Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

YI ÆÆDÆK 7 Y1/77^T7,'
B. B. C. WÆSrEBGa^BD.-
DANSKE PORTRÆTER I KOBBERSTIK, EITOGRAFI
OG TRÆSNIT
1ste Hft. Kr. 2.00 — Udkommer i ca. 30 Hefter å Kr. 2.00
Pros^e/cf z aRe 7?op?acfer
V7L77EL.H W^ASCHER;
ARCIIITEKTURENS HISTORIE
BIND I — OLDTIDEN
Pris Kr. 38.00 hft. — Indb. i Hnlvpergament Kr. 50.00
Prospc/cf i aRe 77o(y/ader
S K O V G A A R DS BI L L E I) R I R E L
Ny SaBsÆr/prion
1ste Hft. Kr. 250 — Udsendes i 0 Hefter n Kr. 2.50
Med 6. Hefte fotger grnd's til atte Subskribenter et komponeret Shirtingsbind
sfra&s ^Aonnemeaf
. Pr<*).s;)eA*/ t a//e Bogfader

7". Tf yt yt Å Æ et ^ JØ ^ 7^ O TI T 4 0 :


ho!dt sig ti! Tænkningens mere direkte Form (og under-
tiden brugte den haivt skønlitterære), men han har dog
leveret et kritisk Mesterværk som »Frygt og Bæven«. Han
slaar her ned paa den urimeligste af alle det gamle Testa-
mentes Historier. Isaks Ofring, og hvad faar han ikke ud
af den, hvilken associativ Faktor, hvilket Medium blev den-
ne Fortælling ikke for ham til at drage de yderste Konse-
kvenser af sin AAening om Livets Vilkaar og Muligheder
indenfor denne Verdens Mure?
Kritik er i det Hele en kunstnerisk Virksomhed, hvor-
med et Sind indirekte udtrykker sin personlige Mening om
Tilværelsen, Glæde over Skønheden, Sorg over Misfor-
hold, Smerte over Magtesløshed, Galgenhumor over Me-
ningsløshed o. s. v. alt efter som de personlige Anlæg er.
Tænk paa Brandes' Hovedværk, Bogen om Shakespeare.
Hvad fortæller det ikke om ham selv. Og hvad andet øn-
sker vi at vide. I det Hele taget Brandes. Jeg kan ikke
undgaa at nævne det i et Essays om Kritik. Det er mig
gaadefuldt, at han endnu ikke har mødt central Modstand
(undtagen hos D. G. Monrad, Vodskov, Helge Rode og en
enkelt Gang hos Harald Nielsen). Man har i Stedet talt Fejl
i hans Værk set som Litteraturhistorie, opsporet Plagiats-
muligheder med vekslende Held. Brandes' Standpunkt var
klart. Han kæmpede for Naturalismen og mod Kristendom-
men. Sin naturalistiske Livsanskuelse udvidede han (eller
indskrænkede) eftersom Aarene gik, navnlig under Paa-
virkning af Nietzsche, men hans Kamp gik stadig imod
alt, hvad der var af supranaturalistisk Art. Han var altid

klar her. Denne Klarhed og Urokkelighed i hans Stand-
punkt er hans sande Storhed som Aandspersonlighed. Dens
Kvalitet er en Smags- og Følelsessag. Men han efterlod
ingen Dunkelhed i sine Meninger. Den sande Modstand
imod ham bestaar i begrundet at hævde, at Naturalismen
er utilstrækkelig som Livsanskuelse ud fra Tiders Forhold
og gøre det lige saa klart og udtømmende som han be-
grundede det modsatte. I »Regenerationen i vort Aandsliv«
er Helge Rode forsigtig paa Vej med dette. Det var at
ønske, at han i en større og fyldigere Bindrække baade
ved hjemlige og udenlandske Paralleller omfattende begrun-
dede den (efter min private Mening rigtige) Antagelse, at
vor Tids aandelige Behov rækker udover, hvad Naturalis-
men kan give. Eller maaske Kehler, naar han nu har sun-
det sig lidt nede i »Kristeligt Dagblad«, vil han maaske
kunne forene det bedste i den naturalistiske Livsanskuelse
han udgik fra og saa de nye Meninger, han saa voldsomt
har erobret og sat sig paa. Uanset hvad han ellers mener,
han kan skrive, er man stundom uenig med ham, glemmer
man det ofte over det Faktum, at han ikke alene skriver
Fanden et Øre af (hvad der jo er meget praktisk i hans
nye Stilling), men samtidig ogsaa skriver sig ind til vort
Lljerte, lister en blid vemodig Tone ind i vort Sind. Han er
en farlig Mand med den Pen i Haanden. Hans »Russiske
Kroniker« er stadig den bedste Prosabog, der er udkom-
met i de sidste 10 Aar. .
Modstanden mod Brandes er saaledes slet ikke Angrebet
paa Brandes, men blot det omfattende Forsøg paa at sam-