DOI Artikel:
Borch, Orla Valdemar: Separatiststrømninger: Udstillinger og museumsfantasier: decembristern
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0021
SEPARATISTSTRØMNINQER: UDSTILLINGER OG
MUSEUMSFANTASIER
DECEMBRISTERNE
TIDENS Løsen er Koncentration og Simplificering,
men indenfor Kunstens Verden er det i Øjeblik-
ket aabenbart ganske andre Strømninger, der gør
sig gældende.
Decembristerne er en ny Kunstnersammenslutning af
gamle Kendinge fra Efteraarsudstillingen, hvor de gjorde
sig lige saa godt gældende, saa i og for sig er denne ny Sam-
menslutning overflø-
dig. I Stedet for nye
Grupper og Sammen-
slutninger burde man
lære af det praktiske
Liv og stræbe hen mod
større Enkelthed. No-
get nær det ideelle
var, om Kunstnerne
kunde samle sig om to
store aarlige Udstillin-
ger, hvor alle de for-
skellige Grupper del-
tog. Udstillingerne
skulde selvfølgelig af-
holdes paa Charlotten-
borg, der er det mest
centrale Sted for vort
Kunstliv, og hvor der
er Plads til de Tilbyg-
ninger og Udvidelser, der blev nødvendige (Arkitekttegnin-
gerne dertil har allerede ligget færdige i flere Aar).
Publikum, som Kunstnerne ikke helt kan lade ude af
Betragtning, bliver ved de mange Opvisninger desoriente-
rede og udstillingstrætte, og det er ikke til at undre sig
over, naar Foraarsudstillingerne allerede begynder, som nu
med Decembristerne i Julemaaneden, og fortsætter med
Grønningen i Januar, og muligvis i Februar med de 4
og i Marts med Charlottenborgs og de gamle Frie’s For-
aarsudstilling, saa forstaar man, at disse forvirrede, spredte
Udstillingsforhold forflygtiger Interessen for Kunst. —
De sidste Dages Talen om et Museum for moderne
Kunst er et tidstypisk Led i denne Splittethed og Sønder-
deling inden for Kunstlivet, og karakteristisk er det, at fra
reaktionær Side er Tanken grebet med Begærlighed —
»endelig at faa alt det Stads ud af Kunstmuseet og an-
bragt i en særlig Bygning«. Vilh. Wanscher og Carl V. Pe-
tersen har sikkert fostret Ideen ud fra de mest velme-
nende Tanker om moderne Kunsts Tarv og Trivsel. Men
det er at gøre det sværere for Publikum og forvirre Be-
greberne at indrette et helt nyt Museum, og til og med er
det ganske unødvendig og kunsthistorisk uforsvarligt, da
der er Plads nok inden for Kunstmuseets Mure. Vor Tids
Kunst skal ses i Sammenhæng med forrige Tiders, der er
dens selvfølgelige Forudsætning; paa Kunstmuseet skal
man kunne følge Udviklingen og Linien fra Abildgaard
til Sala; og der er Plads nok paa Museet, blot Sagen bli-
ver grebet rigtig an. Det er meningsløst, at den levende
Kunst skal trænges ud bl. a. fordi en Privatmand beslag-
lægger en af de bedste Sale med sin Samling af Hammers-
høj Billeder, der kun er udlaante og sikkert forsvinder den
Dag, Ejermanden faar et rundeligt Bud paa sine Effekter.
Det uforsvarlige i, at Staten giver Husly til en privat Kunst-
handlers Samling uden Spor af Garantier, mens en hel
Del Museet tilhørende
gode Arbejder er op-
magasinerede paa
Grund af Pladsman-
gel, kan vel ikke om-
disputeres.
Jeg har ligeledes
før paatalt her i Sam-
leren det uforsvarlige
i, at en ny, stor Sal
indrettes til Ingeniør
Rumps Samling af go-
de franske Kunstneres
mindre gode Arbejder.
Det var to store og
fortræffelige Rum,
man her kunde inddra-
ge til Fordel for vor
Tids Kunst.
Det giver selvfølge-
lig ikke Plads nok, men saa er der det nærliggende, at
overdække og indrette Museets store Gaard — der rækker
gennem hele Komplekset — til en eller flere store Sale;
hvis en dygtig Arkitekt fik Lov at arbejde med Planen,
vilde det sikkert blive nogle pragtfulde Rum og en storsti-
let og værdig Ramme om den levende Kunst.
De fremragende Kræfter, der nu er i Ilden for den ny
Museumstanke, burde arbejde for, at Afstøbningssamlingen
blev flyttet til den eventuelle nye Bygning. Den træn-
ger til andre og mere retfærdige Omgivelser for at man-
ge af de pragtfulde Skulpturer fuldtud kan komme til
deres Ret. Afstøbningssamlingen, som den nu er anbragt i
de snævre Sale eller Gange, hvor man ikke kan komme Ar-
bejderne paa den rette Afstand, virker som et Pulterkammer.
Rent museumsmæssig hører Afstøbningssamlingen jo af-
gjort heller ikke hjemme i Statens Museum for Kunst, hvor
Kærnen fortrinsvis maa være Kunstens Forløb og Udvik-
ling i Danmark.
Det var et Sidespring, og jeg fortsætter med Decembri-
sterne ved at begynde med at gentage det, jeg sagde før,
at deres Opvisning ikke forrykker det Indtryk, man fik af
dem paa Aarenes Efteraarsudstillinger. Men da det er be-
gavede Folk, er det jo altid rart at se deres Ting, selv om
en Del af dem er gammelkendte.
Udprægede maleriske Begavelser er Holger ]. Jensen og
Hjorth Nielsen, sidstnævnte er maaske nok lidt »flosset« i
Formen og mangler muligvis lidt Koncentrationsevne, men
Erik S iev e rt: Landskab
5
MUSEUMSFANTASIER
DECEMBRISTERNE
TIDENS Løsen er Koncentration og Simplificering,
men indenfor Kunstens Verden er det i Øjeblik-
ket aabenbart ganske andre Strømninger, der gør
sig gældende.
Decembristerne er en ny Kunstnersammenslutning af
gamle Kendinge fra Efteraarsudstillingen, hvor de gjorde
sig lige saa godt gældende, saa i og for sig er denne ny Sam-
menslutning overflø-
dig. I Stedet for nye
Grupper og Sammen-
slutninger burde man
lære af det praktiske
Liv og stræbe hen mod
større Enkelthed. No-
get nær det ideelle
var, om Kunstnerne
kunde samle sig om to
store aarlige Udstillin-
ger, hvor alle de for-
skellige Grupper del-
tog. Udstillingerne
skulde selvfølgelig af-
holdes paa Charlotten-
borg, der er det mest
centrale Sted for vort
Kunstliv, og hvor der
er Plads til de Tilbyg-
ninger og Udvidelser, der blev nødvendige (Arkitekttegnin-
gerne dertil har allerede ligget færdige i flere Aar).
Publikum, som Kunstnerne ikke helt kan lade ude af
Betragtning, bliver ved de mange Opvisninger desoriente-
rede og udstillingstrætte, og det er ikke til at undre sig
over, naar Foraarsudstillingerne allerede begynder, som nu
med Decembristerne i Julemaaneden, og fortsætter med
Grønningen i Januar, og muligvis i Februar med de 4
og i Marts med Charlottenborgs og de gamle Frie’s For-
aarsudstilling, saa forstaar man, at disse forvirrede, spredte
Udstillingsforhold forflygtiger Interessen for Kunst. —
De sidste Dages Talen om et Museum for moderne
Kunst er et tidstypisk Led i denne Splittethed og Sønder-
deling inden for Kunstlivet, og karakteristisk er det, at fra
reaktionær Side er Tanken grebet med Begærlighed —
»endelig at faa alt det Stads ud af Kunstmuseet og an-
bragt i en særlig Bygning«. Vilh. Wanscher og Carl V. Pe-
tersen har sikkert fostret Ideen ud fra de mest velme-
nende Tanker om moderne Kunsts Tarv og Trivsel. Men
det er at gøre det sværere for Publikum og forvirre Be-
greberne at indrette et helt nyt Museum, og til og med er
det ganske unødvendig og kunsthistorisk uforsvarligt, da
der er Plads nok inden for Kunstmuseets Mure. Vor Tids
Kunst skal ses i Sammenhæng med forrige Tiders, der er
dens selvfølgelige Forudsætning; paa Kunstmuseet skal
man kunne følge Udviklingen og Linien fra Abildgaard
til Sala; og der er Plads nok paa Museet, blot Sagen bli-
ver grebet rigtig an. Det er meningsløst, at den levende
Kunst skal trænges ud bl. a. fordi en Privatmand beslag-
lægger en af de bedste Sale med sin Samling af Hammers-
høj Billeder, der kun er udlaante og sikkert forsvinder den
Dag, Ejermanden faar et rundeligt Bud paa sine Effekter.
Det uforsvarlige i, at Staten giver Husly til en privat Kunst-
handlers Samling uden Spor af Garantier, mens en hel
Del Museet tilhørende
gode Arbejder er op-
magasinerede paa
Grund af Pladsman-
gel, kan vel ikke om-
disputeres.
Jeg har ligeledes
før paatalt her i Sam-
leren det uforsvarlige
i, at en ny, stor Sal
indrettes til Ingeniør
Rumps Samling af go-
de franske Kunstneres
mindre gode Arbejder.
Det var to store og
fortræffelige Rum,
man her kunde inddra-
ge til Fordel for vor
Tids Kunst.
Det giver selvfølge-
lig ikke Plads nok, men saa er der det nærliggende, at
overdække og indrette Museets store Gaard — der rækker
gennem hele Komplekset — til en eller flere store Sale;
hvis en dygtig Arkitekt fik Lov at arbejde med Planen,
vilde det sikkert blive nogle pragtfulde Rum og en storsti-
let og værdig Ramme om den levende Kunst.
De fremragende Kræfter, der nu er i Ilden for den ny
Museumstanke, burde arbejde for, at Afstøbningssamlingen
blev flyttet til den eventuelle nye Bygning. Den træn-
ger til andre og mere retfærdige Omgivelser for at man-
ge af de pragtfulde Skulpturer fuldtud kan komme til
deres Ret. Afstøbningssamlingen, som den nu er anbragt i
de snævre Sale eller Gange, hvor man ikke kan komme Ar-
bejderne paa den rette Afstand, virker som et Pulterkammer.
Rent museumsmæssig hører Afstøbningssamlingen jo af-
gjort heller ikke hjemme i Statens Museum for Kunst, hvor
Kærnen fortrinsvis maa være Kunstens Forløb og Udvik-
ling i Danmark.
Det var et Sidespring, og jeg fortsætter med Decembri-
sterne ved at begynde med at gentage det, jeg sagde før,
at deres Opvisning ikke forrykker det Indtryk, man fik af
dem paa Aarenes Efteraarsudstillinger. Men da det er be-
gavede Folk, er det jo altid rart at se deres Ting, selv om
en Del af dem er gammelkendte.
Udprægede maleriske Begavelser er Holger ]. Jensen og
Hjorth Nielsen, sidstnævnte er maaske nok lidt »flosset« i
Formen og mangler muligvis lidt Koncentrationsevne, men
Erik S iev e rt: Landskab
5