Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

Fig. 3. Bronce.
Tilskrevet 1ste Hiratamester, Hikozo


Fig. 4. Bronce.
Tilskrevet 1ste Hiratamester, Hikozo

og dermed ogsaa hele Planeten. Hans vio-
letsorte, dybtindgribende Jærnpatina, hvis
Kvalitet kun lige naaes paa meget sjældne,
noget ældre Kiotoplader, tilbagekaster et
Lys, der, blødt og varmt, er himmelvidt
forskelligt fra de isnende Reflekser, hvor-
med en velbørstet Kakkelovn, en velpoleret
Lakstøvle og adskillige velpatinerede Pa-
rerplader (især fra Prov. Echizen og Na-
gato) regalerer Beskueren. Naar det de-
korative Udstyr, som det undertiden ses,
er karrigt, synes Higomestren til Gengæld
at have flottet sig med en særlig smuk
Overflade og Patina. Jærnpladens Behag
kan da i Hovedsagen bero herpaa, hvad der
ganske stemmer med, at det tidt nok er
Chanoyu-Skaalens Overflade og Glasurens
udsøgte Monokromi, der paa integrerende
Maade gør Karret tiltrækkende. I begge
Tilfælde er Fotografier naturligvis ude af
Stand til at give det rette Begreb om Tin-
gens Skønhed.
Som forud berørt udførte 3 af Higosko-
lerne saa at sige ikke andre Parerplader
end de ganske uden Relief gennembrudte
Jærntsuba; en 4de arbejdede undertiden i
samme Maner. Som Følge heraf er
disse Higotsuba de hyppigst sete. Ved
den her anvendte, i og for sig simp-
le Teknik, der er Aarhundreder ældre,
og i Japan betegnes som Sukashi (Ar-
bejde å jour), gennemsaves eller gen-
nemmejsles Pladen aldeles vinkelret fra
Flade til Flade i saa stor Udstrækning, at
der dannes en Silhouette. Denne er (lige-
som de i Papir udklippede) positiv naar
det gengivne Objekt ses sort mod lys, in
casu bortsavet Omgivelse, negativ naar
Objektet staar lyst mod den mørke Omgi-
velse. Higo-Jærnpladernes Sukashi er of-
test positiv, men Hirataskolen synes dog
her udelukkende at have anvendt den ne-

gative Form, som iøvrigt er den ældste.
Undertiden er nogle Dele af Tsuba’ens
Tegning positive, andre negative. Meget
ofte staar Detailler indenfor en negativ
Silhouette positivt; det modsvarende For-
hold ses sjældnere. Ret almindeligt er det,
at negativ Silhouette helt eller delvis be-
grænses af en Konturen følgende smal Me-
talbræmme, saaledes at positivt kontureret
Sukashi fremkommer. Den elegante traad-
fine Gennembrydning findes alene paa
nyere Arbejder, endda kun sjældent, og
som en ren Biting. Medens Hirata Hikozo
kun fjærnede meget lidt af sin altid meget
tynde Jærnplade, var Sukashiarbejdet ellers
ofte saa indgribende, at Størstedelen af
Pladens Metal forsvandt; dog sørgede alle
Higo’s gode Mestre for, at det resterende
Jærn overalt stod med robust Bredde, saa-
ledes at deres Tsuba dels ikke kom til at
virke feminint, dels ikke svækkedes i en
for Krigeren betænkelig Grad. Naar de
turde vove at fjærne saa store Partier, laa
dette i Jærnets udmærkede Kvalitet, og
deri, at ifølge gammel japansk Vaaben-
brugs Regler ikke Parerpladen, men Klin-
gen skulde opfange Modstanderens Hug i
al dets oprindelige Vælde. Set fra For-
eller Bagsiden er Jærnpladernes Sukashi
mesterligt udført; hvad Snitfladerne an-
gaar, er Forholdet forskelligt. Nogle Sme-
de, ældre eller yngre, er med beundrings-
værdig Tilforladelighed trængt ind i de
skjulteste Afkroge og har dér som andet-
steds filet og slebet sig frem til en næsten
utrolig finishing, hvorimod andre ikke har
taget det saa nøje med denne Side af Gen-
nemarbejdningen eller endog ønsket, at
Sporene efter det grovere Værktøj skulde
bevares. Rust, som fortrinsvis angriber
Snitfladerne, hvad antagelig især skyldes,
at Lamellernes Svejsefuger lettest korrode-

res, kan iøvrigt gøre det vanskeligt nok
at afgøre, hvorledes disse Flader oprinde-
lig har set ud. Den positive Higo-Sukashi
supleres sædvanligvis gennem en Grave-
ring, Kebori, der skærer dybt ind, naar
Smeden vil angive vigtige Skel indenfor
Tegningen, men ofte er overfladisk og ud-
ført med let, skizzerende Haand, naar det
kun drejer sig om underordnede Detailler
(saasom Bladribber og Støvblade). I de
fleste Tilfælde har Higosmeden nu ikke
mere at byde paa (udover den afsluttende
Patinering), men undertiden gør han sin
Sukashiplade rigere gennem sparsom Ind-
lægning af ædlere Metal, oftest Guld. Tek-
niken er da især Tuscheringens, hvor
Traad og Folie indhamres i en uden Hen-
syn til Mønstrets Tegning krydsgraveret
Grund. Da denne Grund minder om væ-
vet Stof, betegnes Tekniken som Tekstil-
Indlægning, Nunomé-zogan. Foruden Ind-
lægning af denne Art, kan dog ogsaa den
mere holdbare egentlige Flad-Indlægning
— Hira-zogan, Hon-zogan ■— i Furer eller
Gruber, der har Mønstrets Tegning, fore-
komme. I begge Tilfælde er Zogan-Arbej-
det smukt og solidt gjort. Ligesom man
har Higo-Jærnplader med Sukashi, men
uden Zogan, forekommer ogsaa Zogan
uden Sukashi, men dette er en Undtagelse.
Karakteristisk for Higo-Jærnpladerne er
det, at Sukashi saa at sige udelukker en-
hver Art af Reliefbehandling; en lille hyp-
pigt set Tilnærmelse har man dog deri, at
Træstammer eller store Grene, naar de i
rundlagt Skikkelse danner Pladeranden,
kan være mere eller mindre plastisk afrun-
dede. Afgørende for Diagnosen Higo er
hin Udelukkelse af Reliefet ikke, da bl. a.
Akasaka-Skolen (oprindelig i Kioto, senere
i Edo) arbejdede paa samme Linje (men
altid uden Indlægninger).

23