Det vilde være glædeligt, om denne Udvikling maatte fort-
sættes.
Dens venske Maler Gunnar Theander afholdt i Højesteretssag-
fører Ahnfeldt-Rønnes Lejlighed i Bredgade en Udstilling, omfat-
tende et halvthundrede Arbejder. Theander er efterhaanden blevet
betydeligt Skridt fremad — ikke mindst hvad Farven angaar.
Peder Larsens Udstilling i Studentersamfundet indfriede ikke
de Løfter som Debutudstillingen i Kunstboden i sin Tid gav. Peder
Larsen har afgjort et meget særpræget, men tillige uskolet Ta-
lent. Nu staar han paa det vanskelige Udviklingstrin, hvor der skal
Kosmopolit. Snart har han Udstilling i Paris — snart i Stockholm
erhverves mere Kunnen, men helst uden
det primitive Talent for-
— saa i Tunis — og ef-
plumres ved falske For-
ter flere Aars Forløb paa-
ny i Kjøbenhavn.
De mange Rejser præ-
gede Theanders Kunst.
Ikke mindst Nordafrikas
Slaraffenland, hvad male-
riske Motiver angaar.
Heriblandt findes ogsaa
Theanders bedste Bille-
der: »Fra arabisk Kafé«,
»Jødekvarteret i Tunis«.
»Markedspladsen Toug-
gourt«. De voldsomme
Farver, der er karakte-
ristiske for det svenske
Folkesind, finder her en
naturlig Udløsning. Det
skal blive interessant i
bedre egnede Omgivel-
ser at gense Theanders
Kunst.
En ung Kunstner i glæ-
delig Fremgang er Ed-
vard Borregaard, hvis for
nylig afholdte Atelierud-
stilling hører til Efter-
aarets bedste Separatud-
stillinger. Borregaard er
Olaf Rude: Vinterlandskab, Bornholm
billeder. Man maa haa-
be, at Peder Larsen maa
finde den rigtige Vej
fremad.
Axel Simonsen er en
glad Malersjæl med et
godt Haandelag. Den sto-
re Udstilling i Kunsthal-
len viste Simonsen baade
som Landskabs- og Fi-
gurmaler. Særlig Civita
d'Antino, Zahrtmanns be-
rømmelige By, er et
Sted, hvor Simonsen be-
finder sig godt og gerne
søger sine Motiver. Det,
man væsentligst savner
hos Axel Simonsen, er en
større Indtrængen i Tin-
gene.
Otte danske Malere: S.
Kielland Brandt, Th. B.
Dahl, Rud. Jacobsen,
Rob. F. Jørgensen, Hen-
rik Nielsen, Lauritz Lar-
sen, Edvard Sarvig og
Carl Schwenn er alle
gamle Kendinge fra
udpræget Temperamentskunstner. Han maser løs og lader gerne
Charlottenborg. De var hver repræsenteret med en halv Snes Bil-
en Styrtesø af Farver vælte sig henover Lærredet. Denne Over-
leder — væsentligst tidligere kendte Arbejder.
daadighed gav i Begyndelsen, hvor Munch og Karsten var klart
Sovjet-Rusland staar ikke mindst ved
sin dramatiske Kunst med
udtalte Forbilleder, ikke
altid lige gode Resultater.
Men efterhaanden er der
kommet Holdning og
Plan i Maleriet. Borre-
gaard har vist, at han er
gaaet den rigtige Vej —
den, der for ham var na-
turlig og havde Udviklin-
gen i sig. Man har Lov
at vente sig noget af
Borregaard!
Malerinden Fru Ben-
dixens Debutudstilling
hos Binger i Palægade
var et Pust fra den store
Verden — ikke mindst
Paris’ Skove og farvede
Begejstring for Østens
brogede Mennesketyper i
en Art surrealistisk vel-
friseret Stilisme. Fru
Bendixen havde baade
Talent og Stilsans. Kun
glippede det af og til,
hvad Farven angik, saa
Virkningen ofte blev ku-
lørt.
Hans Haak«; Nordlandslandskab
en egen Nimbus om sig.
Og ganske naturlig bliver
det i Virkeligheden
ukendte nye Rusland
Maalet for de unge
Kunstneres Udlængsel. I
Sommer foretog Tegne-
ren Gitz Johansen en Stu-
dierejse til Rusland, og
Resultatet forelaa i en
nydelig arrangeret Ud-
stilling i Kunstboden i
Hyskenstræde.
Gitz Johansen benæv-
nede selv sine Arbejder:
Studier, og som saadan
maatte man ogsaa be-
tragte de let — nogle af
dem lovlig let henkastede
Typer fra Gadelivet, der
dels var udført i Tem-
pera, dels i Tusch og dels
skaaret i Træ. Af Træ-
snittene var Lenin-Bladet
afgjort baade det arti-
stisk bedste og det mest
indtrængende i Karakte-
ristikon, hvad der er saa
William Stuhr er ikke længer nogen helt ung Mand, derfor var
det glædeligt paa hans Udstilling i Kunsthallen paa Købmagergade
at se, hvorledes Kunstneren i sine Studier bliver friskere og stær-
kere. Stuhrs Force har altid været en manuel Lethed, der prægede
hans Billeder. De var som oftest elegante, men blev let overfladi-
ske. 1 Billederne fra Skagen og Havnen har Stuhr vundet et
meget mere bemærkelsesværdigt, som det er udført efter Fotografi.
Tempera-Studierne skæmmedes af den flotte og noget ufølsomme
Penselsføring. Stærkest virkede Studien af den blinde Tigger ved
sin usentimentale, men dog nænsomme Menneskelighed.
Naar Indtrykkene fra Rejsen afklares, har man Lov til at vente
en Række interessante Arbejder fra Gitz Johansens Haand.
Kaj Borchsenius.
189
sættes.
Dens venske Maler Gunnar Theander afholdt i Højesteretssag-
fører Ahnfeldt-Rønnes Lejlighed i Bredgade en Udstilling, omfat-
tende et halvthundrede Arbejder. Theander er efterhaanden blevet
betydeligt Skridt fremad — ikke mindst hvad Farven angaar.
Peder Larsens Udstilling i Studentersamfundet indfriede ikke
de Løfter som Debutudstillingen i Kunstboden i sin Tid gav. Peder
Larsen har afgjort et meget særpræget, men tillige uskolet Ta-
lent. Nu staar han paa det vanskelige Udviklingstrin, hvor der skal
Kosmopolit. Snart har han Udstilling i Paris — snart i Stockholm
erhverves mere Kunnen, men helst uden
det primitive Talent for-
— saa i Tunis — og ef-
plumres ved falske For-
ter flere Aars Forløb paa-
ny i Kjøbenhavn.
De mange Rejser præ-
gede Theanders Kunst.
Ikke mindst Nordafrikas
Slaraffenland, hvad male-
riske Motiver angaar.
Heriblandt findes ogsaa
Theanders bedste Bille-
der: »Fra arabisk Kafé«,
»Jødekvarteret i Tunis«.
»Markedspladsen Toug-
gourt«. De voldsomme
Farver, der er karakte-
ristiske for det svenske
Folkesind, finder her en
naturlig Udløsning. Det
skal blive interessant i
bedre egnede Omgivel-
ser at gense Theanders
Kunst.
En ung Kunstner i glæ-
delig Fremgang er Ed-
vard Borregaard, hvis for
nylig afholdte Atelierud-
stilling hører til Efter-
aarets bedste Separatud-
stillinger. Borregaard er
Olaf Rude: Vinterlandskab, Bornholm
billeder. Man maa haa-
be, at Peder Larsen maa
finde den rigtige Vej
fremad.
Axel Simonsen er en
glad Malersjæl med et
godt Haandelag. Den sto-
re Udstilling i Kunsthal-
len viste Simonsen baade
som Landskabs- og Fi-
gurmaler. Særlig Civita
d'Antino, Zahrtmanns be-
rømmelige By, er et
Sted, hvor Simonsen be-
finder sig godt og gerne
søger sine Motiver. Det,
man væsentligst savner
hos Axel Simonsen, er en
større Indtrængen i Tin-
gene.
Otte danske Malere: S.
Kielland Brandt, Th. B.
Dahl, Rud. Jacobsen,
Rob. F. Jørgensen, Hen-
rik Nielsen, Lauritz Lar-
sen, Edvard Sarvig og
Carl Schwenn er alle
gamle Kendinge fra
udpræget Temperamentskunstner. Han maser løs og lader gerne
Charlottenborg. De var hver repræsenteret med en halv Snes Bil-
en Styrtesø af Farver vælte sig henover Lærredet. Denne Over-
leder — væsentligst tidligere kendte Arbejder.
daadighed gav i Begyndelsen, hvor Munch og Karsten var klart
Sovjet-Rusland staar ikke mindst ved
sin dramatiske Kunst med
udtalte Forbilleder, ikke
altid lige gode Resultater.
Men efterhaanden er der
kommet Holdning og
Plan i Maleriet. Borre-
gaard har vist, at han er
gaaet den rigtige Vej —
den, der for ham var na-
turlig og havde Udviklin-
gen i sig. Man har Lov
at vente sig noget af
Borregaard!
Malerinden Fru Ben-
dixens Debutudstilling
hos Binger i Palægade
var et Pust fra den store
Verden — ikke mindst
Paris’ Skove og farvede
Begejstring for Østens
brogede Mennesketyper i
en Art surrealistisk vel-
friseret Stilisme. Fru
Bendixen havde baade
Talent og Stilsans. Kun
glippede det af og til,
hvad Farven angik, saa
Virkningen ofte blev ku-
lørt.
Hans Haak«; Nordlandslandskab
en egen Nimbus om sig.
Og ganske naturlig bliver
det i Virkeligheden
ukendte nye Rusland
Maalet for de unge
Kunstneres Udlængsel. I
Sommer foretog Tegne-
ren Gitz Johansen en Stu-
dierejse til Rusland, og
Resultatet forelaa i en
nydelig arrangeret Ud-
stilling i Kunstboden i
Hyskenstræde.
Gitz Johansen benæv-
nede selv sine Arbejder:
Studier, og som saadan
maatte man ogsaa be-
tragte de let — nogle af
dem lovlig let henkastede
Typer fra Gadelivet, der
dels var udført i Tem-
pera, dels i Tusch og dels
skaaret i Træ. Af Træ-
snittene var Lenin-Bladet
afgjort baade det arti-
stisk bedste og det mest
indtrængende i Karakte-
ristikon, hvad der er saa
William Stuhr er ikke længer nogen helt ung Mand, derfor var
det glædeligt paa hans Udstilling i Kunsthallen paa Købmagergade
at se, hvorledes Kunstneren i sine Studier bliver friskere og stær-
kere. Stuhrs Force har altid været en manuel Lethed, der prægede
hans Billeder. De var som oftest elegante, men blev let overfladi-
ske. 1 Billederne fra Skagen og Havnen har Stuhr vundet et
meget mere bemærkelsesværdigt, som det er udført efter Fotografi.
Tempera-Studierne skæmmedes af den flotte og noget ufølsomme
Penselsføring. Stærkest virkede Studien af den blinde Tigger ved
sin usentimentale, men dog nænsomme Menneskelighed.
Naar Indtrykkene fra Rejsen afklares, har man Lov til at vente
en Række interessante Arbejder fra Gitz Johansens Haand.
Kaj Borchsenius.
189