DOI article:
Borchsenius, Kaj: Johannes Bjergs relieffer
DOI Page / Citation link: https://doi.org/10.11588/diglit.48050#0023
Billedhuggeren Johannes Bjerg har lige fuldført en Række Arbejder. Relieffer til Ud-
smykning af en Kvindehøjskole og til Christiansborg. Arbejderne har været udstillet paa
Kunstnerens Atelier i Hellerup, og vi bringer herfra en Omtale og nogle Gengivelser
FOR blot nogle faa Aar siden var det med Beret-
tigelse, at danske Kunstnere sukkede modfaldent,
og saa snart, der gaves Lejlighed, bragte det lykke-
lige Norge paa Bane, det Land, der havde en rig
og kraftig Nutidskunst — netop fordi det havde forstaaet,
at Kunstneren vokser med Opgaverne og i Tillid dertil ■—
dels ad privat, dels ad offentlig Vej — skaffet dem Ar-
bejder som f. Eks. Universitetets Aula og den store Choko-
ladefabrik til Munch, Børsen til Revokl og nu sidst fik
Per Krogh »Grand« i
Oslo.
Men ser vi os nu om
hernede, saa er Malere
som Kræsten Iversen og
Jais Nielsen hver opta-
get af store dekorative
Billeder og Udsmyknin-
ger. Og vender vi os til
Billedhuggerne finder
vi Utzon Frank i Gang
med den store Frise til
Borups Højskole, et
Dronning Dagmar Min-
desmærke til Christians-
borg og den store
Englefigur til Solbjerg
Krematorium, Sven
Rathsack har lavet sit
anselige Søfartsmindes-
mærke paa Langelinie,
og nu for kort Tid siden
kunde man ude i Hellerup tage Johannes Bjergs omfattende
Arbejde: Reliefferne til Kvindehøjskolen paa Julius Thom-
sens Plads i Øjesyn. Det var de sidste 8 store Relieffer,
bl. a. karakteriserende de fem Verdensdeles Kvindetyper,
der her blev forevist Offentligheden — forinden var alle-
rede 10 mindre Relieffer afleveret og opsat i Højskolen,
paa de Pladser, hvortil de er bestemt.
Reliefferne er udført i en sort Kunststen, der i Farve
minder om Basalt. Den er meget smuk og blød i Tonen og
optager følsomt Lyset i sig. Materialet har overmaade
meget at sige for Stofbehandlingen og Formens Udtryks-
fuldhed.
Denne Opgave var saa meget sværere, fordi den krævede
Illustrationen ved Siden af det kunstnerisk formelle. Længst
forsvunden er den Tid, hvor Kvindens Virke var afgrænset
til Opgaver som Hustru, Moder og Elskerinde. Utallige er
de Omraader, Kvinden nu behersker: fra Fabriksarbejder-
ske og Snedkersvend til Docent ved Universitetet og Med-
lem af Folketinget. For Kunstneren, der skulde give et
Billede af vor Tids Kvinde, var her Motiver nok at tage
af. Vanskeligheden var at indpasse vort prosaiske Klæde-
bon i Skulpturen. Gang paa Gang har det været bebrejdet
den moderne Kunstner •— og Maleren nok mest — at det
altid var det klassiske Klædebon, det traditionelle Folde-
kast, der stadig gik igen. Ejer vor Tid ingen skabende
Fantasi til at fortolke og levendegøre Samtiden — spurgte
man — eller er vort maskinkultiverede Ydre og Omgivelser
Kunsten uværdig eller i hvert Fald uvedkommende? Bjerg
har ment det modsatte og har i de 10 smaa Relieffer skildret
Kvinden i Butik saavel som Kontor, i Gartnerlære som i
Bygmesterlære, som Sygeplejerske, Husmoder, ved Metal-
arbejde og i de mange, mange andre Erhverv, Kvinder nu
dyrker. Bjerg er endda saa konsekvent, at han tager det
hele med: lige fra Ga-
lochestøvler til Skrive-
maskiner, Telefon og
P.H.-Lamper. Og det fø-
les ingenlunde stødende
eller paaheftet, som man
maaske kunde frygte.
Øjet har ganske vist altid
svært ved at indstille sig
paa noget nyt. Og det
er ■— saa vidt mig be-
kendt — første Gang,
at disse moderne tekni-
ske Fænomener optræ-
der i Skulptur. Saa me-
get ærefuldere er det
for Kunstneren, at Re-
liefferne virker udmær-
ket ved deres rolige
harmoniske Linjespil,
som virkningsfuldt un-
derstreger det flade Re-
liefs dekorative Karakter. Kun i to af de store Relieffer
gør Bjerg Brug af vor Tids Attributter; det er i Europa og
Danmark. Europa, en nøgen Kvindeskikkelse, hviler ved
Foden af den tusindaarige knudrede Eg, støttende sig til
et antikt Kapitæl. Hun bærer en Statuette af Sejrsgudinden
Nike med udbredte Vinger paa sin højre Haand. Ved Kvin-
dens Fod stiger en ny Sol frem, og over den kredser vor
Tids Nike: Aeroplanet, paa hvis Bæreplaner den nye Tid
hviler. I Relieffet Danmark ligger en ung Kvinde udstrakt
paa de indsankede Aks. Med højre Haand rækker hun en
Bøgegren hilsende ud mod Femmasteren Danmark, der er
accentueret som et Ornament med de tre Bølgelinier under.
Amerika er symboliseret ved Indianerkvinden, der som
i en Vision ser Prærierytterens Kamp med Bisonoksen —
Amerikas Oprindelse og Filmens Yndlingsmotiv forenet i ét.
Ved Kvindens Fod er anbragt Medicinmandens fantastiske
Udstyr, hans Trolddomstegn m. ni. Den mongolske Karak-
ter er ikke fremtrædende i Asiens Kvinde. Med de lange
slanke Lemmer er det næsten vor Tids Idealtype, man
her har for Øje. Den mangehovede Hydra og den hvi-
lende Løve danner den nødvendige plastiske Balance.
Nok saa kraftfulde er »Australien« og »Afrika«. Den ekso-
tiske Kvinde er maaske ogsaa et taknemmeligere Objekt,
netop fordi vor Tids Kunst er mere eksotisk end græsk
Johannes C. Bjerg: „Husvirksomhed“
7
smykning af en Kvindehøjskole og til Christiansborg. Arbejderne har været udstillet paa
Kunstnerens Atelier i Hellerup, og vi bringer herfra en Omtale og nogle Gengivelser
FOR blot nogle faa Aar siden var det med Beret-
tigelse, at danske Kunstnere sukkede modfaldent,
og saa snart, der gaves Lejlighed, bragte det lykke-
lige Norge paa Bane, det Land, der havde en rig
og kraftig Nutidskunst — netop fordi det havde forstaaet,
at Kunstneren vokser med Opgaverne og i Tillid dertil ■—
dels ad privat, dels ad offentlig Vej — skaffet dem Ar-
bejder som f. Eks. Universitetets Aula og den store Choko-
ladefabrik til Munch, Børsen til Revokl og nu sidst fik
Per Krogh »Grand« i
Oslo.
Men ser vi os nu om
hernede, saa er Malere
som Kræsten Iversen og
Jais Nielsen hver opta-
get af store dekorative
Billeder og Udsmyknin-
ger. Og vender vi os til
Billedhuggerne finder
vi Utzon Frank i Gang
med den store Frise til
Borups Højskole, et
Dronning Dagmar Min-
desmærke til Christians-
borg og den store
Englefigur til Solbjerg
Krematorium, Sven
Rathsack har lavet sit
anselige Søfartsmindes-
mærke paa Langelinie,
og nu for kort Tid siden
kunde man ude i Hellerup tage Johannes Bjergs omfattende
Arbejde: Reliefferne til Kvindehøjskolen paa Julius Thom-
sens Plads i Øjesyn. Det var de sidste 8 store Relieffer,
bl. a. karakteriserende de fem Verdensdeles Kvindetyper,
der her blev forevist Offentligheden — forinden var alle-
rede 10 mindre Relieffer afleveret og opsat i Højskolen,
paa de Pladser, hvortil de er bestemt.
Reliefferne er udført i en sort Kunststen, der i Farve
minder om Basalt. Den er meget smuk og blød i Tonen og
optager følsomt Lyset i sig. Materialet har overmaade
meget at sige for Stofbehandlingen og Formens Udtryks-
fuldhed.
Denne Opgave var saa meget sværere, fordi den krævede
Illustrationen ved Siden af det kunstnerisk formelle. Længst
forsvunden er den Tid, hvor Kvindens Virke var afgrænset
til Opgaver som Hustru, Moder og Elskerinde. Utallige er
de Omraader, Kvinden nu behersker: fra Fabriksarbejder-
ske og Snedkersvend til Docent ved Universitetet og Med-
lem af Folketinget. For Kunstneren, der skulde give et
Billede af vor Tids Kvinde, var her Motiver nok at tage
af. Vanskeligheden var at indpasse vort prosaiske Klæde-
bon i Skulpturen. Gang paa Gang har det været bebrejdet
den moderne Kunstner •— og Maleren nok mest — at det
altid var det klassiske Klædebon, det traditionelle Folde-
kast, der stadig gik igen. Ejer vor Tid ingen skabende
Fantasi til at fortolke og levendegøre Samtiden — spurgte
man — eller er vort maskinkultiverede Ydre og Omgivelser
Kunsten uværdig eller i hvert Fald uvedkommende? Bjerg
har ment det modsatte og har i de 10 smaa Relieffer skildret
Kvinden i Butik saavel som Kontor, i Gartnerlære som i
Bygmesterlære, som Sygeplejerske, Husmoder, ved Metal-
arbejde og i de mange, mange andre Erhverv, Kvinder nu
dyrker. Bjerg er endda saa konsekvent, at han tager det
hele med: lige fra Ga-
lochestøvler til Skrive-
maskiner, Telefon og
P.H.-Lamper. Og det fø-
les ingenlunde stødende
eller paaheftet, som man
maaske kunde frygte.
Øjet har ganske vist altid
svært ved at indstille sig
paa noget nyt. Og det
er ■— saa vidt mig be-
kendt — første Gang,
at disse moderne tekni-
ske Fænomener optræ-
der i Skulptur. Saa me-
get ærefuldere er det
for Kunstneren, at Re-
liefferne virker udmær-
ket ved deres rolige
harmoniske Linjespil,
som virkningsfuldt un-
derstreger det flade Re-
liefs dekorative Karakter. Kun i to af de store Relieffer
gør Bjerg Brug af vor Tids Attributter; det er i Europa og
Danmark. Europa, en nøgen Kvindeskikkelse, hviler ved
Foden af den tusindaarige knudrede Eg, støttende sig til
et antikt Kapitæl. Hun bærer en Statuette af Sejrsgudinden
Nike med udbredte Vinger paa sin højre Haand. Ved Kvin-
dens Fod stiger en ny Sol frem, og over den kredser vor
Tids Nike: Aeroplanet, paa hvis Bæreplaner den nye Tid
hviler. I Relieffet Danmark ligger en ung Kvinde udstrakt
paa de indsankede Aks. Med højre Haand rækker hun en
Bøgegren hilsende ud mod Femmasteren Danmark, der er
accentueret som et Ornament med de tre Bølgelinier under.
Amerika er symboliseret ved Indianerkvinden, der som
i en Vision ser Prærierytterens Kamp med Bisonoksen —
Amerikas Oprindelse og Filmens Yndlingsmotiv forenet i ét.
Ved Kvindens Fod er anbragt Medicinmandens fantastiske
Udstyr, hans Trolddomstegn m. ni. Den mongolske Karak-
ter er ikke fremtrædende i Asiens Kvinde. Med de lange
slanke Lemmer er det næsten vor Tids Idealtype, man
her har for Øje. Den mangehovede Hydra og den hvi-
lende Løve danner den nødvendige plastiske Balance.
Nok saa kraftfulde er »Australien« og »Afrika«. Den ekso-
tiske Kvinde er maaske ogsaa et taknemmeligere Objekt,
netop fordi vor Tids Kunst er mere eksotisk end græsk
Johannes C. Bjerg: „Husvirksomhed“
7