Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Frecfc/iA: //7 50/n Barn. 7(?/2.

have tilstræbt en stærkere Portraitlighed; nu anføres Styk-
ket snart som Christian III, snart som Kristjern II.
Endelig er der en Finesse ved Vaabnerne paa Skabe-
rakket. Hjelmtegn anvendes i Norden yderst sjældent ti!
Rigsvaabnerne, i Tyskland meget aimindeligt. Vaabnerne
paa Skaberakket har aile Hjehntegn, en halv Løve, er
ukendt her i Landet, men træffes karakteristisk nok paa
det danske Vaaben paa rhinske Krus fra Midten af 16.
Aarh. Hjetmtegnet paa Sveriges Vaaben: Baaden med et
Sejl, hvori tre Kroner er afbildet, er ellers ukendt; men
jeg har fundet en tysk Fremstilling af et svensk Segl fra
15. Aarh., hvori Karl Knutson's Slægtsvaaben (en Baad)
gaar ind i det svenske firdelte Rigsvaaben paa to af Fel-
terne. Da delte Vaabner ikke er anvendt paa Skaberakket,
har man, for at faa alt med, haft den heraldisk morsomme
Idé at benytte det udelukkede Felt som et Hjelmtegn; Baa-
den bliver nu endvidere udstyret med en Mast med et flag-
rende Sejl, hvorpaa de tre Kroner findes. Der er kun det
at sige dertil, at ingen Svensker vilde bruge den Ordning,
og at Karl Knutsons Vaabenmærke (fra Slutningen af 15.
Aarh.) intet har at gøre med et Vaaben for Sverige fra
Midten af 16. Aarh. En moderne Forfalsker vil antageligt
kun kunne bruge en saadan Opstilling, hvis han har et
Forbillede at arbejde efter, og et saadant kendes ikke. Der-
imod vil en Mand fra Midten af det 16. Aarh., i et Land,
hvor Sveriges Vaaben er ret ukendt, let finde paa at kom-
ponere de nævnte Hjelmtegn, ud fra det tilfældige Grund-
lag, han besidder.
At sige noget bestemt om Stykkets Ægthed er umuligt,
saa længe Statuetten dækkes af Kredering og Forgyld-
ning; men dens Oprindelse synes kun at kunne forklares
paa den Maade, at en Mand i et Land, fjernt fra Norden,


/VerfHg' Mr;'Æ. RfsAop a/ 3cAn'fnn. CAr. /V.s
af en eller anden Grund skal udføre en Statuette af en
(maaske kun postuleret) Herre over de tre Riger. Disse
havde ikke været samlede siden 1523 og først henimod
Midten af Aarhundredet genoptager Danmark de tre Kro-
ner, dog ikke som Sveriges Vaaben, men som Unionsminde.
Statuetten kan da ikke forestille Christian III; men maa
være Kristjern II (mærkeligt dog, at den gyldne Vlies saa
ikke er gengivet), hvis det da ikke skal være en af Tron-
prætendenterne, som var gift med hans Døtre, og som,
støttede af Kejseren, gentagne Gange gjorde deres Krav
gældende. Detailler i Udsmykningen af Rustning og He-
steudstyr leder Tanken hen paa Sydtyskland, og Kurfyrst
Frederik den Vise af Pfalz, Kristjern II's Datter, Prinsesse
Dorotheas Mand, var netop den officielle Tronkræver. An-
sigtstrækkene har nogen Lighed med hans ligesom ogsaa
med Kristjern II. I Sydtyskland var der altsaa et Centrum,
udfra hvis Interesse for nordiske Forhold Statuetten kunde
opstaa; dér vilde Misforstaaelserne i Vaabnerne kunne tæn-
kes og dér vilde en Pyntning med Renaissanceornamenter
af den gotiske Rustningsform, om ikke i Virkeligheden, saa
paa Statuetten, kunne være naturlig. Paa dette Grundlag
er jeg da naaet til det Resultat, at jeg ikke tør erklære Sta-
tuetten for falsk, før jeg ser tydelige Beviser paa Uægthe-
den eller møder den Original, hvorefter Stykket kan være
gjort.
En ejendommelig Erhvervelse fik Museet fra Tyskland,
et Køb, hvorved en Aarrækkes Forhandlinger afsluttedes.
Mange danske Besøgende paa Malerisamlingen i Zwinger
i Dresden vil erindre, blandt de pragtfulde Pasteller fra
Rosalba Carrieras Haand, at have set Portraitet af Fre-
derik IV. Paa sin store Udenlandsrejse traf Kongen i Vin-
teren 1708—09 i Venezia den unge Malerinde, som snart

2