Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

FRA
Paula Modersohn-Becher, der døde 1919
kun 32 Aar gammel, har nu faaet sit eget
Atusæum i Bremen. Den Reaktion, som
Salmonsens Leksikon mener, at man alle-
rede. sporer mod hendes engang saa for-
gudede Kunst, har aabenbart ikke naaet
hendes Hjemby. Denne er ved dette Mu-
sæums Aabning vistnok blevet den første
By, der indretter et selvstændigt Musæum
for en kvindelig Kunstner.
Til at indtage de to Pladser i Académie
Francaise, der stod ledige efter Jean Ri-
chepin og René Boysleve, har man nu
valgt Roman- og Skuespilforfatteren Abel
Hermant og Kunsthistorikeren Emile
Måle. Begge Valg har vakt en Del Undren.
Måle, der er Direktør for den franske
Kunstskole i Rom, og hvis Hovedværk
handler om den religiøse Kunst i det 13de
Aarhundrede, har hidtil kun været kendt i
en ret snæver Kreds og betyder næppe me-
get som Videnskabsmand. Hermant er me-
re kendt; han har skrevet en Snes Roma-
ner og en halv Snes Skuespil, men da hans
Berømmelse væsentligst skyldes en Persi-
flage over den franske Militarisme »Le ca-
valier Miserey«, forstaar man, at hans Op-
tagelse mellem »de udødelige« baade væk-
ker Undren og Forargelse netop i de Kred-
se, der betragter Academiet med størst Ve-
neration.
*
Den europæiske Kunstindustri-Udstilling
i Leipzig blev ikke nogen egentlig Succes,
især ikke for de tyske Keramikere. Disse
har, skriver Otto Pelka i »Der Kunstwan-
derer«, for største Delen forskrevet sig til
en meget lidt oplivende Japanisme, der er
aldeles uden Formaal og Alening; den vi-
ser kun, at man er ved at glemme, at
Kunstindustri er Nyttekunst. Dette, paa-
staar Pelka, huskes endnu af Keramikere
i baade Holland, England og Danmark,
og han lader sin Anmeldelse følge af fem
Illustrationer, der alle gengiver danske Ar-
bejder, to Figurer af Kai Nielsen og tre
Vaser af Jo Halm Loclier.
*
1 Editions des Quatre Chemins er der ud-
kommet en ny Bog om Maleren Rousseau,
skrevet af Philippe Soupault; dens Titel
er: Henri Rousseau le Douanier.

Sensationel Begivenhed indenfor Kunst-
industrien: Et tysk Firma har udskrevet
en Konkurrence om Fremstilling af de i
ydre Form og Udstyr smukkeste Mundhar-
monikaer.
*
Den Kultus, der bliver viet Kipling, gi-
ver sig naturligvis ogsaa Udtryk i de Pri-
ser, Samlere betaler for sjældne Udgaver
af hans Værker. Et lille Hefte »Schoolboy
/A?

U D L A
Lyries«, trykt privatim 1881 i Indien, be-
taltes saaledes for nylig i London med 420
Pund Sterling.

KÅTHE KOLLWITZ
6 0 A A f?
Den 6. Juli fyldte Kathe Kollwitz 60 Aar.
Hun. der er født i Konigsberg som Datter
af en Præst ved en frireligiøs Menighed,
staar nu som det tyske Demokratis maa-
ske betydeligste Kunstner paa Grafikens
forskellige Omraader. Opvokset i et stærkt
socialt interesseret Hjem modtog hun sine
første kunstneriske inspirerende Indtryk af
Gerhart Hauptmanns sociale Drama »Væ-
verne«, der resulterede i de seks Blade
»En Væveropstand«. Som i senere Værker


.. .

/t a f /? e /C o / / w f 2;
»Krig« og »Død« er det her det arbejdende
Folks Lidelser, og især Mødrenes Kval, der
bliver det bærende Motiv. Ogsaa Haupt-
manns »Florian Geyer« affødte en Række
Raderinger og Stentryk »Bondekrig«. Aare-
ne har ikke sløvet Kunstnerinden, de sidste
Tiders Begivenheder har hun stadig fulgt
og omsat i sine Værker, af hvilke Minde-
bladet over Liebknecht vel nok tydeligst
vidner om hendes uforandrede Stilling i
den sociale Kamp. Maaske netop herfor kan
den udenforstaaende synes, at hendes
Landsmænd overvurderer hendes Kunst,
idet de lader sig henrive til for stor Beun-
dring af den agitatoriske Kraft og dybe
menneskelige Medfølen med Samfundets
Stedbørn, der præger baade hendes Værk
og hendes Liv. At hun er en betydelig Gra-
fiker lader sig ikke nægte, men just at
stille hende ved Siden af eller over hendes
Læremester Klinger turde være en Over-
drivelse, der maa skrives paa Tidens Reg-
ning.

Nordstedt og Soners Forlag har udsendt
en ny Bog af Erik Wettergren »Sceneri-
er«, en Samling Essays om Rejser, Kunst

N D E T
og Teater, viet Mindet om Emil Hanno-
ver og August Brunius. Af Kunstnere be-
handles Gericault, Henri-Matisse, Eilif Pe-
terssen, Harriet Backer og Prins Eugen i
Oversigtsartikler, der paa faa Sider giver
ret rammende Karakteristiker — derefter
følger et Afsnit om nyere svensk Kunst,
bygget over Indtryk fra Kunstudstillinger
i 1925. Forfatterens Hovedinteresse er her
Isaac Grunewald, hvis Kunst karakterise-
res som stammende fra to Kilder: det
umiddelbare Forhold til Naturen og Deko-
reringslysten; men disse Kilder rinder hos
ham parallelt og gaar kun sjældent op i
uadskillig ægte Forening.
1 Afsnittet om Teater findes en kort An-
meldelse af Poul Reumerts Optræden som
Tartuffe paa Dramatiska Teatern.
*
Af »Bonniers allmånna konsthistoria« er
der udkommet to ny Bind, hvoraf det ene,
skrevet af Axel L. Romdahl, behandler den
nordeuropæiske Billedkunst i 14- og 1500
Aarene, mens det andet, skrevet af Ragnar
Josephson, omhandler Romantiken.
Samtidig har Bogforlaget »Natur og
Kultur« udsendt en stor finsk Kunsthistorie
under Redaktion af L. Wennervirta, der
selv skildrer den nyere Tids Kunst.
Faa Bøger har haft større Indflydelse
paa det nyere tyske Aandsliv end det ano-
nyme Værk »Rembrandt als Erzieher«, der
udkom i 1890 og var et omfattende Opgør
med de herskende Anskuelser paa alle
Aandslivets Omraader. Bogens Forfatter
hed Julius Langbehn, han var født 1851 og
døde 1907. Om ham har nu Benedikt Mom-
me Nissen paa Herder og Co.s Forlag ud-
sendt en 353 Sider stor Bog »Der Rem-
brandtdeutsche« med et Forord af den
kendte katolske Biskop Keppler, der stod
Langbehn meget nær og sikkert ikke er
uden Skyld i, at denne gik over til Kato-
licismen.
Nissens Biografi er en klar og indgaa-
ende Redegørelse for Langbehns ydre Livs-
kaar og hele aandelige Udvikling, dennes
Forudsætninger og hans Værks Betydning
for Samtiden. Af særlig Interesse er Skild-
ringen af Langbehns Forhold til Leibl og
Hans Toma, hans Besøg hos Nietzsche og
Bismarck, og hans Overgang fra Kunst-
idealist til troende Katolik. Bogen er ikke
blot et Bidrag til Forstaaelse af selve Fæ-
nomenet »Der Rembrandtdeutsche«, men
den giver ogsaa et meget væsentligt Bi-
drag til Forstaaelse af hele den aandelige
Kamp, som tog sin Begyndelse omkring
1890, Kampen mod Naturalismen og Pro-
klameringen af en ny Individualisme, der
saa sin Fuldkommengørelse i Kunsten. Net-
op fordi Langbehn er saa typisk og paa
adskillige Omraader i sin Udvikling danner
Sidestykket til Typer i andre Landes
Aandsliv har Bogen om ham Krav paa Op-
mærksomhed ogsaa herhjemme.