Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

K

FAR

H "TtkEN oprindelige Mening med Farve-
] W stikket var at fremskaffe Billeder
^ ad mekanisk Vej, der kunde erstatte
Malerier og købes billigt af Folk, der ikke
havde Raad til at anskaffe sig rigtige Ma-
lerier. At Nutiden med fuld Ret betragter
Farvestikket som en selvstændig Kunstart,
har Pionererne ikke tænkt sig Muligheden
af. Først langt hen i det attende Aarhun-
drede betragtede Kunstnerne selv deres
Stik som andet end Genfremstilling af Ma-
lerier.
Der er lang Vej frem fra Clairobscur-
stikkene til de skønne engelske og franske
Farvestik i det attende Aarhundrede. Man-
ge Kunstnere forsøgte paa mange mærke-
lige Ataader, som er et helt Studium for
sig. Nogle af de særlig ihærdige har hver
for sig for en Tid haft Ord for at være
den rette Opfinder af Farvestikket. Der-
iblandt er Rembrandts Lærer, Lastmann,
Hercules Seghers fra Nymwegen, Johannes
Teyler fra samme By, og Le Blon fra
Frankfurt a. M. Den sidste anerkendes nu
for den egentlige Opfinder.
Hercules Seghers (1589—1659) var en
ypperlig om end noget manieret Raderer.
De farvelagte Stik, der findes af ham, er
ikke fremstillede ad mekanisk Vej. Han
lagde Farve paa sine raderede Kobberpla-
der, gned den atter af, saa den kun sad
tilbage i de fordybede, raderede Linier og
tog saa Aftryk, hvortil han tit brugte far-
vet Papir eller Lærred, og ved yderligere
at haandmale selve Billedet, fik han flere
Farver frem. Men Pladen maatte farves
paany for hvert Aftryk, og dertil behøves
en Kunstners Arbejde — det er ikke no-
get, der kan overlades til en Trykker.
Rembrandt kendte Seghers og har vel sat
Pris paa hans Arbejder, eller ogsaa har
han villet støtte den af Uheld og Fattig-
dom forfulgte Ataler, for han havde ikke
mindre end seks Malerier af ham i sin Sam-
ling. Ganske kuriøst er det, at en af Rem-
brandts Raderinger — den »store« Flugten
til Ægypten — med Undtagelse af noget
ved Træerne til højre og selve Figurerne,
er helt og holdent Seghers Arbejde. Det
fremgaar ganske tydeligt af de mange
sniaa, krumme Linier, som er karakteristi-
ske for Seghers.
Med noget større Ret kunde Johannes
Teyler kaldes for Opfinder af en Art Far-
vestik. Hans Stik var Liniestik, og han
gjorde som Seghers: satte Farver paa Pla-
den for hvert Aftryk, men han gjorde, saa
vidt man kan se, ikke saa meget ved Bil-
ledet ud over, hvad det modtog ved Tryk-
ningen. Om baade hans og Seghers Stik
gælder det, at de saa godt som aldrig kom-
mer paa Alarkedet, Teylers i hvert Fald al-
drig, for han har saa vidt vides, kun efter-
ladt sig en Bog med Stik, som er i British
Museum. Den kaldes kort og godt Tey-
lers. Den indeholder godt og vel hundrede
Farvestik, dels af Teyler selv, dels af an-

VES
il
dre, som for Eksempel Wenzel Hollar. Tey-
ler har rimeligvis ment, at den skulde være
Indledningen til et større Værk, som aldrig
er bleven færdigt, for han har nok saa høj-
tideligt kaldt den »Opus rypcchromaf;'-
cnm«. Bogen er et absolut Unicum, og den
indeholder Portræter, Landskaber, Blom-
ster, Fugle. Navnlig de sidste er særdeles


Ga H f z <? r D'Ag*o f yMarå?

godt udførte; der findes blandt andet en
meget smuk Hane i naturlig Størrelse.
Det fik ingen ret Art med Farvestik, før
man fandt paa at forbinde det med Sort-
kunsten, paa et senere Tidspunkt med
Aquatinten og Punkterstikket, samt, for de
to første Stikarters Vedkommende, følge
den Vej, Clairobscurstikket havde vist,
nemlig at bruge mere end en Plade til
hvert Billede. Den første, der her fandt en
Løsning, var Jacob Christoph Le Blon, født
1667 i Frankfurt af franske Forældre.


T )

Hans Familie havde bestemt ham til Han-
delen, men Drengen hverken vilde eller
kunde finde sig i den Ordning. Han teg-
nede og malede tidlig og silde i Stedet for
at passe sine Pligter, og en skønne Dag
rømmede han bort fra den fædrene Myn-
dighed og turede rundt mange Steder i
Europa. Først, da han tilsidst havnede i
London, fandt han Folk, der vilde inter-
essere sig for hans Eksperimenter med
Farvestikket. Den store Newtons Farvelære
om de tre primære Farver var endnu da
helt ny, og Le Blon gik ved sine Forsøg
ud fra lians Teori. Han behandlede en
Kobberplade til hver Farve: den første til
den blaa, den anden til den gule og den
tredie til den røde Farve. Senere tog han
en fjerde Plade i Brug til Omrids og Skyg-
ger i sort.
Et Selskab dannedes i London til at ar-
bejde for Opfindelsen. Alange Penge blev
sat deri, og Le Blon skulde selv være
Leder. Der blev udført Billeder for mange
tusind Pund Sterling. Hvor alle de Stik er
bleven af, er ikke godt at vide. Der solg-
tes i Følge Regnskaberne kun for 600
Pund. Derfor mener man, at der den Dag
i Dag godt kan findes uopdagede Le Blon-
stik omkring i engelske Hjem, for de blev
af og til smurt over med et godt tykt Lag
Fernis og udgivne for Oliemalerier.
Le Bions Stik er uhyre sjældne. Hans
bedste er uden Tvivl Portrætet af Kong
Georg I af England. Det er meget smukt
i Farverne og ikke saa stort som de an-
dre Portræter, man kender af ham. Det vat-
fremme i London i 1921 og kostede da 60
Pund Sterling. Hans andre Portræter er go-
de og levende, hvad selve Tegningen an-
gaar, men Farverne er tit slet ikke heldige.
Den blaa eller røde Farve dominerer ofte
alt for meget, og den røde kan tit minde
ubehageligt om Hindbærsaft. Hans anato-
miske Stik er gode og klare.
Det gik ikke ret godt med Selskabet.
Efter kort Tids Forløb maatte det holde
op og de interesserede led store Tab. Der
lavedes nogle Tapeter, men heller ikke det-
te gik, og Le Blon maatte fortrække fra
England dybt i Gæld. Han fandt Tilflugt
i Paris, hvor Ludvig XV tilstod ham et
kongeligt Privilegium. Fra denne Tid stam-
mer et stort Stik af Kongen, holdt over-
vejende i blaa Farver. Le Blon lærte Kun-
sten fra sig til Familien Gautier D'Agoty
og til Lasinio. En af de seks D'Agotyer til-
egnede sig senere ganske frejdigt Æren
for Le Bions Opfindelse.
Men det trefarvede Sortekunststik havde
ingen Fremtid for sig. De senere franske
Kobberstikkere arbejdede mest med Aqua-
tinten og med adskillige flere Plader end
Pionererne, og i England opnaaedes navn-
lig smukke Resultater ved Anvendelse af
Punktermaneren og en enkelt Kobber-
plade.


/. X. 77.
753