Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Selvportrætter henholds-
vis fra 1883 og 1886, som
i kunstnerisk Henseende
stærkt afviger fra hinan-
den (jvf. Kunsthistorike-
ren Sigurd Schultz’ inter-
essante dertil knyttede Be-
mærkninger i en lige ud-
kommen Kronik i »Natio-
naltidende« for 19.—2.—
1930; desværre afgiver
hans ensidige teoretiseren-
de Betragtninger ikke et
tilstrækkeligt funderet
Grundlag til en objektiv
Bedømmelse af Peter Han-
sens Kunst i dens Hel-
hed). Medens Nr. 1 beta-


Postvognen (Nr. 134). 1917

hans Hustru og Datter
(1904, Nr. 54). Monu-
mentalt i Linieføringen,
fast i Opbygningen, enkelt
i Opfattelsen, harmonisk i
det koloristiske Foredrag,
fængslende ved den ind-
trængende psykologiske
Analyse vil dette Billede
snart høre til de klassiske
i nyere dansk Malerkunst.
I Sammenligning med
dette Mesterværk savner
man i Portrætterne fra
hans sidste Periode, f.
Eks. af Maleren Th. Phi-
lipsen (1919, Nr. 144) el-
ler Xylograf F. Hendrik-



ger En ved sin naive,
upaavirkede Troskyl-
dighed, røber Nr. 2
hans Læremester, Zahrt-
manns, befrugtende
Indflydelse, som gør
sig gældende baade i
Formbehandlingen og
Farvesynet (lignende
dybe Farveakkorder
møder vi i det tiltalen-
de lille Billede »Ved
Sengetid«, 1896, Nr.
18). Dobbeltportrættet
af to Smaapiger (Nr.
7, Frk. E. og M. K.
Neckelmann), Malerens
Debutbillede paa Char-
lottenborg, viser hans
første Bestræbelser for
at finde en tilfredsstil-
lende Løsning for det
tilsyneladende lette,
men i Grunden saare van-
skelige Problem at bringe
to staaende Helfigurer i
Relation til hinanden.
Ganske vist er der noget
ubehjælpsomt i Billedets
Komposition, men til Gen-
gæld er det præget af en
saadan umiddelbar Char-
me og en koloristisk Sart-
hed, at man godt kan for-
staa, at der paa Verdens-
udstillingen i Chicago
1893 indbragte den unge
Kunstner en Hæderspris.
Hans betydeligste Indsats
paa Portrætkunstens Om-
raade er utvivlsomt det

sen (1922, Nr. 153)
den overbevisende
Træfsikkerhed og Fast-
hed; til Gengæld er
Farven blevet mere
mættet.
Af Peter Hansens
Gruppebilleder skal
nævnes den ufuldendte
Komposition »Trioen«
(Nr. 165) og »L’Hom-
brespillere« (Nr. 139)
— begge Billeder viser
en grundfæstet Sikker-
hed i at fastholde det
væsentlige ved et kom-
pliceret Billedmotiv.
Iblandt Peter Han-
sens fri Kompositioner
er det store Billede af
Adam og Eva efter Ud-
jagelsen af Paradiset
(1908, Nr. 78) det be-
tydeligste. Koloristisk set
virker det nok lidt for
mørkt og tungt, men Kom-
positionen griber En alli-
gevel ved dens særegne
metafysiske Stemning, der
genspejler sig baade i det
storslaaede Bjerglandskab
og i de første Menneskers
lidende Ansigtstræk (den
samtidig udstillede mindre
Forstudie til dette Billede
fra 1907 — Nr. 70 — er
lysere i Farveholdningen
og lettere i Formgivnin-
gen).
De, som gennem Aare-
ne trofast har holdt af

To Pompejianere (Nr. 150). 1920

smukke Dobbeltportræt af

Skorstensfejeren og Maleren (ikke udstillet). 1917

Peter Hansens Billeder,

41