DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1930)
DOI Artikel:Pander, Arist: Georges de la Tour: et bidrag til hans kunstneriske udvikling
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.48051#0055
G. La Tour: Kristi Fødsel. Rennes, Museum Photo Bulloz
onsproblemer. Ingen Dybde, ingen Rigdom paa Bevægelser, ingen
Distancefornemmelse! Figurernes Frontalitet (Barnets Drejning
er næsten betydningsløs) og deres Anordning i samme Plan
fremkalder ligefrem Følelsen af, at Maleren endnu mangler For-
staaelsen af den tredje Dimensions (Dybdens) Betydning som
kompositionsstyrkende Faktor. Dette er ingenlunde en rent kva-
litativ Bedømmelse, men først og fremmest saa at sige en »kro-
nologisk« Vurdering. Billedets koloristiske Værdier belærer en
hurtigt om, at Maleren er en rig Kunstnernatur, som staar ved
Begyndelsen af sine Evners Udfoldelse.
Kredsen slutter sig. Vi har fastslaaet, at baade La Tour’s Ber-
liner-Billede og det franske Maleri i Herr Loucopoulos’ Eje op-
viser forskellige Stilejendommeligheder, som kan afledes af en
fælles Kilde (Schedoni); desuden har vi tidligere antydet, at der
fandtes visse karakteristiske Særtræk, der taler for et nært ind-
byrdes Slægtskab mellem de to nævnte Billeder. Det er derfor
nærliggende at spørge, om de ikke begge to skyldes en og sam-
me Kunstner, nemlig La Tour.
Et bekræftende Svar paa dette Spørgsmaal kan ikke gives uden
en nærmere Begrundelse af vor Mening, idet de to Billeders Lig-
hed langtfra er saa fremtrædende, at man paa Forhaand har Lov
til at betragte Identiteten af deres Ophavsmand for en given
Ting. Ved første Øjekast træder Divergenserne i Billedets Karak-
ter endda stærkere frem end Overensstemmelserne: baade i kolo-
ristisk og teknisk Henseende er »Zigøjnerskerne« nærmest be-
slægtet med samtidige franske Billeder, f. Eks, af Brødrene Le
Nain, hvorimod Berliner-Billedet gør Indtryk af at være malet af
en Kunstner, hvis Afhængighed af de i Italien opstaaede »moder-
ne« Retninger er aabenlys. Dog ved en nærmere Analyse af Bil-
ledernes konstituerende Elementer viser det sig, at Forskellen i
den kunstneriske Behandling betinges af de skiftende Paavirknin-
ger udefra, idet man bag dem tydeligt skimter de samme indivi-
duelle Træk. Som ovenfor nærmere udført røber begge Billeder
Schedoni’s Indflydelse, omend i forskellig Maalestok og under for-
skellige Forhold: paa Københavner-Billedet er Farvegivningen
fransk, men Figurerne og Lysets Behandling præges af Schedoni;
paa Berliner-Billedet derimod indskrænkes den sidstnævntes Ind-
flydelse sig til nogle Figurer (først og fremmest Irene og Seba-
stian), medens Farveholdningen, Belysningen og de andre Figu-
rer er opstaaet under en stærk Paavirkning fra Honthorst. Det
samme gælder om Foldernes og de mellemliggende Fladers træ-
agtige Behandling, som er saa karakteristisk for den modne La
Tour, og som første Gang gør sig gældende paa Berliner-Bille-
det: ogsaa denne Stilejendommelighed kan føres tilbage til Sche-
doni (man sammenligne f. Eks. Foldernes Behandling henholds-
vis hos den hellige Irene og hos Nikodemus paa »Gravlæggel-
sen« fra 1614). Ser vi saaledes bort fra disse mere iøjnefaldende
Faktorer i Billedernes Fysiognomi, bliver der et Kompleks af
homogene stilistiske Elementer tilbage, som berettiger os til at
hævde for det første, at begge Billeder skyldes La Tour, og for
det andet, at »Zigøjnerskerne« er opstaaet tidligere end Berliner-
Billedet.
29
onsproblemer. Ingen Dybde, ingen Rigdom paa Bevægelser, ingen
Distancefornemmelse! Figurernes Frontalitet (Barnets Drejning
er næsten betydningsløs) og deres Anordning i samme Plan
fremkalder ligefrem Følelsen af, at Maleren endnu mangler For-
staaelsen af den tredje Dimensions (Dybdens) Betydning som
kompositionsstyrkende Faktor. Dette er ingenlunde en rent kva-
litativ Bedømmelse, men først og fremmest saa at sige en »kro-
nologisk« Vurdering. Billedets koloristiske Værdier belærer en
hurtigt om, at Maleren er en rig Kunstnernatur, som staar ved
Begyndelsen af sine Evners Udfoldelse.
Kredsen slutter sig. Vi har fastslaaet, at baade La Tour’s Ber-
liner-Billede og det franske Maleri i Herr Loucopoulos’ Eje op-
viser forskellige Stilejendommeligheder, som kan afledes af en
fælles Kilde (Schedoni); desuden har vi tidligere antydet, at der
fandtes visse karakteristiske Særtræk, der taler for et nært ind-
byrdes Slægtskab mellem de to nævnte Billeder. Det er derfor
nærliggende at spørge, om de ikke begge to skyldes en og sam-
me Kunstner, nemlig La Tour.
Et bekræftende Svar paa dette Spørgsmaal kan ikke gives uden
en nærmere Begrundelse af vor Mening, idet de to Billeders Lig-
hed langtfra er saa fremtrædende, at man paa Forhaand har Lov
til at betragte Identiteten af deres Ophavsmand for en given
Ting. Ved første Øjekast træder Divergenserne i Billedets Karak-
ter endda stærkere frem end Overensstemmelserne: baade i kolo-
ristisk og teknisk Henseende er »Zigøjnerskerne« nærmest be-
slægtet med samtidige franske Billeder, f. Eks, af Brødrene Le
Nain, hvorimod Berliner-Billedet gør Indtryk af at være malet af
en Kunstner, hvis Afhængighed af de i Italien opstaaede »moder-
ne« Retninger er aabenlys. Dog ved en nærmere Analyse af Bil-
ledernes konstituerende Elementer viser det sig, at Forskellen i
den kunstneriske Behandling betinges af de skiftende Paavirknin-
ger udefra, idet man bag dem tydeligt skimter de samme indivi-
duelle Træk. Som ovenfor nærmere udført røber begge Billeder
Schedoni’s Indflydelse, omend i forskellig Maalestok og under for-
skellige Forhold: paa Københavner-Billedet er Farvegivningen
fransk, men Figurerne og Lysets Behandling præges af Schedoni;
paa Berliner-Billedet derimod indskrænkes den sidstnævntes Ind-
flydelse sig til nogle Figurer (først og fremmest Irene og Seba-
stian), medens Farveholdningen, Belysningen og de andre Figu-
rer er opstaaet under en stærk Paavirkning fra Honthorst. Det
samme gælder om Foldernes og de mellemliggende Fladers træ-
agtige Behandling, som er saa karakteristisk for den modne La
Tour, og som første Gang gør sig gældende paa Berliner-Bille-
det: ogsaa denne Stilejendommelighed kan føres tilbage til Sche-
doni (man sammenligne f. Eks. Foldernes Behandling henholds-
vis hos den hellige Irene og hos Nikodemus paa »Gravlæggel-
sen« fra 1614). Ser vi saaledes bort fra disse mere iøjnefaldende
Faktorer i Billedernes Fysiognomi, bliver der et Kompleks af
homogene stilistiske Elementer tilbage, som berettiger os til at
hævde for det første, at begge Billeder skyldes La Tour, og for
det andet, at »Zigøjnerskerne« er opstaaet tidligere end Berliner-
Billedet.
29