Samleren: kunsttidsskrift (6.1929)

God fred Christensen: Strand ved Båstad. 1888. 45X72 cm

Godfred Christensen: Eaux-Bonnes, Pyrenæerne. 1878. 27X42 cm

forbundne Traditioner og førte dem trofast videre med
ikke saa ringe Smag og Følelse.
Yngre af Aar var den betydelige Dyrmaler Vilhelm Th.
Fischer (4.-10. 1857 — 24.-10. 1928), der som en af de
første af den Retning, som har sin ypperste Repræsentant
i Johannes Larsen, drog Dyrmaleriet, særlig Fuglebilledet,
ind under Impressionismens kunstneriske Erfaring, og hvis
Kunst foruden en højt udviklet Evne til at forme og ka-
rakterisere ejer megen malerisk Kultur og en aaben Sans
for det landskabelige saavel som for den stemningsmæssige
Samvirkning mellem Dyrene eller Fuglene selv og de Egne
eller Steder, hvor de lever. Ogsaa Malerinden Maria Thy-
mann (10.-4. 1867 — 4.-9. 1928) dyrkede i sine Land-
skabsbilleder sén-impressionistiske Synsmaader og viste i
det største af de Arbejder, hvormed hun i Aar mindedes
paa Udstillingen, et Motiv fra Knudshoved med nogle for-
blæste Træer, at hun til Tider kunde opnaa særdeles
respektable Resultater.
To Kunstnere blandt de afdøde havde tillige gjort sig
fortjent af Kunsthistorien, nemlig Maleren Nicolaus Liitz-
hoft (19.-8. 1864 — 7.-6. 1928) og Grafikeren Albert Rep-
holtz (5.-11. 1863, død 1928), den første dels som mange-
aarig Kunstkritiker, dels med sin Bog om middelalderlig,
tysk Skulptur, sidstnævnte med sit Skrift om Afrodite fra
Melos og Bogen: Thorvaldsen og Nysø. Liitzhofts væsent-
ligste Tilknytning til Charlottenborg falder i en senere Pe-
riode af hans Liv og omfatter overvejende Akvareller, fint
følte og stemningsrige Skildringer navnlig af gamle, kjø-
benhavnske Gadepartier og Gaardbilleder, medens Rep-
holtz, der begyndte som Maler, særlig paa det grafiske
Omraade vandt sig et anset Navn.
Om den udmærkede Interiørmaler Niels Holsøe (21.-12.
1865 — 5.-12. 1928) har der for nylig været skrevet her
i Samleren, og tilbage staar da kun det Navn, der uden
Krænkelse for nogen af de nævnte tør betegnes som det
betydeligste blandt dem, der i Aar for sidste Gang var at
finde i Charlottenborgs Katalog, den kendte og fremra-
gende Landskabsmaler Godfred Christensen (23.-7 1845
— 15.-11. 1928).
Omtalen af denne Kunstner skulde egentlig have udgjort
Hovedparten af denne Artikel; men det store Antal Navne,
som ved nærmere Undersøgelse viste sig at maatte hen-
regnes under Kategorien: Treaarets Døde — hvorhos jeg
skal indskyde, at min Behandling muligvis end ikke om-

fatter dem alle, naar Hensyn tages til de Forhold, Char-
lottenborg hidtil har ladet sig nøje med, hvad Indsamlingen
af slige Oplysninger angaar — har medført, at Pladsfor-
holdene næppe tillader mig i saa Henseende at følge den
oprindelige Plan. En nærmere Behandling maa henvises til
den udførlige Monografi, der vel før eller senere maa frem-
komme om en Kunstner, hvis Indsats i dansk Landskabs-
kunst er saa omfattende og betydelig som Godfred Chri-
stensens.
Nogle Momenter bør dog sikkert antydes i denne For-
bindelse, især da Godfred Christensens Tilknytning til
Charlottenborg er af vistnok enestaaende Art, idet han har
udstillet dér ikke mindre end 67 Gange, hvorunder det maa
bemærkes, at han i en Grad, der ogsaa tør betegnes som
højst usædvanlig, bevarede sin Arbejdskraft næsten usvæk-
ket lige til det sidste.
Charlottenborg fandt sig da ogsaa foranlediget til at
strække sig noget videre, end vanlig, med Hensyn til
Pladsforholdene for hans sidste Repræsentation paa For-
aarsudstillingen, og da en egentlig Mindeudstilling var ude-
lukket paa Grund af Kunstnerens egne testamentariske Be-
stemmelser, fik man samlet en »Mindevæg«, grupperet om
et af hans sidste store, jydske Landskaber. Der var for-
træffelige Arbejder imellem de saaledes fremdragne; men
havde det været muligt at vælge de bedste Billeder ud af
den samlede Produktion, vilde Indtrykket være blevet baade
rigere og navnlig mere oplysende med Hensyn til Gangen
i hans Udvikling. Et fortrinligt Supplement afgav imidler-
tid den Studiesamling, som 12. og 13. Februar 1929 bort-
solgtes ved Auktion paa Charlottenborg, omhyggeligt ud-
valgt og bevaret gennem Aarene af Kunstneren selv.
Sammenholdes dette Materiale med, hvad der iøvrigt ken-
des eller er tilgængeligt af Godfred Christensens Arbejder,
skulde det formentlig være muligt at belyse baade hans
nøje Tilknytning til Traditionerne i ældre, national Kunst,
særlig til Lundbye, den derpaa følgende Paavirkning af
fransk Kunst, som en Tid gjorde hans Navn omstridt, og
den Sammensmeltning af Modsætningerne, hvorpaa hans
tidligt erhvervede og til det sidste fastholdte Mesterskab
beroede, saavel som de Karaktertræk i hans stærke, djærve
Kunstnerpersonlighed, som gav ethvert af hans Arbejder
saa umiskendeligt et Særpræg.
Medens hans ældre Arbejder (særlig »Landevej med
Piletræer«) viste Tilknytning til Lundbye, mindede han i

92