Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Johan Sejg: Selvportræt. H. 105, B. 78


Den kunstneriske Kvalitet er i store Træk omtrent den
samme som paa de andre Foraarsudstillinger, blot er der
her flere Arbejder, der let gør Beskueren udstillingstræt
(den mest intensive Træthed, der findes) og forleder ham
til at udtale uretfærdige Domme, han efter endt Hvile-
pause næsten altid fortryder.
De gamle Mestre har stadigvæk bevaret Krudtet tørt.
Julius Paulsen er i Aar paa sin 50 Aars Jubilæumsdag
den mest produktive Udstiller. Han er stadig den samme
udprægede artistiske Malerbegavelse, den ægte Kunstner,
der, naar han maler, giver Pokker i alt undtagen Kunsten.
Hvor mange ældre Malere, og maaske en Del yngre med,
kan sige det samme.
Hvis Julius Paulsen havde slaaet af paa sine kunstneri-
ske Fordringer, er der ingen Tvivl om, at Køberne, selv
om det er daarlige Tider, vilde staa paa Ekspetancelister
for at erhverve et af hans Arbejder; nu da han stadig staar
paa sin Kunsts fulde Højde og har været sine Ungdoms-
idealer tro, er Publikum desorienteret og forholder sig
reserveret.
Julius Paulsens usvigelige Kunstnersind har forrykket
deres Begreber om, hvad Sæd og Skik rettelig er i Danne-
vang. Gudbevares, de bøjer sig for Julius Paulsen, men
enhver har jo sine Fortrin, og saa køber de Peder Møn-
sted! og det, der er værre, for det er der nemlig.
Julius Paulsens Portræt af Kammerherre Clan er et ud-
tryksfuldt og typisk Arbejde for ham. Der er heller ikke
mange, der gør ham hans ligefrem forelskede Kvindestu-
dier efter.

Modelstudiet dyrkes i det hele taget ikke stærkt af dan-
ske Kunstnere, mon ikke fordi de fleste Publikummere,
hvor latterligt det end er, finder Dyrkelsen af det nøgne
Kvindelegeme »uartigt«, og Varernes Mængde retter sig
som bekendt efter Efterspørgslen, ikke desto mindre burde
vore unge Malere lidt mere ivrigt dyrke Modelstudiet og
med den rette Julius Paulsenske Kunstneraand bryde sig
Fejl om Borgerskabet, det er trods alt den eneste Maade,
hvorpaa god Kunst skabes — det eneste Dogme.
Viggo Johansen er ogsaa en af den gamle, men dog
evig unge Kunsts uovervindelige Grenaderer. Han udstil-
ler i Aar baade Oliebilleder og Akvareller, flest af de sid-
ste, hvori han viser sit gamle, levende impressionistiske
Mesterskab.
Marice Bebudelse af Harald Slott-Møller er dygtig gjort.
Han er en af vore mest fremragende tekniske Begavelser
sammen med Peder Mønsted. Trist er det, at hans Smag
er saa usikker, ellers havde vi i ham en af vore største
Kunstnere.
Agnes Slott-Møllers, Kong Valdemar vender hjem fra
Fangenskabet er derimod udygtigt gjort og da Fruens
Smag paa den anden Side ikke er bedre end Mandens,
kan man tænke sig til Resultatet, den rædselsfulde Ramme,
der slutter om Billedet, gør det heller ikke bedre, den er
lige saa fæl som den, Willumsen anvendte om sit Billede:
Jotunheim.
Sigurd Swarie er en god Maler, det ved vi, men det er
en forrygende Fart, han i de senere Aar maler i, og det
værste er, at hans Kunst bærer Præg af det.
Der er jo snart ikke den Udstilling eller det Auktions-
lokale her eller i Provinsen, hvor Swane ikke er repræsen-
teret. For nylig har han haft Udstilling i Axelborg og en
hel Væg paa Grønningen, nu møder han paa Charlotten-
borg med 6 Arbejder, hvoraf to er gode, Portrættet af
Otto Gelsted og et Landskab, Nr. 464, fra Ærø, men
han har fire Arbejder foruden, der er ret tynde, selv om


Helge Helme: Pige ved Vinduet. H. 72, B. 70

50