Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

gave at samle et fyldestgørende
Billedmateriale fra denne Tid,
naar Bogen samtidig skal kunne
glide smertefrit ind i et dansk Fol-
kebibliotek. Man nøjedes jo ikke
den Gang, som Georg Brandes
skriver om Sterne’s Forfatterskab,
med »at klemme Skørterne«, men
kommer vel Sandheden nærmere
ved at mene, at Tiden i alle Til-
fælde havde det som Voltaire siger
i Candide om de to Elskende: »de-
res Hænder for vilde«.
Man kan selvfølgelig, som Karl
Madsen ogsaa har gjort, tage de
»anstændigste« af Billederne og
bl. a. tillige hente Stoffet fra Ti-
dens mange Mæcenatudgaver af
pseudo - videnskabelige Værker.
Men Minervas dagblinde Ugle
klæder ikke Venus, og selv om
sidstnævnte amusante Dame i de
Døgn ogsaa fortrinsvis fungerede
i de smaa Timer, var Tiden først
og sidst alene hendes lige ind til
dens inderste Rygmarvsstreng. Og
i Tilbedelsen af denne Venus vul-
givaga skabtes ogsaa Tidens
egentlige Kunst. At sige eller vise
noget andet er kun at præsentere
Publikum en Julekage, man forin-
den har pillet Rosinerne af. — Det er kun beklageligt at
se en Mesterkok som Karl Madsen være nødsaget til at
staa for en saadan Anretning — hvor ypperlig
hans egentlige Andel i selve Tilberedningen saa og-
saa er, hvad fuldt ud fortjener og ogsaa bliver anerkendt.
Nej, saa er Bogen:
Skagens Malere og
Skagens Museum et
ganske anderledes
fuldbaarent Barn af
vor store Kunstken-
der.
I det værdifulde
Værk: Kunstens Hi-
storie i Danmark,
savner man netop
mest, at Karl Mad-
sen ikke selv har
skrevet Afsnittet om
sin Samtids Malere.
Bogen om Skagens
Malere raader, om
end kun for en min-
dre Del, Bod paa
denne Mangel.
Som den grundige
Forsker, Karl Mad-
sen er, begynder han
ganske vist med en

Oversigt over Skagens tidligste
Historie og fortsætter med at om-
tale de første professionelle Kunst-
nere, der kom dertil: Rørbye, Zillen,
la Cour, Exner, Raadsig, Vilh. Mel-
bye, C. F. Sørensen, Carl Neu-
mann, Chr. Blache m. fl., men det
egentlige Værk begynder naturlig-
vis først med Drachmanns Opda-
gelse af Skagen og dens Stortid i
den følgende Menneskealder, hvor
Kunstnere fra hele Skandinavien
kappedes om at fastslaa og udbre-
de Skagens Ry.
Vi kender hele Milieuet fra
Alba Schwartz’ elskværdige, men
overfladiske 2 Binds Værk. Først
med Karl Madsens Bog kommer
vi virkelig i Kontakt med Malerne,
og ikke mindst med deres Arbej-
der.
For mange var sikkert den vær-
difuldeste kunstneriske Oplevelse
paa Stævnet i Forum Gensynet
med Michael Anchers: En Barne-
daab, »et Storværk i Anchers og
Danmarks Malerkunst«, som Karl
Madsen kalder det her. Og om
Ægteparret Ancher og deres Ind-
sats handler Skagens Malere da
ogsaa i højere Grad end om nogen
andre. Vel ridses der livfulde Portrætter af næsten hundre-
de danske og fremmede Kunstnere, der har skrevet deres
Navne i Skagens Historie og Brøndums Gæstebog (hvad
vel saa godt som kommer ud paa eet), og blandt Bogens
167 Illustrationer er alle de betydeligste repræsenteret ved
deres, i denne Til-
knytning, mest ka-
rakteristiske Arbej-
der, men først og
fremmest er Bogen
dog, som sagt, ble-
vet Karl Madsens
Monografi over Mi-
chael Ancher og
hans endnu levende
udmærkede Hustru.
Karl Madsens stør-
ste Indsats, der jo
efterhaanden er af-
klaret og for hans
Samtid til at overse,
er maaske netop
hans usvigelig sikre
Indstilling og rigtige
Syn. Man behøver
blot at nævne et Par
Navne:T/z. Philipsen,
Ancher, L. Ring. Nu
kender ethvert Barn

/Z Gr ao dot mcerut. JF.Rouo'j'eaa.


Gravelot: „Le Connaisseur".
Marmontel: Contes moraux 1705.


P. S. Krøyer: Hip, Hip, Hurra! 1888.
(Gøteborgs Kunstmuseum)

67