Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Wilhjelm: Pigen med Faarene

Frans Henriques: Portræt af Overretssagfører Wreschner

med særlig Glæde
I Henriques’ Gengi-
Wreschner blevet en

indvundne Erfaringer i Behold
kunde komme videre, frigjort af
alle Doktriner mod større Fro-
dighed og Varme.
Grønlandsmaleren Emanuel A.
Petersen, har haft en Udstilling
af sine Arbejder fra den sidste
Studierejse til det høje Nord, i
Kunsthallen paa Købmagergade.
Med megen manuel Evne er
disse Is- og Sne-Panoramaer
fæstnede paa Lærredet. Selve
Skildringen, der sikkert baade
er paalidelig og instruktiv, har
afgjort været det væsentlige for
Kunstneren. Og det er ogsaa set
fra denne Side, at Beskueren
faar mest Glæde af disse Ar-
bejder, hvis Ensartethed for
ikke grønlandsbegejstrede vir-
ker trættende.
Frans Henriques hos Bach
ved GI. Strand har bl. a. malet
Overretssagfører Wreschner.
hvis fyrige Mimik vore Blad-
tegnere
uddyber,
velse er
stille Grubler, en tung og inde-
sluttet Mand, der af megen
Stillesidden er sunken sammen.
Frans Henriques tager i det
hele taget tungt paa sin Pen-
sel, baade hvad Karakteristik
og Farve angaar. Og netop
fordi Henriques’ Stræben er
den udprægede Naturalisme,
føles det mere, end hvis Tung-
heden blev udnyttet plastisk
og dekorativt.
Hos Winkel & Magnussen
har Maleren J. Wilhjelm aab-
net en Udstilling af ældre og
nyere Arbejder. Wilhjelm er
mest kendt for sine Billeder
fra den jydske Vestkyst med
de bølgende Klitbakker, det
brusende Vesterhav og de ka-
rakteristiske Almuetyper. Her
er ogsaa Wilhjelm’s Farve
følsomst. Det blide og del
vege, der i det hele præger
hans Kunst, er karakteristisk
for en Side af dansk Folkeliv,
som igennem Tiderne mange af vore bed-
ste Kunstnere har givet Udtryk for.
Kaj Borchsenius.

Axel Salto: Antilopehovede i Stentøj

fet i Ler- og Stentøj, og har
tillige en sund og naturlig for-
mende Evne. I sin Dekoration
er Agnete Olsen endnu meget
afhængig af gammel flamsk
Keramik, der forøvrigt ikke er
det daarlige Forbillede at gaa
efter
Den første Del af dette Aar
har kunnet notere flere Publi-
kumssuccesser. Til disse maa
ogsaa regnes J. P. Goldmanns
Udstilling i Kunsthallen paa
Købmagergade. I sine ældre
Billeder viser Goldmann kolori-
stiske Tilløb, som han ikke se-
nere indfrier. Figurbillederne og
Portrætterne er tillige meget
svage og ubehjælpsomme i Teg-
ning og Proportion. Derimod er
flere af Landskaberne, om end
uden større Særpræg, saa tilta-
lende ved deres ligefremme Glæ-
de over et smukt Motiv.
Blandt Efteraarsudstillingens
talentfulde unge Kunstnere er
Johan Seig en af dem, man
lægger Mærke til og med In-
teresse følger Aar for Aar. Den
lille Udstilling, han har afholdt
hos Bingen i Palægade befæ-
stede yderligere det sympati-
ske Indtryk, man har faaet af
det alvorlige Arbejde, Seig
lægger i sin Kunst. Det var
baade ældre og nyere Billeder,
denne Udstilling omfattede, og
man kunde følge Kunstnerens
Stræben og allerede bevidste
Linie i Eksperimenter og For-
søg. Endnu er Seig i udpræ-
get Grad under Udviklingens
Lov, men at denne Udvikling
gaar i den rigtige Retning var
denne Udstilling et Bevis for.
P. Bille-Holst er ogsaa en
Efteraarsudstillings-Mand, men
en af »de Gamle«, hvis første

Blomstring faldt i Krigstidens larmende,
sensationsmættede og eksperimenterende
Tid. Det formalistisk søgende præger
stadig Bille-Holst’s Produktion. Han har
af Kubismen lært at udfylde en Billedflade
harmonisk, men i det lange Løb er den
kubiske Formel blevet ham et hæmmende
Panser. I de ældre Billeder er der baade
i Farve og Følelse Anslag, som Bille-Holst
burde bygge videre paa. Den rent geo-
metriske Komposition, naar den ikke ud-
springer af et meget stærkt, skabende
Temperament, føles som oftest tom og
kold. I det lille grønne Interiør og i nogle
af Opstillingerne er der langt mere artis-
tisk Glæde. Det vilde afgjort være af Be-
tydning for Bille-Holst, om han med de

Agnete Thorkild Olsen: Dekoreret
Kande i glaseret Lertøj

22