Samleren: kunsttidsskrift (7.1930)

R. v. d. Weyden (Efterfølger af) : Lukasmadonna.
(Wien, Privateje).


J. V. Cleve tilskrevet: Dameportræt.
(Bryssel, Galerie Fievez) .

men alligevel kunde man ikke frigøre
sig for den bestemte Fornemmelse
af, at man ved at følge den æsteti-
ske Økonomis Grundprincip: »Ikke
Kvantitet, men Kvalitet« vilde kunne
have opnaaet ganske anderledes til-
fredsstillende Resultater.
Vi skal i det følgende indskrænke
os til at gøre nærmere Rede for Ma-
leriafdelingen og forsøge paa dette
Grundlag at belyse Udstillingens
positive og negative Sider.
Museumsteknisk set tilkommer der
Maleriudstillingen en Hædersplads
iblandt lignende Foretagender. Byg-
ningens ydre og indre Arkitektur vir-
kede overordentlig stilfuld, ligesom
Salenes Gruppering og Udstyr op-
fyldte alle de Krav, man har Lov at
stille til et moderne Udstillingslokale.
Særlig skal fremhæves de gunstige
Belysningsforhold og den rationelle
Maade, paa hvilken man har forstaa-
et at undgaa ethvert Spild af den
dyrebare Vægplads. Man har nemlig
her fundet paa følgende enkle og
praktiske Løsning af dette vanske-
lige Problem: Forbindelsesdørene
mellem Salene var henlagt til Vægge-
nes Krydsningspunkter i Rummenes
Hjørner, som kun markeres ved en

C. de C ot er : Den hellige Magdalena.


enkelt bærende Pille (jfr. den ske-
matiske Skitse paa S. 180). De der-
ved opnaaede Resultater taler for sig
selv: de medfører ikke alene en
klækkelig Forøgelse af selve Væg-
pladsen, men muliggør tillige en har-
monisk Fordeling af Malerierne paa
de indvundne store udbrudte Flader.
Desuden betyder denne Reform en
stor Lettelse af Opsynsmændenes
ansvarsfulde Opgave; mens de tid-
ligere har været nødt til ustandse-
lig at løbe frem og tilbage, kan de
nu ved bare at opholde sig i Pillens
umiddelbare Nærhed paa een Gang
holde Øje med, hvad der foregaar i
alle tilstødende Sale.
Skønt saaledes de ydre Betingel-
ser for at vise det bedste, som flamsk
Kunst i Aarhundredernes Løb har
frembragt, var til Stede, opfyldtes
Forventningerne ikke helt. Vi over-
ser naturligvis ikke, at en stor Del af
de udstillede Malerier faktisk var
første Rangs Mesterværker, karakte-
ristiske og overbevisende Eksempler
paa deres Ophavsmænds Kunst. Det
er tilstrækkeligt i denne Sammen-
hæng at henvise til den store, fest-
lig-lyse midterste Sal, som frembød
et uforglemmeligt Syn takket være

179