Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

NÆSTVED MUSEUM
7 Vore PrownsniH.seer sÆrzyer zfczz zzzzg^e AfzzzzsA/zz^^orzArcr
/va/z Mzz/zA: O/^ezz zzezfezz/or o/zz z/eA nyaa&nez/e Nzz^ezz/n z Næ^Ayez/.

m **%^EN gamle Købstad ved Susaaens Munding, som
Id m om faa Aar kan fejre sit 900 Aars Jubilæum,
G W er rig paa Tillokkelser. Ingen Skovsti, der snor
H sig frem under gamle Bdge, bringer den Van-
drende saa forfriskende Indtryk af Skønhed, som den, der
langs den strømmende Aa, hvor Kvæget paa de side Eng-
drag spejler deres røde Kroppe i det graagrønne Vand,
rigtigt et Motiv for den dan-
skeste af alle Malere, Poul
Christiansen, fører ud ti)
Herlufsholms herregaards-
agtige Bygningskompleks,
hvis minderige Kirke gem-
mer det herlige Stykke
Kunsthaandværk udskaaret
i Hvalrostand, forestillende
den lidende Kristus paa
Korset, som Francis Beckett
gennem en Afhandling ha-
bragt vort Hjerte nær. Hvad
gammel Bygningskunst an-
gaar, ejer Byen saa betyde-
lige Mindesmærker som Set.
Peders Kirke, hvis høje Kor
hører til de skønneste i Lan-
det, Set. Mortens Kirke med
Abel Schrøders fantastiske
udskaarne Altertavle og
Helligaandshuset, som nu er
blevet istandsat og indrettet
til et ideelt Hjem for Næst-
veds kulturelle Samlinger.
Museet, der er ret ungt,
er stiftet af Næstveds Mu-
seums-, Turist- og Forskøn-
nelsesforening. Det havde i
en Aarrække til Huse i det
gamle Raadhus under me-
get beskedne Forhold. Takket være Formanden for »Fore-
ningen med det lange Navn«, Hr. Grosserer Denruths ener-
giske Arbejde, lykkedes det forholdsvis hurtigt at skabe
Museet bedre Levevilkaar, idet man af Kommunen fik over-
ladt det gamle Helligaandshus. Til dets Restaurering ydede
saavel Foreningen som Byraadet et klækkeligt Bidrag, og
den 2. Juni i Aar, knapt 9 Aar efter dets Grundlæggelse,
foregik Museets højtidelige Indvielse. Arkitekt Tidemand-
Dal, som bl. a. har bygget Byens smukke Alderdomshjem
og K.F.U.M.s statelige Hus paa Hovedgaden, har med
kyndig Haand ledet Restaureringen af den forfaldne Byg-
ning med sagkyndig Bistand af Nationalmuseets Folk, og
skabt Samlingen en Ramme, der næppe kan tænkes vær-
digere.
Bygningen, der stammer fra Tiden omkring 1500, hat-
tjent til mange Formaal og været tiltænkt endnu flere,

bl. a. til Folkebibliotek, Nævningeting, Elektricitetsværk
og Landemodesa]. Fra Middelalderen og til langt op i det
19. Aarhundrede benyttedes den til Hospital for Byens Fat-
tige, et Slags Alderdomshjem; en Funktion, sotn den nu,
omend paa en lidt anden Vis, atter kommer til at indtage.
Den er det eneste bevarede Helligaandshus her i Landet,
thi hvad der ellers gaar under denne Betegnelse, er kun
Rester af gamle Hellig-
aandsklostre.
Huset er opført i to Af-
snit. Ældst er Vestsiden,
der rummer Kirkesalen.
Denne, der oprindelig vat-
overhvælvet, man ser endnu
tydeligt Sporene af Hvæl-
vingskapperne, har nu faaet
et Bjælkeloft, der i høj Grad
klæder Rummet. En Over-
gang paatænkte man at re-
konstruere de fire Hvælvin-
ger, men da man intet be-
stemt vidste om deres op-
rindelige Udseende, fore-
trak man den mere prakti-
ske Løsning, og var saa hel-
dig at faa overladt nogle
Loftsbjælker fra Kronborgs
Riddersal, der viste sig at
være særdeles anvendelige.
Faget nærmest Gavlen hat-
været delt i et Vindfang
med to mindre Rum paa
hver Side. Faget har baaret
en Tagrytter, der har været
anbragt nær Gavlen, der
med sine rige Blændinger
regnes for Landets skønne-
ste gotiske Gavl. I Østbyg-
ningen støtter Ruminddelingen sig delvis paa de fundne
Fundamenter. Inddelingen i andet Stokværk og i Tageta-
gen er dog udelukkende udført med Samlingens Tarv
for Øje.
Som Bygningen nu staar med sine røde Mure, der kun
venter paa den Patina, som det skiftende Vejrlig atter
hurligt vil forlene den med, vidner den ikke alene om
Middelalderens høje Bygningskultur, men ogsaa om vor
Tids vaagne og forstaaende Kærlighed til Fortidens
Minder.
I Kirkesalen, hvis Nordvæg prydes af smaa Nicher, er
Museets udskaarne middelalderlige Træarbejder anbragte,
Crucifixer og Hetgenfigurer og Brudstykker af gamle Al-
tertavler, deponerede af Ejerne af Gaunø, Gisselfeldt og
Gunnerslevholm, samt nogle spredte Bygningsfragmenter.
Store Skatte er det vel ikke, tuen netop her i det lave



779