Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Hellenerkruset


Prisen var fra en Krone og opefter, næsten
efter Behag, eller ogsaa gratis.
S. H. kom tilbage til Porcelænet i 1898,
denne Gang hos Bing, hvor den kunstneri-
ske Leder var Willumsen, som lod ham
have fuldstændig frie Hænder. Det varede
imidlertid ikke længe før Fornemmelsen af
Fængsel igen sneg sig over S. H., og dette
prægede Arbejdet, han blev saa en skønne
Dag kaldt for Willumsen, som skældte
ham Huden fuld for det præsterede Arbej-
de.
S. H. tog sit Tøj og gik, fornærmet, og
vendte fra nu af kun tilbage, naar han
havde noget virkeligt paa Hjertet, som
egnede sig for Porcelæn.
Saaledes blev det senere W.s Tur at
komme til S. H. for at give Ros og smukke
Ord.
Paa Sevres findes et af disse Arbejder,
paa Kunstindustrimuseet et Par Stykker.
Formerne, som blev benyttede, var mest
de paa Fabriken gængse, men Arbejderne
stod ellers langt over de fra Tiden paa
kgl. Fabrik, selv Bøllen udtalte sig meget
anerkendende, da han saa dem paa Udstil-
lingen i K. I. M., før de gik til Paris i 1900.
Endnu Aaret efter arbejdede S. H. hos
Bing, men med større og større Mellemrum,
indtil det helt ophørte. S. H. kom godt ud af
det med Bing, der var ikke nogen bestemt
Aftale om Gage, naar S. H. trængte til
Penge, stillede han paa Kontoret, og har
sikkert ikke været urimelig i sine Fordrin-
ger.
Skulde det iøvrigt tælles sammen, hvad
S. H. i Løbet af 40 Aar har faaet for sine
dekorative Arbejder, vil saavist ingen mis-
unde ham af den Grund.
Arbejdet i Valby nærmede sig nu ogsaa
sin Afslutning, men vedvarede endnu ind-
til 1904, Bindesbøll bryder brat af, vistnok
i 1903. S. H. fik et Kort med følgende Be-
sked: »Klar selv Krukkerne Svend, jeg
kommer ikke mere«.
Dette sørgelige Budskab maatte over-
bringes Eifrig, men alle Parter blev kede
af den Vending, Sagerne tog.
Stridens Aarsag var en Nordmand, som
Eifrig ikke vilde forvise fra Værkstedet
efter Ordre fra Bøllen.
Da Nordmanden heller ikke reagerede
for de paa anden Maade fremsendte vold-

somme Trusler og Hilsner opgav Bindes-
bøll Stillingen og forlod Værkstedet for
stedse. Det faldt saaledes naturligt for S.
H. at søge til Næstved, naar han blev be-
sat af Lyst og Trang til at lave Krukker,
for denne Kunstners Vedkommende er der
virkelig tale om en Besættelse, og end ikke
de værste Skuffelser fik ham til at svigte
sin gamle Kærlighed, Keramiken. Selv om
S. H.’s meste Tid var optaget af Maleriet
og hvad dertil hører, var der ogsaa lange
Perioder med dekorativt Arbejde udover
Keramiken, men den keramiske Kunst er
vel den mest lunefulde. Der var rigeligt
med Skuffelser, snart var det Materiale-
vanskeligheder, snart Uheld, og det viste
sig Gang paa Gang, at Krukkerne var van-
skeligere at sælge end egentlig ventet.
Desuagtet startedes nogle Serier Kruk-
ker i det Øjemed at skaffe Penge i en
sørgelig tom Kasse, og det lykkedes natur-
ligvis ikke — heller ikke at kue Lysten til
Fortsættelse ad den keramiske Løbebane.
Under sine tidligste Besøg i Næstved var
S. H. bleven fine Venner med unge Herman
Kahler, og følte sig efterhaanden knyttet til
Værkstedet med stærke Baand.
Hernede arbejdedes under mindre pri-
mitive Forhold end i Valby, men ogsaa
dette skulde medføre Ulemper. F. Eks.
vilde Begittelerstekniken hernede ikke virke
med den fyrige Kraft som i Valby eller
Utterslev, hvilket skyldtes, at de derude
arbejdede med raa (ufrittede) Glasurer.
Paa Udstillingen af Bindesbølls kerami-
ske Arbejder ved Kunstindustrimuseets
Aabning i Grønnegaarden, var det morsomt
at bemærke hvormange af de 30—40-aarige
Genstande fra Bindesbølls Produktion, som

Terrakotta Krukke


alene ved Luftens Paavirkning var løbet an,
og havde iriseret med pragtfulde Farver.
Derimod var der i Næstved Lejlighed til
at faa taget Form over Modellerne, idet der
forefandtes Former og Gipserværksted.
Det intense Arbejde med Formgivningen
fjernede mere og niere fra Bindesbølls
Paavirkning, men det var et stort Arbejde,
som krævede Masser af Forsøg, Udkast og
Tegninger.

192 S


Nu skulde altsaa enhver god Form man-
gedobles, og man skulde bort fra Unica-
keramiken, helt fabriksmæssigt skulde det
gaa, men hver støbt Krukke skulde helst
gaas efter af Kunstneren selv, og det gav
rigeligt Arbejde, selv med S. H.’s forbløf-
fende Fingerfærdighed og Arbejdsevne.
Nogen voldsom Fabriksproduktion førte
det ikke til, bl. a. paa Grund af det ret
vanskelige Ler, Begittelerstekniken blev og-
saa forkastet, men saa raadede Værkste-
det over en udviklet Emaille-Teknik,
Lustre og Reduktionsglasurer, men dermed
var man igen inde paa den dyrere Keramik.
Hvad S. H.’s Arbejde med Formen i
Aarenes Løb fik af Betydning for Kåhlers
Værksted er simpelthen uoverskueligt, idet
mange af hans Grundformer stille gled
over i den daglige Produktion, som ihvert-
fald for Værket betød dagligt Brød.
Paa Pottemagerierne i Kjøbenhavn var
der Grænser for, hvad der med Rimelighed
kunde forlanges i Retning af Præcisions-
drejning, saa snart Formerne blev mere
komplicerede.
Blandt meget andet brugte Eifrig at sige
til sine Svende: »Om nogen drejer lige her,
jeg slaar ham død«. En glimrende Be-
mærkning til Belysning af den Tids Potte-
magertempo.
Bindesbøll, som holdt sig til enkle og ret
faa Former, forstod ypperligt at udnytte
denne ziinftige Fart og Kraftudfoldelse, og
stod gerne hos og sagde Stop, naar det
forønskede Resultat var vredet op paa
Skiven. — Dette kunde S. H. imidlertid
aldrig rigtig lære, men det lykkedes ham i
Næstved at komme til storartet Forstaaelse
med Værkstedets Modeldrejer Peter Olsen,
som han ynder at kalde Kongerigets bed-
ste og mest forstaaende Drejer.
Th. Bindesbøll døde i August 1908,
hvad der naturligvis gjorde det stærkeste
Indtryk paa S. H., som var saa nøje knyt-
tet til Mesteren.
Det blev ogsaa S. H., som paatog sig det
store Arbejde med at ordne Fortegnelsen
over alle Bindesbølls keramiske Arbejder
og Tegninger dertil, saavidt de lod sig op-
spore.
10 Aar senere resulterede dette Arbejde
i den meget smukke Bog om Th. Bindes-
bølls Keramik, som det lykkedes S. H. at
faa skrevet og udgivet.
1 S. H.’s egen keramiske Produktion
var der saaledes en Pavse i Aarene efter
Bindebølls Død, og der var Tider, hvor

46