Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

gjer-

Glasmaleri. Nordstrand kirke- 1919.

M * *



Og
elev-

den nyt liv i sin virksomhet. Nogen skole kom han allikevel
ikke til at danne. Dertil var han for særpræget. Men
han vækket og inspirerede.
»Haakonshallen« i Bergen
viser at det monumentale
vægmaleri ikke var genren
som passet for Munthe. Det
er Edvard Munch, Axel
Revold, Per Krogh, Alf
Rolfsen og nogle andre som
har gjort epoke i norsk
kunst paa dette omraade.
Paa forskjellig vis kommer
det dramatiske element frem
i deres verker, gir dem ap-
pel og handlingens hold-
ning. Over disse arbeider
har magister Arne Nygård-
Nilssen ifjor skrevet en ud-
merket bok som bringer god
besked. Derfor behøver de
ikke at omtales nærmere i
denne forbindelse. Men der
er en anden linje i den nor-
ske dekorative kunst som
fortjener opmærksomhet.
Den fører i første instans til
Oluf Wold-Torne.
For ham var ornamentet
middel til meddelelse om og
fra den lyse ideverden hvor
hans aand levet. Det han
hadde paa hjertet smidde
han ut i forenklede og av-
grænsede kompositioner,
gjerne sammensat av den-
slags motiver som han el-
sket: blomster, fugler som
synger, fugler med prægtige
fjær, barn, engler. Emne-
kredsen var kanske ikke saa
stor, men med sit sensible
sind eiet han en overdaadig
nuanceringsevne i uttryks-
formen. Og av en i grunden
mere almen aandlig habitus
end Munthe var han faktisk
bedre skikket til at være an-
dres veileder. Kundskapsrik,
dannet og forstaaelsesfuld
samlet han i egenskap av
lærer ved Statens Haand-
verks- og Kunstindustri-
skole en kreds omkring
sig av begavede og begej-
strede elever. En av dem
var Frøydis Haavardsholm.
Hendes oprindelige hensigt var at bli billedhugger. Hun
begyndte derfor sin utdannelse hos Lars Utne. For at føie
sin fars ønsker gik hun imidlertid over til det dekorative

maleri og kom i skole hos Wold-Torne som førte hende
ind i og vandt hende for denne kunstart. Han fik selvsagt
stor indflydelse paa hendes
formgivning, men motvirket
ikke, snarere fremelsket
hendes egenart, sterk som
den var og decideret drama-
tisk: et anlæg som er mere
fremtrædende hos hende
end hos forgjængerne.
Munthes foredrag var jo
gjennemgaaende episk og
Wold-Tornes visioner
ne lyrisk betonet.
Paa Haandverks-
Kunstindustriskolens
utstilling i mai 1916 vakte
hun opsikt med et utkast til
glasmaleri: Syndefaldet og
utdrivelsen af paradis. Det
viste bl. a. at den knapt 20
aar gamle unge pike hadde
et mærkelig suverænt grep
paa menneskefremstillingen,
at hun baade mestret den
anatomiske gjengivelse og
forstod at faa skikkelserne
til at handle. Alvorlig og
grundig arbeidet hun inden-
fra og utad saavel formalt
som emnemæssig. Da hun
saaledes nogen tid efter —
fremdeles i læretiden hos
Wold-Torne —- blev grepet
av den gammelfranske for-
tælling om Aucassin og
Nicolette gik hun i den grad
tilbunds i saken at hun fik
fat i den originale tekst og
stavet sig møisommelig
gjennem de provencalske
ord før hun omsatte roma-
nen til en komposition for
glasmaleri.
Det varte ikke længe før
hun fik bruke sin begavelse
paa praktiske opgaver. I
1917 utførtes hendes første
glasmaleri: Den gode hyrde
i Vaaler kirke i Østfold —■
til hende at være en noksaa
tam komposition. I vindu-
erne til Nordstrands kirke
fra 1919 kom imidlertid
hendes egenart til sin ret.
Det ene av dem gjengir
Kristi død gjennem de iso-
lerte begivenheder: Pilatus’s dom, døden paa Golgata og
Maria med sønnens lik. Derfor falder ogsaa fremstillingen
i tre tydelig adskilte felter. I det andet vindu derimod gaar

C QOOQ *»<£»«*«» *<»«*<*» «•«»«*•


163