Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Hof. Selv om man er
nødt til at anerkende
den aldeles forbløffen-
de artistiske Færdig-
hed i at gengive Stof-
fernes Særpræg og i
at fordele Grupperne
over de kæmpestore
Lærreder, kan man
næppe lade være med
at stille sig en Smule
skeptisk overfor deres
kunstneriske Betyd-
ning. De fleste af dis-
se Repræsentationsbil-
leder saas ikke paa
Udstillingen og savne-
des da heller ikke.
Derimod fandtes en
Række glimrende kon-
ciperede Forstudier til dem, som udmærker sig ikke alene
ved deres dygtige Komposition, men tillige ved en bedaa-
rende malerisk Behandling, hvilket bl. a. ogsaa gælder
Kronprinsesse Louises Portræt (Nr. 83), som ganske uven-
tet lader Tankerne glide tilbage i Tiden til Antoine Pesne
og Pilo. Det mest slaaende Eksempel paa Forskellen mel-
lem Fyrstemaleren og den private Kunstner Tuxen frem-
bød forresten to Billeder, som tilfældigvis hang i samme
Sal (16), hvorved Dissonanserne fremtraadte i en særlig
paafaldende Grad: der
sigtes til det personal-
historisk morsomme, men
kunstnerisk mindre bety-
delige Billede med Kon-
gefamiliens Besøg paa
Ny Carlsberg (Nr. 123)
og det vidunderlige Por-
træt af en karnevals-
klædt Dame (Nr. 284).
Et Billede, som »Dron-
ning Victorias 6O-Aars
Regeringsjubilæum« (Nr.
152) havde Franz Kriiger
— for slet ikke at tale om
Menzel — maaske nok
udført med lidt mere Bra-
vour og Overskuelighed,
ligesom »Arkonas Indta-
gelse« (Nr. 128) sikkert
vilde blevet interessantere
under Hænderne paa en
hvilken som helst Elev af
Piloty.
Medens Tuxens Stil-
ling indenfor Historiema-
leriet er nogenlunde pro-
blematisk, maa han der-
imod anses for en ypper-
lig Portrætmaler. Navn-
lig i Billederne af Slægt-

ninge og Bekendte,
som han rigtig kunde
faa til at sidde Model
for sig, viser han en
fin psykologisk For-
staaelse og en skarp
Karakteriseringsevne,
som gaar Haand i
Haand med en fast
Modellering, en sikker
Tegning og en præg-
nant malerisk Behand-
ling. Nogle Eksempler:
Portrætterne af M-r
og M-me de Baisieux
Nr. 124 og 102), af
Generalkonsul Pon-
toppidan (Nr. 136),
af Frøken Marie Tre-
schow (Nr. 49), af
Fru Frederikke Tuxen (Nr. 189 og 199), af Hans Will.
Scharling (Nr. 213) er nok til at bevise, at Tuxen hører
til de førende Mestre paa dette Omraade i Danmark.
Hvem kender ikke det berømte Gruppebillede »Man rej-
ser sig fra Bordet« og hvem kan lade være med at be-
undre dets raffinerede Komposition og den fortræffelige
Sikkerhed i Selskabets Karakteristik? Man bliver ligefrem
grebet af Feststemningen og faar Lyst til at deltage i disse
Pengematadorers halvt skjulte Fryd over Etatsraad Mo-
resco’s glimrende Mad og
Vine!
Det omtalte Billede er
en udmærket Illustration
til Tuxens Bestræbelser
for at give en overbevi-
sende Milieuskildring,
hvori han følger de bed-
ste Forskrifter fra den
naturalistiske Skole. Des-
værre overskrider han
dem en Gang imellem,
hvilket fremtræder f. Eks.
paa Portrættet af Holger
Drachmann, hvis mæg-
tige Hovede næppe faar
Lov til at hævde sig imel-
lem Stuens altfor detaille-
ret behandlede Udstyr.
Taler man om Tuxen
som Marinemaler, er man
nødt til at gaa tilbage til
hans Skoleaar, da han
under Opholdet paa
Gamle Dok udførte saa
henrivende smaa Søstyk-
ker, som f. Eks. Nr. 2
paa Udstillingen. Den
ubevidste kunstneriske
Frejdighed, som her brin-
ger enhver Kritik til at

Palæstin abillede. 1889. (Nr. 106)
H. 39 - B. 58


Karneval, Kunstnerens Datter. 1925. (Nr. 284). H. 120 - B. 92


3