Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

Borgmester Jakob Madsens Epitafium i Holmens Kirke.


efter skulde sætte Adelen Stolen for Døren og gøre Kongen
enevældig. Som næsten alle de fremragende kjøbenhavnske
Købmænd i denne Tid, var han ikke født i Hovedstaden.
Han kom fra Visby som ung Mand til Kjøbenhavn, blev
1626 optaget i det eksklusive danske Broderskab, drev
oversøisk Handel og var selv Rheder. 1641 blev han Borg-
mester paa Christianshavn, 1647 købte han Børsbygningen
for 50,000 Rd., der skulde afdrages i de Krav, han havde
paa Kronen for Levering af Tømmer og Proviant. Han
døde 1653 og afbildes paa Epitafiet sammen med sin Hu-
stru og dennes første Mand samt hendes Børn af begge
Ægteskaber.
Ikke blot paa Epitafierne ser vi, hvordan Ønsket om at
blive mindet efter Døden fører Borgerskabet til Kunsten.
Et Par Eksempler viser ogsaa, at Borgeren ikke længer
var til Sinds at lade Adelen, Gejstligheden og de Højlærde,
sætte sig varige Minder i kobberstukne Portrætter.
Enkelte Borgere gør sig nu og da bemærket ved litterært
Arbejde. Allerede 1633 kommer Hans Nansens »cosmo-
graphicum« og 1650 kommer første Del af Rheder og Køb-
mand Arent Berntsens topografiske Beskrivelse af Dan-
mark og Norge.
Fra Kong Christian den Fjerdes Tid kendes Portræt-
stikkene af Direktøren for den ostindiske Handel Johan
Braem og hans Hustru Cæcilie Bruun, begge stukket af
Simon de Pass, det første efter et endnu bevaret Maleri,
der rimeligvis skyldes Karel van Mander, med hvem han
ogsaa samarbejdede paa andre Maader og som vides a-
have malet Johan Braems yngre Broder Gødert Braem,
der 1639—46 var Forvalter af Sundtolden i Helsingør,
men som ogsaa drev Storhandel i Kompagni med Brode-
ren. Gødert Braems Portræt er stukket i Kobber af Hael-

wegh, der ogsaa har Æren for Stikket af den rige Klæde-
kræmmer Cort Henrik Mercker, der døde 1671 som Ejer
af Braheslægtens Gods Fjellebro og Skovsgaard paa Fyn.
I Frederik den Tredjes Tid skød Købmandstanden for
Alvor i Vejret og begyndte at gøre sig gældende som
Stand, da Købmands- og Kræmmerkompagniet oprettedes
1653 samtidig med at Stadens fornemste Handlende, Vin-
handlerne, organiseredes i deres eget Kompagni. En ny
Tid var begyndt, en Tid, da Borgerskabet tog til i Magt
og lidt efter lidt ogsaa paa andre Omraader end de økono-
miske begyndte at faa et nyt og videre Syn paa mangt og
meget, ikke mindst paa Kunsten. Der er nemlig ingen Tvivl
om, at det er fra Midten af Aarhundredet, at Borgerhjem-
met begynder at antage et nyt Præg, man forlader Renæs-
sancestilen og hermed holder ogsaa Billedkunsten sit Ind-
tog i Hjemmene. Atter her møder man Karel van Manders
Navn, idet de betydeligste Billeder af Borgeren i Hjemmet
fra denne Tid skyldes hans Pensel. Selv var han jo nøje
knyttet til Borgerskabet, drev Handel og Gæstgiveri og
blev 6. April 1655 Medlem af Købmands- og Kræmmer-
kompagniet. Af sig selv, sin Hustru og Datter har han
skabt et smukt Gruppebillede, der nu findes paa Frederiks-
borg og i Genpart paa Kunstmuseet, ogsaa det Gamborg-
ske Familiebillede, der giver et lille, levende Glimt fra en
rig Vinhandlers Hjem, vil være kendt. Tilsvarende Billeder
af borgerligt Liv skyldes Wolfgang Heimbach; betydeligst
er hans Billede af Vekselereren, der sidder ved sine Regn-
skaber; selv om heller ikke det kunstnerisk set naar op paa
Siden af Karel van Manders Genrebilleder.
Ved Slutningen af Aarhundredet kunde man i næsten
alle, blot nogenlunde velstillede Borgerhjem finde Væggene
prydet med Malerier og Kobberstik, ofte i smukke for-
gyldte Rammer og i Omtale altid slet og ret benævnt
»Skilderier«. De mere gammeldags Hjem havde kun faa
Billeder, f. Eks. efterlod den rige Købmand Lorentz Kreyer,
der døde 1704, sig i sit ellers rigt udstyrede Hjem næppe
en halv Snes Skilderier, og disse angives i Skifteregistre-


Købmand Heinrich Schupp’s Epitafium i St. Petri Kirke.

126