DOI issue:
Nr. 4 (April 1927)
DOI article:Norn, V.: Horsens Museum
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0121
HORSENS
MUSEUM
/ Gfen saa /ncjcn /n/^r^sse mod/a^ne ^er/c om voro Prop/ns/nascer er v/ </<?nne Gong naac/ ///
/i^rs^as, om /iy//A:e/ ^e^e Afascams Aecfer Arg/. Æygnmgs/nsgeAr/or V/ggo /Vom nedenfor /or/es/Zer.
W**^ T Provinsmuseums Virkefelt er naturligt begrænset
H—^ ti) et bestemt Omraade, og dets Formaa) maa
t j være at samle de Genstande af historisk og kultur-
^ historisk Værdi, som ikke paa anden Maade vi)
b)ive bevaret for Eftertiden, saaledes at man gennem disse
Samhnger kan faa en saa fy)dig Oversigt som mu)ig over
det paagæ!dende Omraades Ku)tur gennem Tiderne.
Dette Program er ikke
hidti) praktiseret, fordi Mu-
seumssagen mang)er Orga-
nisation. Provinsmuseerne
staar uden officie) Forbin-
de)se og Samvirke med
hverandre og med National-
museet. Som en Følge deraf
er store kulturelle Værdier
i Tidens Løb gaaet tabt. 1
Modsætning hertil bør Mu-
seerne ikke erhverve Ting,
so'm betryggende kan beva-
res paa den Plads, hvor de
hører hjemme, og i den For-
bindelse kan anføres, at ad-
skilligt af det Kirkeinventar, som nu findes paa Museerne,
burde have været bevaret i de paagældende Kirker.
Ud fra den Betragtning maa det derfor være rigtigt, at
der oprettes lokale Museer som Samlingssteder for et be-
grænset Omraade. Tingene bliver i den Landsdel, hvor de
hører hjemme, og man kan bedre overse et begrænset Om-
raade og paase, at saa lidt
som muligt af Værdi gaar
tabt. Hertil kommer, at Fa-
ren for uerstattelige Tab,
som vokser med Samlingens
Størrelse og Værdi, for-
mindskes, naar de ikke op-
hobes paa et enkelt Sted,
men fordeles paa mange
Steder over hele Landet. En
Ulempe vil det være, at det
bliver vanskeligere at faa en
samlet Oversigt, men det
maa kunne opvejes af For-
delene.
Naar der utvivlsomt i Ti-
dens Løb er gaaet mere tabt af Fortidens Frembringelser
end nødvendigt, skyldes det vel nok i første Række Man-
gel paa Forstaaelse, og det maa derfor tjene vor Tid til
Ære, at Forstaaelsen nu er større, og at man for at redde
det mest mulige af Fortidens værdifulde kulturelle Efter-
ladenskaber nu har oprettet Museer i alle Landsdele.
Provinsmuseernes Vilkaar har aldrig været gode, og
særlig for nyere Museer har det været vanskeligt. De
økonomiske Midler har været meget begrænsede, Forstaael-
sen hos Befolkningen forholdsvis ringe, og Konkurrencen
med private Samlere med rundeligere Midler følelig, i Sær-
deleshed i Krigstiden, da Landet blev gennemtrawlet af
Opkøbere.
Man vil derfor forstaa, at den Opgave at skabe et Mu-
seum under de Betingelser giver vanskelige Arbejdsvil-
kaar, og Resultatet maa derfor ogsaa bedømmes under
disse Forudsætninger. I
Horsens blev 1906 dannet
en Museumsforening af In-
teresserede, som satte sig
det Maal at søge dannet en
Samling af Kunstværker,
Oldsager og Genstande af
historisk Interesse.
Museumsforeningen be-
gyndte paa bar Bund, men
modtog efterhaanden en Del
Museumsgenstande som
Gaver fra Byens Borgere,
og indkøbte Museumsgen-
stande for de Midler, der
indkom gennem Kontingen-
ter og Bidrag. Museumsgenstandene anbragtes de første
Aar i nogle lejede Lokaler. I 1907 gjorde Bestyrelsen et
desværre forgæves Forsøg paa at erhverve »Claus Cort-
sens Gaard« paa Søndergade, men uagtet en privat Mand
stillede 30,000 Kr. til Raadighed, lykkedes det ikke at
redde Bygningen. Den blev nedbrudt, og Facaden er se-
nere opstillet paa en anden
Plads.
1914 blev der ved testa-
mentarisk Bestemmelse i
fhv. Lodskaptajn Løwen-
steins Dødsbo skænket en
Kapital paa 60,000 Kr. til
Museet, hvoraf de 40,000
Kr. skulde anvendes til en
selvstændig Museumsbyg-
ning paa en af Kommunen
skænket Grund i Karoline-
Amalielund. Den ny Mu-
seumsbygning toges i Brug
i Efteraaret 1915.
Horsens Museum var nu
en selvejende Institution, og Museumsforeningen overdrog
dets Samlinger til Museet.
Paa Foranledning af Museet blev der i 1921 foretaget
en Undersøgelse af Borgpladsen i Bygholm Park, hvor der
fandtes Fundamenter af flere Bygninger fra den af Erik
Menved i 1313 opførte Borg, som senere benyttedes til
Bolig for Lensmanden over Bygholm Len.
Ved Udgravningen fandtes en Del Lerkar fra det 13. —
14. Aarhundrede, mange Kakler, nogle Vaabendele, Dele
A//ryAr c/ /ærn /// Æagn/ng* a/ Va/Ycr
6/
MUSEUM
/ Gfen saa /ncjcn /n/^r^sse mod/a^ne ^er/c om voro Prop/ns/nascer er v/ </<?nne Gong naac/ ///
/i^rs^as, om /iy//A:e/ ^e^e Afascams Aecfer Arg/. Æygnmgs/nsgeAr/or V/ggo /Vom nedenfor /or/es/Zer.
W**^ T Provinsmuseums Virkefelt er naturligt begrænset
H—^ ti) et bestemt Omraade, og dets Formaa) maa
t j være at samle de Genstande af historisk og kultur-
^ historisk Værdi, som ikke paa anden Maade vi)
b)ive bevaret for Eftertiden, saaledes at man gennem disse
Samhnger kan faa en saa fy)dig Oversigt som mu)ig over
det paagæ!dende Omraades Ku)tur gennem Tiderne.
Dette Program er ikke
hidti) praktiseret, fordi Mu-
seumssagen mang)er Orga-
nisation. Provinsmuseerne
staar uden officie) Forbin-
de)se og Samvirke med
hverandre og med National-
museet. Som en Følge deraf
er store kulturelle Værdier
i Tidens Løb gaaet tabt. 1
Modsætning hertil bør Mu-
seerne ikke erhverve Ting,
so'm betryggende kan beva-
res paa den Plads, hvor de
hører hjemme, og i den For-
bindelse kan anføres, at ad-
skilligt af det Kirkeinventar, som nu findes paa Museerne,
burde have været bevaret i de paagældende Kirker.
Ud fra den Betragtning maa det derfor være rigtigt, at
der oprettes lokale Museer som Samlingssteder for et be-
grænset Omraade. Tingene bliver i den Landsdel, hvor de
hører hjemme, og man kan bedre overse et begrænset Om-
raade og paase, at saa lidt
som muligt af Værdi gaar
tabt. Hertil kommer, at Fa-
ren for uerstattelige Tab,
som vokser med Samlingens
Størrelse og Værdi, for-
mindskes, naar de ikke op-
hobes paa et enkelt Sted,
men fordeles paa mange
Steder over hele Landet. En
Ulempe vil det være, at det
bliver vanskeligere at faa en
samlet Oversigt, men det
maa kunne opvejes af For-
delene.
Naar der utvivlsomt i Ti-
dens Løb er gaaet mere tabt af Fortidens Frembringelser
end nødvendigt, skyldes det vel nok i første Række Man-
gel paa Forstaaelse, og det maa derfor tjene vor Tid til
Ære, at Forstaaelsen nu er større, og at man for at redde
det mest mulige af Fortidens værdifulde kulturelle Efter-
ladenskaber nu har oprettet Museer i alle Landsdele.
Provinsmuseernes Vilkaar har aldrig været gode, og
særlig for nyere Museer har det været vanskeligt. De
økonomiske Midler har været meget begrænsede, Forstaael-
sen hos Befolkningen forholdsvis ringe, og Konkurrencen
med private Samlere med rundeligere Midler følelig, i Sær-
deleshed i Krigstiden, da Landet blev gennemtrawlet af
Opkøbere.
Man vil derfor forstaa, at den Opgave at skabe et Mu-
seum under de Betingelser giver vanskelige Arbejdsvil-
kaar, og Resultatet maa derfor ogsaa bedømmes under
disse Forudsætninger. I
Horsens blev 1906 dannet
en Museumsforening af In-
teresserede, som satte sig
det Maal at søge dannet en
Samling af Kunstværker,
Oldsager og Genstande af
historisk Interesse.
Museumsforeningen be-
gyndte paa bar Bund, men
modtog efterhaanden en Del
Museumsgenstande som
Gaver fra Byens Borgere,
og indkøbte Museumsgen-
stande for de Midler, der
indkom gennem Kontingen-
ter og Bidrag. Museumsgenstandene anbragtes de første
Aar i nogle lejede Lokaler. I 1907 gjorde Bestyrelsen et
desværre forgæves Forsøg paa at erhverve »Claus Cort-
sens Gaard« paa Søndergade, men uagtet en privat Mand
stillede 30,000 Kr. til Raadighed, lykkedes det ikke at
redde Bygningen. Den blev nedbrudt, og Facaden er se-
nere opstillet paa en anden
Plads.
1914 blev der ved testa-
mentarisk Bestemmelse i
fhv. Lodskaptajn Løwen-
steins Dødsbo skænket en
Kapital paa 60,000 Kr. til
Museet, hvoraf de 40,000
Kr. skulde anvendes til en
selvstændig Museumsbyg-
ning paa en af Kommunen
skænket Grund i Karoline-
Amalielund. Den ny Mu-
seumsbygning toges i Brug
i Efteraaret 1915.
Horsens Museum var nu
en selvejende Institution, og Museumsforeningen overdrog
dets Samlinger til Museet.
Paa Foranledning af Museet blev der i 1921 foretaget
en Undersøgelse af Borgpladsen i Bygholm Park, hvor der
fandtes Fundamenter af flere Bygninger fra den af Erik
Menved i 1313 opførte Borg, som senere benyttedes til
Bolig for Lensmanden over Bygholm Len.
Ved Udgravningen fandtes en Del Lerkar fra det 13. —
14. Aarhundrede, mange Kakler, nogle Vaabendele, Dele
A//ryAr c/ /ærn /// Æagn/ng* a/ Va/Ycr
6/