Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

ringen udtrykkeligt som værende »gammeldags«. I et
mere nymodens Embedsmandshjem som hos Landdom-
mer Rasmus Schøller, der døde 1691, kunde man derimod
finde følgende lille Samling:
Skilderier paa Lærred:
1. Kong Christian V.
2. Prins Christian.
3. Sanct Peter.
4. 5. 6. En Køcken Støcke, do. do.
7. En Bacci Støcke.
8. En om Nadverens Sakramente.
10. En om Syndfloden.
11. En om Jacobs brogede Faar.
Paa Papir.
12. En om Søeslaget ved Kiøgebugt.
13. Wiszmars Afriszning.
14. Landkort over Pommern.
15. 16. 17. Papiers Støcker.
Paa Træ.
17. Sex poetiske Støcker.
18. Ti Bibelske Alabast Støcker i forgyldt Ramme.
19. En Dito med 2 Dprre for.
20. To andre smaa malede Støcker.
21. En støcke om 7 Quinder, der siaes om et Par Mans Buxer.
22. Fem Hollandske Støcker.
23. Fem støcker af de syv Dyder.
24. To Hollandske smaa dito.
25. To mindre dito paa Lærret.
26. Hr. Ove Juli paa Papier trycht.

Direktør for det ostindiske Handelskompagni Johan Braem.
Stik ai Simon de Pass.



Toldfor pagter og Købmand Gødert Braem. Stik af Albert Haelwegh.

Manglen paa Interesse for Kunstnerens Navn skyldes
sikkert for en stor Del Kunstnerens Stilling i Samfundet.
Dette betragtede nemlig ikke den almindelige Skildrer,
Kunstmaler, som noget særligt mærkværdigt. Romantikens
Genidyrkelse havde jo endnu ikke ødelagt den sunde Be-
tragtning, at netop den almindelige Kunstmaler helst bør
betragtes som en mer eller mindre dygtig Haandværker,
om man vil: Kunsthaandværker. Skildreren maatte, hvis
han ikke nød særlig kongelig Bevaagenhed, vinde Borger-
skab som enhver anden, før han kunde nedsætte sig og
begynde selvstændig Virksomhed, og denne bestod meget
ofte, foruden i det kunstneriske Arbejde, i almindeligt De-
korationsmaleri og Forgylderarbejde. Dette Forhold beva-
redes langt ind i det attende Aarhundrede, f. Eks. ser man,
hvordan Gabriel Ferdinand Milan, der 1750 blev Borg-
mester i Helsingør og som ellers kun omtales som Hof-
forgylder, begyndte som Kunstmaler og i sine unge Aar
snart nævnes som Skildrer, snart som Maler og snart som
Forgylder. Hertil kom ogsaa, at man ikke kunde være saa
øm over den rent kunstneriske Ejendomsret til et Værk
som man er i Nutiden, da Kunsten beskyttes ved Lov. Ad-
skillige Skildrere har sikkert haft deres Hovedfortjeneste
ved at fabrikere og sælge Kopier. De har praktisk taget
ernæret sig som Reproducenter af Kunst, og ofte har ret
store Samlinger til Udvalg. En Fortegnelse over et saadant
Kunstlager har vi i Skiftet efter Hans Jepsen, der døde 1.
Februar 1700. Denne Maler omtales af Weilbach som
Contrafejer i Kjøbenhavn under Christian den Femte og
som havende arbejdet for Kongen i Aarene 1687—97. Af

127