Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Af Carl Fischers stil-
færdige Kunst lægger
man især Mærke til
Portræt af en Gammel,
fint og udtryksfuldt, af
en ejendommelig Virk-
ning, som en Type fra
den franske Revolution.
Ludvig Jacobsen er et
Talent, men man faar
et underligt rodet Ind-
tryk af hans Produk-
tion. Han er personlig
nok, man kan altid
kende hans Arbejder,
og dog er der noget,
ikke altid lige behage-
ligt pasticheagtig over
dem, som om man har
set Forbillederne et eller
andet Sted. En stren-
gere Tids Stil og Skole
vilde sikkert have gjort
ham til en helt ypperlig
Kunstner, men med alle
Fejl og Mangler (Far-
vens underlige glasag-
tige Karakter og Slap-
hed i Tegningen) er
han en interessant Skik-
kelse.
Mogens Vantore og
Willy Bille, Francois de
Villon og Gringoire i
dansk Billedkunst, der
hver havde saa smukke
Opvisninger paa sidste
Aars Efteraarsudstil-
ling, udstiller et Par
mindre Arbejder. Bille
en grønlig Opstilling og
Vantore to smaa Vinter-
landskaber, hvoraf det
uden Hjortene er det
bedste.
Der er i det hele ta-
get ingen Mangel paa
Vinterbilleder i Aar, der
har jo heller ikke været
nogen følelig Mangel paa
Sne, saa der har været
Motiver nok.
Petri Gissets Vinter-
billeder er næsten mere
spontane end hans Land-
skaber paa Efteraarsud-
stillingen i Fjor, der er
ikke Tid til saa mange
Reflektioner, naar man
maler ude og Frosten


O. V. Borch: Vinterbillede. Slangerup Overdrev
H. 62, B. 86


Bernhard-Frederiksen. Vinterlandskab
H. 90, B. 125


Henrik Nielsen: Efter Jagten
H. 120, B. 155

gnaver i Fingre og
Tæer.
Gissets smukkeste Ar-
bejde er Rekonvalescen-
ten, der forsaavidt lige
saa godt kunde hedde
Siesta. Det er i stær-
kere og mere fuldtonen-
de Farver end man el-
lers ser hos ham og
minder ikke saa lidt om
tidligere Billeder af
Isachson, men er dog et
helt selvstændig Ar-
bejde.
Bernhard Frederiksen
har et dygtig malet
Vinterbillede i dæmpe-
de, fint stemte Toner.
Motivet minder lidt om
P. C. Skovgaards Fra
Vognserup Landevej,
hvor Lundbye sidder
og maler med den høje,
hvide Kasket paa Hove-
det.
I samme Sal hænger
Peder Mønsted med sit
obligate Vinterland-
skab, hvor det mest be-
mærkelsesværdige er,
at da denne Artikel
skrives, er det endnu
ikke solgt.
Th. B. Dahl har ikke
malet Sne, men to fro-
dige Landskaber fra
Sensommertiden. Han
er en af vore bedste
Landskabsmalere af
den lidt ældre Skole, en
Fortsætter af Lundbyes
danske Traditioner, som
i Musiken, hvor efter
Gade fulgte Hartmann
og Lange-Muller. Dahl
er ingen Nyskaber og
Revolutionær, der er in-
gen Fandenivoldskhed i
hans Kunst, han har den
stille Sjællænders rolige
ligevægtige Syn paa Na-
turen, han forstaar at
bygge et Motiv dekora-
tivt og monumentalt op,
og Farven føjer sig ind
som et harmonisk Led,
der ikke bryder Billed-
fladens Helhed.
Guldmedaljebilledet af

52