Malerier
og Reproduktioner — samt andre Kuriosa vedrørende
min Ejendom og den Egn, hvortil den hører. Ogsaa Por-
trætter af de Mænd og Kvinder, som i Tidernes Løb har
levet paa min Gaard, hører med til det beskedne Galleri
af Stedshistorie, som det er min specielle Fornøjelse ogsaa
at kunne vise mine Gæster. Paa Ejermonumentet i Parken
vil man finde Navnene paa alle Rygaards Besiddere fra
den Dag den blev bygget til nu.
/. Werner.