Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Bone her: Les amans magnifiques.

reiser for vor eneste Kunstforening i Hovedstaden. Til lige
uvisnelig Hæder for den gamle Forening som Gavn for
vort Aandsliv havde det været om den saa saare korte
Række af straalende Kunstnermonografier, der blev indledet
med Lundbye og først ti Aar senere fortsattes med Mar-
strand var blevet videreført med Kunstforeningen som den
naturlige Forlægger og Karl Madsen som den uovertruf-
ne Fortolker. Over Abildgaard, Juel, C. A. Jensen og lige
op til Fritz Syberg. En Række Opgaver, som Karl Mad-
sen utvivlsomt havde paataget sig og endegyldigt løst i
den rigelige Menneskealder, der er forløbet siden Værket
om Joh. Th. Lundbye udkom —■ havde blot Forlaget og
Initiativet været der.
Det er Tanker, der uvilkaarligt melder sig naar man ser,
at den gamle Mester endnu i sin Alders 75 Aar, for at
finde et Maal for sin aabenbart stadig usvækkede Arbejds-
kraft, maa paatage sig en saa lidet taknemlig Opgave
som at modernisere sine for mere end fyrretyve Aar siden
trykte Artikler: »Franske Illustrationer fra Slutningen af
det 18de Aarhundrede«. Et Optryk, der ovenikøbet kun er
blevet muligt som Sammeskudsgilde, hvortil Bogtrykke-
riet medbragte den rigeste Kurv. Er Udgivelsen tænkt
som en Reklame for Trykstedet (Bianco Luno), kunde Re-
sultatet vanskelig være heldigere. Det er teknisk set et for-
træffeligt Arbejde.
Da Karl Madsen for de mange Aar siden første Gang
indviede sin Samtid i de Skønhedsværdier (hvad enten det
var japansk Malerkunst, Rococo-lllustrationer eller saa

meget andet) han skulde blive den første og geniale Ind-
fører for hos os, maa det have været en berigende og stor
Oplevelse, hvis Spor Aarene heller ikke har udslettet.
Franske Illustrationsværker, der upaaagtede solgtes som
Makulatur af en bigot eller blot uvidende Tid, kan jo nu
næppe vejes op med Penge. Nogen Findeløn er der saa-
ledes ikke længer at indkassere — og forventes selvfølge-
lig heller ikke af den, der ovenikøbet har den første og
ubestridte Opdagerære.
En udsøgt artistisk Nydelse er det altid at læse Karl
Madsen, uanset hvad han skriver om. Og man beundrer da
ogsaa i den her foreliggende Bog i fuldt Maal det sjældent
lydhøre Øre han ejer for det levende Sprogs stadige Ud-
vikling, eller i hvert Fald Omskabelse og Fornyelse. Trods
Grundlaget altsaa er Artikler fra 80erne er Sproget her
Højdansk nøjagtig af det Aar Titelbladet angiver lige til
en akklimatiseret U. S. A.’isme som: »at leve Livet far-
ligt«.
Men Tyngdepunktet i en saadan Oversigt maa jo nu en-
gang blive Illustrationerne, og der staar vi i dette specielle
Tilfælde nøjagtig som da Artiklerne fremkom. I et Folk
som det tyske, hvor man med Autorisation af en eller an-
den Videnskabsmand, frejdig slider nogle Hurtigpresser
om Aaret med Trykning af Pornografi, eller i selve det
kære Hjemland, Frankrig, der altsaa har faaet den maa-
ske misundelsesværdige Vuggegave at kunne sige det usi-
gelige, kan man selvfølgelig med reelt Udbytte udsende
illustrerede Værker om Crebillion’s og Boucher’s Tidsal-
der. Men selv for en Karl Madsen er det en uløselig Op-


66