Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

S. 66—67, 1929). La Tour
formodes at være født i
Slutningen af det 16. Aar-
hundrede (efter Voss hen-
ved 1600 i Limeville
(Lothringen), hvor hans
Navn kan paavises i hvert
Fald fra 1621; han døde
i samme By den 30. Ja-
nuar 1652. Bortset fra
nogle lejlighedsvis i den
ældre Litteratur nævnte,
men nuomstunder uefter-
viselige Malerier, kend-
tes der indtil for kort
Tid siden kun 4 Billeder
af ham, alle i franske
Provinsmuseer (2 i Nan-
tes, 1 i Epinal og 1 i
Rennes). Iblandt disse er
»Petri Fornægtelse« i
Nantes det eneste date-
rede Billede (fra 1650),
der kendes af ham. Et
femte Billede forestillen-
de »Hyrdernes Tilbedel-
se« blev i 1926 erhvervet
af Louvremuseet fra Kunsthandelen i Berlin. Herfra stammer
ogsaa det sjette genkendte Billede af La Tour, den
tidligere nævnte »Sebastians Beklagelse«, som i 1926 indlemmedes
i Kaiser Friedrich Museets Samling. Det vilde fjerne os altfor
meget fra selve Temaet, hvis vi vilde indlade os paa ørkesløse Be-
tragtninger over disse 6
Billeders indbyrdes kro-
nologiske Stilling. Vi maa
nøjes med at fastslaa, at
Billedet i Berlin i kunstne-
risk Henseende staar
langt over Billedet i
Nantes fra 1650, hvis
skematiske Udførelse ty-
deligt viser Kunstnerens
aftagende Ydeevne. Det
er næppe en altfor dri-
stig Paastand, at Berli-
ner-Billedets kvalitative
Overlegenhed tillige gi-
ver os et kronologisk
Fingerpeg, d. v. s. be-
rettiger os til at antage,
at det er opstaaet ad-
skillige Aar før det an-
det, nemlig paa et Tids-
punkt, hvor Kunstneren
endnu var i Besiddelse
af sin fulde Skaberkraft.
I samme Retning peger
nogle specifikke Enkelt-
heder paa Berliner-Bille-
det, som ikke findes
mere paa de andre, an-
tagelig senere udførte
Malerier (derom senere).
Foruden en typisk
manieristisk Farvegiv-
ning (Zinnober og Lilla
dominerer stærkest) og
en ligefrem »ekspressio-
nistisk Fladebehandling
og Linieførelse møder
vi i disse 6 Billeder den
karakteristiske Ejendom-

melighed, at den frem-
stillede Scene foregaar
ved kunstigt Lys, »dans
un clair-obscur«, som det
gamle Fagudtryk lyder.
Heri slutter sig La
Tour, som det med fuld
Føje fremhæves af H.
Voss, til den hollandske
Maler Gerrit van Hont-
horst (1590—1656) —
Gherardo delle Notti, som
han kaldtes i Italien paa
Grund af sine utallige
Natstykker med effekt-
fulde Lysvirkninger. Det
ligger udenfor denne Ar-
tikels Rammer at paape-
ge Enkelthederne ved La
Tour’s Afhængighed af
Honthorst, især i hans
senere Billeder; det er
nok at konstatere, at ik-
ke alene den sidstnævntes
Belysningseffekter, men
ogsaa hans Komposi-
tionsskema har efterladt
tydelige Spor hos La Tour, (jfr. hans senere Billeder).
Men det vilde være en skæbnesvanger Fejltagelse deraf at
ville slutte sig til, at netop Honthorst skulde have været den
originale Aand, hvis Værker havde en selvstændig Betydning
indenfor Datidens Præstationer. Sagen forholder sig helt an-
derledes. Honthorst er
blot en af de mange
Kunstnere, som i de før-
ste Aartier af det 17.
Aarhundrede drog til
Italien for personlig at
stifte Bekendtskab med
Caravaggio’s epokegø-
rende religiøse og profa-
ne Malerier, hvor i Mod-
sætning til den akademi-
ske Retning jævne Men-
nesker, ja, endda tarve-
ligt klædte Tiggere,
fremføres i naturtro Om-
givelser. Takket være
Caravaggio’s Reformer
paa Malerkunstens Om-
raade (blandt hvilke og-
saa Bestræbelserne for
at løse Problemet om Ly-
sets Forhold til Skyggen
maa nævnes) blev Itali-
en, navnlig Rom, igen det
toneangivende Kunstcen-
trum. Kunstnere fra alle
Verdens Kanter —- Ter-
brugghen, Honthorst, Ba-
buren og Stomer fra Hol-
land, Rombouts fra de
sydlige Nederlande, Va-
lentin de Boullogne fra
Frankrig — for kun at
anføre de vigtigste Nav-
ne — samledes i Rom for
i Fællesskab med italien-
ske Malere, som f. Eks.
Saraceni, Manfredi, Ca-
roselli og Gentileschi at
fordybe sig i Studiet af

Louis Le Nain : Almueb'dlede
London, Victoria and Albert Museum

G. La To u r: Sebastians Beklagelse. Berlin, Gemdldegalerie

25