Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

St. Margaritskaalen

været saa letsindig at indsmugle en kgl.
Fabrik-Kunstner bag Bøllens brede Ryg,
men Bøllen opdagede, at der var Gøgeunger
i Reden og gal blev han. Eifrig fik Ordre
paa at smide begge ud omgaaende og kraf-
tigt. — Ingen Brug for »Kunstnere« her,
sagde Eifrig. Adressen var saa igen Utters-
lev.
Joakim Skovgaard havde engang raadet
S. H. til at lære at dreje, denne nødvendige
keramiske Færdighed havde de ældre sav-
net, men for en saa ung Kollega var der
endnu Haab om at tilegne sig den.
Dette førte til, at S. H. fulgtes til Næst-
ved med sin Malerkammerat fra Zahrt-
manns Skole, Aage Berthelsen, Søn af den
prægtige »gamle Bertel«, født 1828, Tegne-
lærer ved Herlufsholm.
Det faldt saaledes ikke svært at komme
ind paa Kahlers Værk, og S. H. drejede
ihærdigt en hel Maaned om ikke for andet
saa dog for at faa nogen Føling med denne
skønne Kunst, som kræver daglig Dyrkelse
i Aarevis.
Gamle Kåhler var tilfreds med den ud-
viste Flid, og dette Forsøg gav Stødet til,

1913


at Kåhler foreslog S. H. at lave en Række
Krukker hernede om Efteraaret. Lønnen
blev fastsat til 25 Kr. pr. Uge og S. H.
kilede paa en Maanedstid og lavede et
halvthundrede Krukker, Mester Kåhler
drejede dem selv.
Kåhler var godt tilfreds — Krukkerne
blev solgt ved Auktion i den frie Udst.
Bygning, som dengang laa paa Raadhus-
pladsen (Muslingeskallen). I Kataloget var
Arbejderne betegnede »Gammel engelsk
Teknik«. Den store Bølle vrinskede og
spruttede, da han saa denne Betegnelse, det
var ellers Rødler med hvid Begitning og
Anvendelse af enkelte Farveoxydér.
I 95 var S. H. henvist til Utterslev, naar
der paakom ham Lyst til at dyrke Keramik-
ken, der blev lavet nogle Krukker paa høj
slank Fod med skaalformig Overdel, igen
Grækerpaavirkning fra Berlineropholdet,
dertil kommer ogsaa Hellenerstellet.
En Kreds af unge Malere fra Zartmanns
Skole dannede et Samfund, som hverken
skulde blive mere eller mindre end en Gen-
oplivning af græsk Kunst og Kultur, og
Hellas skulde opstande, især i Kolonien
paa Refnæs. Dertil var ogsaa et Spisestel
fornødent, men særlig græsk blev det gan-
ske vist ikke, eftersom det var de alm.
Pottemagerforme, dekorerede med grønne
Blade og gule Blomster.
Derimod blev Krusene udført efter sær-
lig Tegning. Stellet gjorde Lykke ogmaatte
gentages til de fynske Malere, som for-
øvrigt tog stærk Afstand fra Hellenerbe-
vægelsen, men Kruset med sin enkle Form
og Dekoration bærer Spiren i sig til den
senere Produktion, især fra 1910 og op-
efter. Efter S. H.’s egen Mening hører
dette Krus stadig til noget af det bedste,
han har lavet.
Aaret efter lykkedes det Maleren Sigurd
Wandel at skaffe S. H. tilbage til Valby.
S. Wandel arbejdede nemlig ogsaa dér,
ogsaa stadig truet med Udsmidning, men
sørgede for altid at stille sværtbevæbnet,
og hvergang det trak op, havde han en
Flaske Portvin eller andet parat til at slaa
i Halsen paa Eifrig.
Vel var Bindesbøll en stor Despot paa
Valbyværkstedet, og Eifrig kunde være be-
tydelig skrap som Kerberus, men, som det
senere viste sig, langtfra nogen Klud i
Bindesbølls Haand.

Nu blev S. H. ikke alene taalt, men og-
saa genindsat i alle tidligere Rettigheder
og blev i stigende Grad benyttet som Hjæl-
per for Th. B.
Dette førte saa vidt, at der nu i mange
Tilfælde næppe kan skelnes (end ikke af
S. H. selv), om Bøllens Krukker fra denne
Tid er af ham alene eller et Resultat af
Samarbejdet, som var særlig levende om-
kring 1900 før og efter Pariserudstillingen,
hvor Th. B. ogsaa stod paa Højdepunktet
i Omfanget af sin Produktion og ydre An-
seelse —
Arbejdet foregik altid under engang for
alle vedtagne festlige Former og som Re-
gel begyndtes eller sluttedes med en god
Frokost. Samtidig arbejdede S. H. paa
egen Haand, fra 97 den morsomme Laag-
skaal med Kat som krummer Ryg, i 98
en stor sammensat Krukke med Matros med
Flag i Haanden paa Toppen.
Da den kom af Ovnen medens S. H. laa
syg paa Diakonissestiftelsen, kom S. Wan-
del slæbende med den helt ude fra Valby
og fik den stillet op ved Sygelejet. Fra
denne Tid var ogsaa en lang Række Krus
eller Kander, de gik af som varmt Brød,


1928

45