Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Godfred Christensen: Sandagerhus Strand. 1917. 30^42 cm

Go d fred Christensen: Kyst ved Nettuno. 1874. 32y^45 cm

de nævnes, vil fremkalde Mindet om en Indsats, de fleste
vil kende i hvert Fald noget til, er: Anton Rosen, Andreas
Clemmensen, Einar Ambt, T. H. Hjejle, Niels Rosenkjær
samt, som den sidste, den elskelige gamle Akademiker i
Faget, Arkitekt /. Mørk-Hansen.
Paa et Overgangstrin mellem Arkitekturen og de andre
Kunstarter tør man vel placere Tegneren og Illustratoren,
den fremragende dekorative Begavelse Valdemar Andersen
(3.-2. 1875—15.-7. 1928). Hans Betydning paa de nævnte
Omraader, derunder ikke mindst som Fornyer af Plakat-
tegningen, vil være i frisk Minde, bl. a. fra dette Aars For-
aarsudstilling.
Blandt Billedhuggerne tør man vel i den Forbindelse
nævne Karl Hansen-Reistrup som den første (22.-4. 1863
—19.-3. 1929), en frodig og flersidig Begavelse, der som
Billedhugger særlig udfoldede sig paa Dekorationens og
Keramikens Omraade, mangeaarig Medarbejder hos H. A.
Kahler i Næstved, desforuden Maler og stærkt benyttet
Illustrator, en stærk og blodrig Kunstnerpersonlighed, hvis
Djærvhed det ingenlunde misklædte, at den maaske tende-
rede en Smule mod det drabelige.
Vidt forskellig fra ham var den blide, uselviske Poul B.
Olrik (2.-6. 1878 — 15.-2. 1928), der bedst vil være kendt
som dekorativ Kunstner og som den fortrinlige Træskærer,
han var. Hans kunstneriske Idealer stod Skovgaardianernes
nær, og særlig hans Gravmæler, derunder de træskaarne
Gravminder, prægedes af slægtsbestemt Kultur og af en
frimodig, personlig Idealitet.
Idealistisk i sin Livsførelse, men svagere i Henseende
til den tekniske Formaaen var Sønderjyden, den varmhjer-
tede Patriot Johannes Mølgaard (5.-5. 1854 — 9.-10.
1927), der overvejende virkede som Portrætmodelerer, og
hvis Navn er knyttet til en Række Buster af fremtrædende
Personligheder blandt Forkæmperne for Danskhedens Sag.
Blandt Treaarets Døde maa for Malernes Vedkommende
regnes fire Kunstnere, hvis Død vel faldt i det nærmest
foregaaende Aar, men hvis Navne sidste Gang fandtes i
Kataloget for 1927, nemlig den i sin Tid saa højt skattede
Marinemaler /. H. Brandt (29.-8. 1850 — 6.-10. 1926),
de bornholmske Dybvandsbrændingers virtuose Gengiver,
Blomstermalerinden Anthonore Christensen, f. Tscherning
(5.-7. 1849 — 26.-8. 1926), hvis Arbejder, særlig i hendes
yngre Aar afspejlede en svunden Tids romantisk betonede

Opfattelse og samtidig prægedes af et indtrængende Na-
turstudium, Marinemaleren Viggo Helsted (15.-9. 1861 —
11.-11. 1926), som mangeaarig Udstiller en Fortsætter af
gode Traditioner, og den kendte Maler og Grafiker P. Tom-
Petersen (5.-3. 1861 — 27.-7. 1926), en fin, kultiveret
Personlighed, der med sin store Dygtighed i det tekniske
forenede en nænsom Sans for Motivernes Stemning, især
for den tilbageblevne eller svindende, provinsielle Idyl,
hvorved hans talrige Arbejder, ikke mindst de grafiske, vil
bevare deres kunstneriske Værd ved Siden af deres selv-
følgelige og overordentlige topografiske Interesse.
1927 berøvedesCharlottenborg tre af Udstillingens ældste
og betydeligste Kunstnere, først Otto Bache (21.-8. 1839
■—26.-6. 1927), saa Michael Ancher (9.-6. 1849 -— 20.-9.
1927) og til sidst Lauritz Tuxen (9.-12. 1853 — 21.-11.
1927). Deres Kunst er jo landskendt, og for hver af dem
har der været arrangeret Mindeudstilling, for Baches Ved-
kommende paa »Kunstnerforeningen af 18. November«s
Initiativ, for Anchers paa Kunstforeningens og for Tuxens
paa Charlottenborgs eget, ligesom der jo allerede er ud-
kommet Mindeskrifter om Otto Bache og Tuxen, hvilket
velsagtens ogsaa vil ske med Hensyn til Michael Ancher,
saa vi skal ikke her forsøge at føje noget nyt Blad til deres
Laurbærkranse.
I 1928 har Mandefaldet været særlig stort. Det om-
fatter baade Udstillernavne, som hører til de bedst kendte,
og Navne, der forlængst er gledet ud af Bevidstheden,
saasom: Magdalene Larsen, f. Milne (10.-9. 1857—
29.-10. 1928), som i sin Tid har udstillet fem Gange, og
Carl Emil Lund (13.-1. 1855 — 23.-11. 1928), som i alt
har udstillet fjorten Gange, dels som Figurmaler, dels som
Landskabsmaler.
Kendt af de fleste, bl. a. gennem talrige Reproduktioner
af deres Arbejder, var derimod baade den højtbedagede
Dyrmaler Simon Simonsen (19.-1. 1841 — 20.-2. 1928),
og den ligeledes alderstegne Landskabsmaler Johan Ulrik
Bredsdorff (22.-5. 1845 — 15.-8. 1928). Simon Simon-
sen skildrede særlig Husdyrenes Liv, og hans Billeder af
Heste og Hunde, ikke mindst hans Jagtbilleder, kunde i
hvert Fald før i Tiden henregnes til de mest populære,
hvad de da ogsaa kunde siges at tendere imod ved den
anekdotiske Pointe, den lunerige Kunstner yndede at give
dem. j. U. Bredsdorff optog som Kyhns Elev de dermed

91