Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

F/zzar M'e/5e/z5 SAro/e (/^ozz F/*aaA:5 5A:o/<? ^z^arzf IVazz^/5 .SMe


^ArseZ/ør^ensens^Aro/e

KUNSTAKADEM!ETS AAR$UD$T!LL!NO
Vor Af^arAz^'der, mazz^oaarz^ Mod/ozzz o/^A:az/o/zzzrooz/e^ Bz//oo'/zzz^orozz 7?/Arord Mo^-
0 0 550/z ooozo/dor Foo5^aA:odoozzof5 5/d5^o 5fo?rA:^ oozd/5po/orodo oor/zge F/oizod5/d/zog*.

7 W VIS Tidspunktet tor Genoptagetsen af Diskussio-
H ] nen om Kunstakademiet og dets Undervisnings-
: ! ! resultater havde været valgt med særlig Velvilje
Æ. JK. overfor Akademiet, kunde det ikke have været
mere gunstigt for den haardt angrebne Institution, hvis
høje Værdighed efter Sigende hindrer den i at forsvare sig
paa almindelig Vis. Umiddelbart efter Fremkomsten af det
vægtigste Angreb: Folketingsmand, Professor J. Osen/' An-
dersens stærkt fordømmende Udtalelser i »Nationaltiden-
de«s Aftenudgave for 15. Juni, kunde Akademiet nemlig
aabne sin Udstilling af Elevarbejder fra det forløbne Aar
og saatedes give Offentligheden det haardt fornødne Svar
i Form af et: »Døm selv!«
I Anledning af Diskussionen har sikkert i Aar flere end
vanlig ved Selvsyn overbevist sig om Kritikens Beretti-
gelse. For mange andre vil et Blik paa de her gengivne
Elevarbejder føre til det samme Resultat. Den samlede
Virkning af Akademiets Svar til Offentligheden vil derfor
kunne udløses i de Ord: »ikke vi, men Akademiets egne
Resultater dømmer dets nuværende Ledelse.«
Ude i Afstøbningssamlingen i Sølvgade, hvor flere pri-
vate Tegneskoler lader deres Elever arbejde, vil man jævn-
lig kunne se Kultegninger, der som Elevresultater tør be-
tegnes som eksemplariske. Disse Skolers Maal er fra gam-
mel Tid at forberede ti) Optagelse paa Kunstakademiet.
Akademilærerne kan saaledes ikke skyde sig ind under
Udygtighed i den forberedende Undervisning, thi i hvert
700

Fald nogle af Eleverne er optaget fra de nævnte Skoler.
Men i Stedet for paa Akademiet at opnaa videregaaende
Undervisning i det tekniske tvinges de Unge til at spilde
deres Tid og umiddelbare Modtagelighed under Lærernes
misforstaaede Forsøg paa at faa dem til at »se kunstne-
risk« paa Opgaven. Sligt kan ikke og skal ikke læres paa
en Skole, saa lidt som det, Prof. AAsef Jørgensen betegner
som Undervisningens Hovedformaal: at trænge til Bunds i
Malerkunstens sande Væsen (!). Resultatet bliver for de
flinkeste af de Unge en rivende Tilbagegang. Forkludrede
og forkvaklede søger Eleverne bort nogle Aar derefter med
en Brøkdel af deres tidligere Dygtighed i Behold, hvis de
da ikke foretrækker at følge deres »Mester« for efter nogle
Legataar at havne i det fremtidsløse Kunstnerproletariat.
Det er denne Virksomhed, man ønsker fortsat uanfægtet
»i Kraft af det bestaaendes Ret« og det er til denne Virk-
somheds Fortsættelse, der aarlig bevilges ca. 600,000 Kr.!
Dog, jeg indrømmer, at Billedet er ensidigt. Der er Sko-
ler paa Akademiet, hvor der arbejdes. Anatomi-Undervis-
ningen er som altid før upaaklagelig, og Eleverne faar her
Lov til at tegne i Ordets egentligste Betydning; men hvad
kan det hjælpe, naar de ikke faar Lov at anvende deres
anatomiske Viden under Modelstudiet?
Det er vanskeligt at afgøre, om S/g'urd Wande/s eller
A/rse/ Jørgensens Skoleresultater er ringest. Gengivelserne
viser, at begge er under al Kritik. At E/'nar N/'elsen
som den fremragende Tegner han er maatte faa no-