Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

fortrinlige og særdeles ty-
piske Interiører foruden
et Par af Hammershøis
bedste Figurbilleder.
Det er ogsaa ganske
urigtigt at kalde Kunst-
stævnets Repræsentation
»parodisk« og »forvræn-
get«. Med Vilje benyttede
man der Lejligheden og
fandt nogle herhjemme
mindre kendte Arbejder
frem som Supplement til
de Billeder, vi har i de
offentlige Samlinger.
Men ikke nok med det: i
sin blinde Begejstring
for den af alle i høj
Grad anerkendte Vilh.
Hammershøj taber Dr.
Bramsen i den Grad Be-
sindelsen, at han beteg-
ner Dr. Karl Madsen,
der foretog Udvalget af
den ældre danske Maler-
kunst paa Kunststævnet,
som en alt andet end
kompetent Person, der
skaltede og valtede saa-
vel med Udvalg som
Ophængning. At Dr.
Bramsen videre udnæv-
ner Hammershøi til Dan-
marks eneste Malergeni
maa staa for hans egen
Regning, men forbavsen-
de er det, at Kunstfor-


ligere fast, at Salto her
kan sætte sig stadig
større og større Maal.
Ogsaa Sigurd Swanes
Atelierudstilling fortjener
at erindres. Noget nyt
viste den ikke, men det
er altid en Fornøjelse at
se Swanes Kunst, der er
baaret af et følsomt og
ægte fornemmende Ma-
lertemperament. Et i
bedste Forstand typisk
Billede var det her gen-
givne »Fra Palatin«.
Det er altid svært at væ-
re en stor Mands Søn el-
ler at have en meget be-
rømt stor Bro’r, men in-
gen Regel uden Undtagel-
ser. Svend Hammershøi,
der dyrker de samme Mo-
tiver som sin afdøde Bro-
der Vilh. Hammershøi,
har ikke ladet sig kue.
Tværtimod har Svend
Hammershøi i levende Li-
ve faaet al denVirak, Pub-
likumsbeundring og Ef-
terspørgsel, som Brode-
rens Kunst først opnaae-
de efter hans Død. Ikke
mindst i England har
Svend Hammershøi gen-
tagne Gange vundet
Laurbær og opnaaet gyl-
den Høst ved sine Udstil-

eningen i sit officielle
Katalog vil lægge Navn
til et saa ubehersket og ubegrundet Over-
fald paa en Mand, hvis Værker har været
i høj Grad medvirkende til den Anseelse,
Kunstforeningen i sin Tid vandt som det
Sted, hvor der foregik noget af Be-
tydning i Kunstverdenen.
Udstillingen bestod
iøvrigt for Størstedelen
af Hr. Bramsens Ham-
mershøi-Billeder, hvoraf
de fleste i en længere
Aarrække har været de-
ponerede og offentlig til-
gængelige paa Kunstmu-
seet.
Det er egentlig en
Anakronisme, jeg begaar
ved her at omtale Axel
Salto’s Atelierudstilling
under det nye Aars Ud-
stillinger, men da Udstil-
lingen blev afholdt umid-
delbart før Jul kan denne
Unøjagtighed nok forsva-
res.
Axel Salto fremtraadte
denne Gang udelukkende
som Keramiker og fast-
slog sin tidligere doku-
menterede Evne for den-
ne Kunstart. Det var
ikke alene det rent stof-
lige og Glasurerne, der

Svend Hammershøi: Krist Kirken, Oxford
var lykkedes godt for Salto, men ogsaa den
skulpturelle og formende Side pegede paa,
at her er et Felt, som afgiver en naturlig
Basis for Saltos dekorative Evne. De frit
og følsomt formede Antilopehoveder, Ud-
stillingens smukkeste Arbejder, slog yder-

linger. Ogsaa herhjemme
har den nylig afholdte
Udstilling hos Kleis paa Østergade faaet
en stor Salgssucces. De dygtige Arkitek-
turbilleder eller Tusmørkestemningerne
med et enligt Træs filtrede Grene mod en
graa Himmel er imidlertid kunstnerisk set
mere bestikkende end ægte og viser i alle
Tilfælde Svend Hammers-
høi’s bristende koloristi-
ske Evne.
Malerparret Hedvig og
Viggo Brandt havde hos
Binger i Palægade en
beskeden og sympatisk
lille Udstilling. De to
Kunstnere, der hører til
Charlottenborgs faste og
solide Stab, genser man
altid med Fornøjelse, for-
di man føler den Alvor,
hvormed de gaar op i de-
res Kunst. Hedvig Brandt
er nok den i koloristisk
Henseende mest følsom-
me, medens Viggo Brandt
med sejg Viljekraft sta-
dig sætter sig større og
større Maal.
Agnete Thorkild Olsens
keramiske Debutudstilling
hos Fritz Henningsen
gjorde et godt Indtryk.
Fruen har megen ægte og
fin Fornemmelse for Stof-

Sigurd Swone: Fra Palatin


21