Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

taget velbevaret) udmærker sig i koloristisk Henseende ved en
kølig og yderst prægnant Behandling. Dets maleriske Virkning
beror paa en meget smukt gennemført Sammenstemning af de
olivengraa og brunlige Farver, til hvilke den venstre Piges hvide
(nu crémefarvede) Trøje og hendes Venindes hvide Hovedklæde
staar særdeles godt. En sand Nydelse for Øjnene er nogle lige-
frem raffineret behandlede Pjalter, som kommer til Syne ved den
højre Kvindes Albue og ved Kraven: deres lyserøde change-
rende Toner danner utvivlsomt Billedets koloristiske Tyngde-
punkt. De tre meget
skarpt omridsede Figu-
rer staar mod en neutral
arkitektonisk Kulisse,
hvis afsluttende Vertika-
le løber omtrent parallel
med den ranke Kvindes
Ryg; saaledes bliver der
til højre for hende Plads
til en landskabelig Bag-
grund med en slotsagtig
Bygning i det Fjerne.
Til venstre aftegner sig
paa den mørke Kulisse
en smukt profileret Vin-
duesramme, gennem hvis
Aabning der skimtes et
Maleri med en nydelig
udført Kvindeskikkelse
(næppe synlig paa Gen-
givelsen). Den tilsynela-
dende temmelig kraftige
Lyskilde, som ligger
udenfor Billedet, bevir-
ker, at ogsaa Kontra-
sterne mellem Lys og
Skygge kommer til at
fremtræde stærkt.
Jeg saa dette Billede
første Gang for flere
Aar siden. Det forekom
mig straks, at det
maatte staa i en mere
eller mindre nær Forbin-
delse med en af de
franske Kunstnere fra 1.
Halvdel af det 17. Aar-
hundrede, hvis udpræget
jordbundne (men dog al-
deles ikke realistiske i
nederlandsk Forstand!)
Billeder er bevidst til-
stræbte Modsætninger til
Samtidens overdaadigt
udstyrede »idealistiske«
Kompositioner. Selve denne folkelige Scene og dens Malemaade
mindede mig samtidig i nogen Grad om de kendte Almuebilleder
af Louis Le Nain (f. Eks. om Billedet fra lonides Samlingen i
Victoria and Albert Museet i London), medens den diskrete Far-
veholdning syntes at vise i Retning af en Kunstner, som havde
noget tilfælles med Philippe de Champaigne. Jeg maa endvidere
tilstaa, at mine Tanker efterhaanden fæstnede sig mere og mere
ved den Mulighed, at Billedet faktisk kunde være udført af en
af Brødrene Le Nain (nærmest af Louis), især efter at dets Ejer
havde henledt min Opmærksomhed paa en Notits i en gammel
Auktionskatalog (af 5. Februar 1776), som findes aftrykt hos
Champfleury, Catalogue des tableaux des Le Nain qui ont passé
dans les ventes publiques de 1755 å 1853, Bruxelles 1861. Der
omtales et Billede, som i en paafaldende Grad minder om Herr
Loucopoulos’Maleri: »Un tableau dans le gout du Nain, repræsen-
tant une femme qui a un enfant sur le dos et qui partage lacharité
avec une autre femme. 2 pieds 6 pouces de hauteur, 3 pieds de
largeur« [1 pied = ca. 32 Ctm.]. Desværre lod sig Ejerens Paa-

stand om, at de to Billeder (hans og det hos Champfleury nævn-
te) var identiske, ikke opretholde, idet baade Billedernes Maal
og deres Grundform afveg betydeligt fra hinanden. Derimod
syntes jeg (og gør det den Dag i Dag), at den neutrale Bestem-
melse »dans le gout du Nain« udmærket svarede til Billedets
Stilkarakter. Mine Bestræbelser for at finde Kunstnerens Signatur
førte ikke til et positivt Resultat, hvilket dog ingenlunde er ens-
betydende med, at Billedet ikke tidligere kan have været signeret.
Sagen er nemlig den, at der forneden til venstre findes umisken-
delige Spor af, at man
paa et vist Tidspunkt
— formodentlig i Salgs-
øjemed — har forsøgt at
fjerne den lidet kendte
Kunstners Underskrift,
uden at dette er lykke-
des helt, idet Begyndel-
sesbogstaven (?) L (og
nogle andre næsten ulæ-
selige Levninger) endnu
skimtes under den nuvæ-
rende Lasur. Det eneste
dokumentariske Støtte-
punkt, der findes paa
Billedet, skjules foroven
i dets yderste venstre
Hjørne, hvor man tyde-
ligt skelner Ordet »La-
tour«, som jeg ikke tur-
de anse for en autentisk
Signatur, saa meget
mere som Maurice La
Tour, den kendte Pastel-
maler, paa Grund af
Billedets Stil slet ikke
kunde komme i Betragt-
ning. Om Georges de La
Tour vidste jeg dengang
kun, at der paa Museet
i Nantes fandtes nogle
Malerier af ham, som
nærmest var Efterlignin-
ger af Honthorst’s for-
skeligartede Fremstillin-
ger ved kunstigt Lys.
Spørgsmaalet om
Kunstnerens Personlig-
hed forblev altsaa fore-
løbig uafgjort. For nogle
Maaneder siden fik jeg
igen Lejlighed til at se
Billedet og til at nyde
dets koloristiske Finhe-
der. Men tillige lykkedes
det mig denne Gang nærmere at præcisere dets kunsthistoriske
Stilling. For det første overbevidste jeg mig ved Gensynet paany
om, at Billedet skyldtes en fransk Kunstner: dets kølige koloris-
tiske Behandling, dets fornemme Maadeholdenhed og dets saa at
sige logiske Opbygning udelukkede paa Forhaand enhver anden
Mulighed. For det andet blev jeg ved et indgaaende Studium klar
over Billedets uafviselige Slægtskab paa den ene Side med visse
Malerier af Bartolomeo Schedoni og paa den anden Side med et
fornylig af Kaiser Friedrich Museet i Berlin erhvervet fransk
Billede »Den hellige Sebastians Beklagelse« af den førnævnte
Kunstner Georges [Dumesnil]* de La Tour.
Vort Kendskab til denne næsten intetsteds omtalte franske
Kunstners Liv og Virksomhed er ret mangelfuldt (jfr. Hermann
Voss’ klare og koncise Artikel i Thieme og Becker’s Leksikon,
Bd. XXII, S. 422, 1928; supplerende Oplysninger findes i André
Philippe’s fortrinlige nye Katalog over Malerisamlingen i Epinal,
*) Tilnavnet Dumesnil blev tildelt Familien La Tour først i 1684 og maa derfor
ikke bruges i Sammenhæng med vor Kunstner.

G. La Tour: Zigøjnersker, København, Privateje


24