Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Fr itz Syberg (f. 1862): Dødsfaldet 1890—92. H. 81 B. 118, tilh. Ingeniør Rump, deponeret paa Statens Museum for Kunst

lede af Materialismen i Ren-
kultur, som den heldigvis
findes endnu under samme
Former, blot under et andet
Navn. Der er Forbindelses-
linie mellem Krøyer og den
noget yngre Julius Paulsen,
der ogsaa har fundet Ud-
tryk for den særegne, dan-
ske Sommernats Stemning.
Men hvor Julius Paulsen
maler Mennesker, er han
niere psykologisk indstillet,
en skarpere og stærkere
Menneskekender, der har
malet et saa overbevisende
Arbejde som det fra Gøte-
borg Museet udlaante Mo-
dellerne venter. Blot der
havde været en anden Ram-
me om Billedet. Dette Mon-
strum af en Guldramme med
brede, forgyldte Klodser,
knuser næsten dets store
kunstneriske Egenskaber.
Det var de danske Malere
fra 80ernes store Plus, at
selv om Smagen ikke altid

Poul S. Christiansen (f. 1855): Promeiheus raner Uden. H. 183. B. 133


var helt sikker, kunde de
dog frembringe stor Kunst i
Modsætning f. Eks. til sam-
tidige Tyskere, hvem Sujet-
terne fuldstændig voldtog.
Naar en Kunstner som Vig-
go Johansen maler et Aften-
interiør med rædselsfulde
Standerlamper, Fortepia-
noer og Viftepalmer, bliver
det dog god Kunst, fordi
han med sin artistiske Op-
fattelses »Uborgerlighed«
og hele Penseltekniks »Let-
sindighed« hæver Milieuet
med Viftepalmer og kedeli-
ge Glasassietter op i Kun-
sten rene Sfære.
Danske Kunstnere har
Gudskelov alle Dage været
Individualister, det er der-
for næsten umuligt at an-
bringe saa mange Kunstne-
re som muligt i et bestemt
Skuffedarium, ved »at hug-
ge en Hæl og klippe enTaa«.
De har altid lige op til
vore Dage paa det rette

149