Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

tænkes, at Fremtidens Munch havde været biandt disse
oversete Billeder, at den unge Kunstner, der fortsætter Ud-
vikiingsiinien fremover opefter, og som selvfølgelig slet
ikke ligner Munch i det rent tekniske og derfor kræver en
Smule selvstændig Tankegang af Beskueren, at han fand-
tes der.
Det havde dog været sørgeligt, om en og anden havde
ladet Lejligheden gaa fra sig til at give ham det traditio-
nelle Æselspark, men der ser man altsaa: ikke noget saa
galt, undtagen det er godt for noget.
Uden anden Forbindelse med ovenstaaende end at det
er en Tegning af Munch, det drejer sig om, har en Trafik-
assistent og enthusiastisk Kunstsamler haft den Oplevelse
at finde en hidtil ukendt gammel Tegning af Munch, tem-
melig sikkert et Forarbejde til det kendte Selvportræt fra
1895-, Han fandt den en Dag hos en Marskandiser i den
indre By, da han var paa den vilde Jagt efter gamle Ram-
mer og andre mærkelige Sager. Det bliver for omstænde-
ligt at udrede her, hvorledes den Handlende forklarede, at

Tegningen ad underbare Veje var kommet i hans Be-
siddelse.
Som man ser her paa Reproduktionen — der desværre
ikke kan gengive de fine Nuancer mellem det matte Kul
og de blanke Blyantsrids — er det en meget udtryksfuld
Skitse. Sammenligner man den med Hovedarbejdet, bliver
det absolut ikke i Tegningens Disfavør, den virker nok
saa levende og inspireret, stærkere i Udtrykket.
Der er sikkert ingen Tvivl om, at det er en Forstudie
til Oliebilledet, eller muligvis til en Radering over samme
Motiv. Tegningen er ca. 32 Aar, saa det er jo ret
forstaaeligt, at Munch paastaar, han ikke kan huske,
naar han har gjort den, der er jo løbet meget Vand i
Stranden siden den Tid, men flere af hans jævnaldrende
og Venner nærer forøvrigt ingen Tvivl om, at det er ham,
der er Ophavsmanden og vore mest indsigtsfulde Kunst-
kendere hævder, at bl. a. Hænderne er der ingen anden end
AAunch, der kan have tegnet.
Summa summarum, det er en god Tegning og det er
jo dog det væsentligste -— burde ihvertfald være det.

O .\J. (f!)OTxJ/y .

MEDDELELSER

Et Middagsblad bringer den 20. Septbr.
en ledende Artikel om »moderne« Kunst og
fortæller glædestraalende, at en Mand i
Amerika, der ikke havde Begreb om Ma-
lerkunst — men derimod var gift med en
fremragende Malerinde, som Pressen var
haard imod, fordi hun malede »gammel-
dags« — en skønne Dag gav sig til at
male moderne Maleri, for at spille Kritiken
et Puds. Hemmeligheden var, skriver den
indsigtsfulde Pressemand. »at han blot luk-
kede Øjnene og tjærede løs. Saa kom Aner-
kendelsen«. Og henrykt henviser Bladman-
den til, at bl. a. det franske Kunstblad
»Revne du Vrai e? du Bean«, 1925, bragte
en lang Artikel om ham, ja »endnu for en
Maaned siden stod han omtalt i »Lu Revne
moderne«, der roste denne fine Kunstners
ejendommelige, inspirerede Malerier.« Den
begavede Redaktør aner aabenbart ikke, at
de to Kunstblade udelukkende lever af, for
en bestemt Betaling, at bringe rosende Ar-
tikler om Kunst og Literatur, i Sagens Na-
tur, af den mest horrible Art. Der er, som
før omtalt, ingen Grænser for, hvad de
gæstfri Tidsskrifter giver Husly for i de-
res Spalter, ja, det var endog meget tro-
ligt, at Eftermiddagsbladets Redaktør, for
gode Ord og Betaling, kunde faa en rosen-
de Artikel optaget, hvor hans fremragende
journalistiske Begavelse blev sammenlignet
med selve Roquefort. Skrønen om samme
Amerikaner, der i 1926 udstillede i Chicago
»sammen med 480 Billeder«, og som ene-
ste Udstiller blev rost i »77?e Arf IVorM«,
hvor han blev sammenlignet med van Gogh,
og i C/ncago Bvenfng Pos?, hvor han ud-
nævntes til en ny Gaugufu, viser med Ty-
delighed, at Middagsbladets amerikanske
Ven — hvis han nogensinde har eksiste-
ret — har baaret sig lidt kluntet ad, da

han sendte sit Manuskript, ledsaget af
Postanvisningen, ind til de amerikanske
Bladredaktioner, ved ikke at vide, at de
eneste Lighedspunkter mellem Gauguin og
van Gogh er de samme Forbogstaver. Men
at en kjøbenhavnsk Bladmand, uden at blin-
ke, hopper paa Limpinden og serverer den
amerikanske, brankede And som en udsøgt
Lækkerb.idsken, virker komisk. — Middags-
bladets ledende Artikel bærer Overskriften
»Pip«, det er dens rette Navn.
De tre Udstillinger, der for Øjeblikket
fylder den fri Udstillings Lokaler, om dem
er der desværre ikke ret meget godt at
sige. Alder? Petersen, der fylder Midtersa-
len, har ikke meget Begreb om Maleri. Dy-
rehavemalerne, der i Retning af Publikums-
maleri heller ikke nægter sig noget, virker
paa Baggrund af ham mere tiltalende. Ma-
lersammenslutningen af 1921 stemmer hel-
ler ikke Sindet til Fest. Det er svært at
afgøre, hvor mange af de udstillede, ret
uheldige Resultater skyldes manglende
manuel Færdighed eller Talentløshed. En
enkelt Maler, Poul Seiden, er i Besiddelse
af Humor og en ikke ringe Sans for Far-
veværdierne, blot han vilde samle sig lidt
mere om et enkelt Arbejde og bl. a. dyg-
tiggøre sig i Tegningen, den er urigtig og
daarlig, fordi den, hos ham, svækker den
billedmæssige Virkning.
Alle danske Kunstnere — uden Undta-
gelse — har for Tiden faaet tilsendt de
aarlig tilbagevendende, meget smigrende
Opfordringer fra to franske Kunsttidsskrif-
ter om Offentliggørelsen af deres Biografi,
Nekrolog, alt efter Behag, for en Pris af
nogle faa Centimer pr. Linie. Tidsskrifter-
nes Navne er La Revne Moderne og Revne

dn V/'af e? dn Benn, der meget betegnende
bærer Navnet det smukke og sandes Re-
vne, men vist ogsaa nok derfor holder lidt
højere Priser.
Der er ingen Grænser for, hvad de gæst-
fri Tidsskrifter giver Husly for i deres Spal-
ter. Kunstnere med den rette Forstaaelse
af deres egen Værdi har her en bekvem
Lejlighed til, paa Tryk, at faa attesteret, at
de er Leonardos, Cezannes, el Grecos
jævnbyrdige, ja, maaske endog langt over-
legne. Da det er reelle Foretagender, ga-
ranterer Tidsskrifterne for en Korrekturs
Tilsendelse.
De ovennævnte statelige Kunstblade lig-
ger for Tiden fremme til Gennemsyn paa
Hr. Af&er? Petersens Udstilling i den Fri,
med udmærkede Afhandlinger om Kunst-
neren.
Ny Carlsberg Fondet har i disse Dage
købt Hans W. Larsen: »Bronzestatuette«,
William F. Larsen: »Badende Kvinde« og
Max Andersen: »Barnebuste« i Bronze. Det
er vore Provfnsmnseer, der, senere hen ved
en Lodtrækning, skal lyksaliggøres med de
Herrers Arbejder.
Der er stadig visse Fordele forbundet
med at bo i Hovedstaden.
*
Dr. polit. Sandholdts velmenende For-
slag om »Maleri-Skøder«, saa Malerne fik
Andel i deres Billeders Værdistigning, er
teoretisk rigtig, men, som bekendt, »graa
er alskens Teori«. Dr. S. aner aabenbart
ikke, at den gode Kunst som oftest ude-
lukkende bliver solgt fordi Køberen haaber
paa stor Profit i Fremtiden.
Forslaget har derfor, ført ud i Praksis,
alle mulige Chancer for at gøre den stik
modsatte Virkning af den tilsigtede.