DOI Heft:
Nr. 3 (Marts 1927)
DOI Artikel:Petersen, Christian Mathias Knud: Fyens Stiftsmuseum
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0092
FYENS STtFTSMUSEUM
/ ^erze/z vore Proyz/zs/zzzzseer 5^rzvcr /F^//cA:^rc/z /or O^e/z^eBy^ o//e/zf?zge&i/7z/zn^r, C/zr. /W. A^. Pefer^o/z om
Fye/zs ^z/^/zzzz^ozz/zz. Ar/z/r/c/z or (fo/z o/zosfo oA:5Z^foro/z(fo ^o/zz/ozfo Pozfo^oro/^c /or Æzzsoofs T/z^forzo o^ f/z/FzArfz'/z^.
^ ER er kun gaaet lidt over 40 Aar, siden den Byg-
øi. n ning, som rummer Fyens Stiftsmuseums Samlin-
, ^ ger, biev taget i Brug; men ,Snm//ng*ernes Grnnd-
H /regge/se fandt Sted for mere end 100 Aar siden.
Paa Sanderumgaard, en haiv Snes Kiiometer Øst for
Odense, boede i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede Ge-
hejmekonferensraad /o/;an Fn/ow, der er kendt fra Histo-
rien, fordi han 1773'—93 øvede megen Indflydelse ved
Hoffet som en trofast Ven og samvittighedsfuld Raadgiver
for Kronprins Frederik (Frederik VI). Btilow interesse-
rede sig i høj Grad for alt, der kunde fremme det aande-
lige Liv paa Fyn. 1813 var han med til at oprette Fyens
Stiftsbibliotek; da Fyens Stifts literaire Selskab blev stiftet
1815, ydede han et større Beløb ti) dets Grundfond, og
Grundlæggelsen af Museet i Odense maa sikkert regnes
/mm til Ære.
Som bekendt var der i 1807 paa Forslag af Rasmus
Nyerup bleven nedsat en kgl. »Kommission for Oldsagers
Opbevaring«, der indsamlede Oldsager fra de forskellige
Egne af Danmark til Opbevaring i Universitetsbiblioteket
paa Loftet over Trinitatis Kirke. Johan Btilow havde en
lille Oldsagssamling paa godt et halvt Hundrede Stykker;
men i Stedet for at sende dem til Kjøbenhavn forærede han
dem til det nyoprettede Stiftsbibliotek, for at de kunde
blive til Glæde for Fynboerne. Hans Eksempel fulgtes
straks af enkelte andre, nærmest Sognepræster, og da Pr/ns
C/u7s//an Frec/er/Ar (Christian VIII) som Guvernør over
Fyn tog Ophold i Odense, fik ogsaa han Interesse for
-S/ZJ/sZn'M/c/eA'e/s OMsagssamEng. Han anbefalede den saa
indtrængende, at Kommissionen for Oldsagers Opbevaring
] August 1818 sendte Stiftsbiblioteket 106 Oldsager. Des-
værre viste det sig snart, at den fynske Befolkning fore-
løbig var uden Forstaaelse af Samlingens Betydning. Der
kom ingen nye Gaver til den. Efter at have bestaaet i en
Snes Aar omfattede den kun 148 Stykker fra Stenalderen,
24 fra Bronzealderen, 12 fra Jernalderen, 56 fra Middel-
alderen og den nyere Tid samt 3 Genstande af naturhisto-
risk Interesse. Stiftsbibliotekets Ledelse glemte til sidst
ganske sin Forpligtelse til at værne om Samlingen. Naar
de kjøbenhavnske Museumsmænd kom til Odense, saa de
ti) deres store Ærgrelse, at de smukke Oldsager fik Lov
til at ligge tæt sammenpakkede og dækkede af et tykt Lag
Støv.
Først i 1860 vaagnede Kærligheden til Museumssagen
igen i Odense, og nu blev der taget fat med Kraft. Det var
ikke længere nogle af Samfundets fornemste Mænd, der
beskyttende vilde tage sig af Befolkningens aandelige Liv,
men selve Borgerskabet, der af historisk Interesse vilde
sætte noget ind paa at værne de fynske Fortidsminder og
skabe Oldsagerne et Opbevaringssted i Fyns Hovedstad.
Man henvendte sig til Staten og fik gratis overladt Brugen
af 2 Værelser i Odense Slots Stueetage: den store Sal
»Rosen« og et rummeligt Sideværelse. Saa gjaldt det om
at faa Penge til Museets Indretning og Drift. Heldigvis
lovede Fyens Stifts patriotiske Selskab at yde et aar-
ligt Bidrag af 20 Rdl. i de 5 første Aar, og der blev
dannet en Forening med 36 Medlemmer, der betalte
2 Rdl. aarlig til Ycrn7sAr /Museum / Or/ense. Forenin-
gens Bestyrelse valgte til Formand A7junA7 C. G. F.
Faøer (f. 1822), Statskonsulent Harald Fabers og Profes-
sor Knud Fabers Fader, og til Næstformand Apo/eArer
Gus/av LoAsre (f. 1825). Endelig skulde man have noget at
anbringe i Lokalerne paa Slottet. Stiftsbibliotekets 243
Museumsgenstande fik man overladt som »et Laan paa
ubestemt Tid«, men de fyldte ikke ret meget. Man ud-
sendte da Opfordring ti! at betænke Nordisk Museum med
Gaver, og Bestyrelsen havde den Glæde at se, at alle Sam-
fundslag nu forstod Betydningen af, at der paa Fyn skab-
tes et Museum, hvor de Oldsager, der havde et mere eller
mindre usikkert Opbevaringssted i de forskellige Hjem,
kunde samles til Oplysning og Glæde for alle. Fra Maj
1860 til Maj 1862 modtog Nordisk Museum ikke mindre
end 900 brugelige Genstande. Selvfølgelig kunde Høsten
ikke vedblivende være saa rig; men man var kommen over
det døde Punkt. Museet var en uomstødelig Kendsgerning.
Straks forholdt Oldnordisk Museum i Kjøbenhavn sig ret
køligt overfor det ny Museum; man var bange for, det
skulde gaa med dette som med Stiftsbibliotekets Oldsags-
samling. Men det varede ikke længe, inden der begyndtes
et for begge Parter særdeles tilfredsstillende Samarbejde.
Da Oldnordisk Museum i Sommeren 1865 foretog den be-
tydningsfulde Gnefersøge/se a) F/emosen ver/ A/Zesø i Nær-
heden af Odense og fremdrog flere Tusinde Vaaben og
Brugsgenstande fra Folkevandringstiden, havde Faber og
Lotze ført de nødvendige Forhaandsforhandlinger med Mo-
sens Ejere og paa anden Maade været behjælpelige ved
Arbejdets Tilrettelæggelse. Til Tak sendte Oldnordisk Mu-
seum derfor Aaret efter 3 Hundrede af de fremdragne
Genstande som Gave, saaledes at Odensemuseet, der selv
havde forskaffet sig et Hundrede Stykker fra Viemosen,
kunde udstille en Samling, der ret alsidigt belyste FaZA*e-
van7n'ng.s//<7ens FuZ/ur og maatte vække stor Interesse,
fordi den stammede fra den nærmeste Omegn. løvrigt fore-
tog Bestyrelsen i god Forstaaelse med det kjøbenhavnske
Afuseum selv en De! Udgravninger og kom derved i Be-
siddelse af flere udmærkede samlede Fund fra Oldtidens
forskellige Perioder (se Aarbøger for nordisk Oldkyndig-
hed og Historie 1868).
Da Nordisk Museum havde bestaaet i 10 Aar, omfattede
Samlingen omtrent halvtredje Tusinde Genstande; men Be-
styrelsen var alligevel ikke tilfreds med, hvad den havde
udrettet. Den fandt, at Samlingen ikke var saa stor og be-
tydelig, at den i synderlig Grad kunde »tildrage sig Al-
menhedens Opmærksomhed og Understøttelse«. Da aab-
nede der sig pludselig Mulighed for med eet at komme i
Besiddelse af 7—8 Gange saa mange Oldsager, som man
havde i Forvejen. I den nordvestfynske Landsby Sletterod
fandtes en meget stor Samling. Den tilhørte en a) Dan-
u?arA*s mær/reZZgs/e .Samlere, den 81-aarige AxeZ FreeferZAr
Lassen, der under Navnet »Den hvide Doktor« var kendt
42
/ ^erze/z vore Proyz/zs/zzzzseer 5^rzvcr /F^//cA:^rc/z /or O^e/z^eBy^ o//e/zf?zge&i/7z/zn^r, C/zr. /W. A^. Pefer^o/z om
Fye/zs ^z/^/zzzz^ozz/zz. Ar/z/r/c/z or (fo/z o/zosfo oA:5Z^foro/z(fo ^o/zz/ozfo Pozfo^oro/^c /or Æzzsoofs T/z^forzo o^ f/z/FzArfz'/z^.
^ ER er kun gaaet lidt over 40 Aar, siden den Byg-
øi. n ning, som rummer Fyens Stiftsmuseums Samlin-
, ^ ger, biev taget i Brug; men ,Snm//ng*ernes Grnnd-
H /regge/se fandt Sted for mere end 100 Aar siden.
Paa Sanderumgaard, en haiv Snes Kiiometer Øst for
Odense, boede i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede Ge-
hejmekonferensraad /o/;an Fn/ow, der er kendt fra Histo-
rien, fordi han 1773'—93 øvede megen Indflydelse ved
Hoffet som en trofast Ven og samvittighedsfuld Raadgiver
for Kronprins Frederik (Frederik VI). Btilow interesse-
rede sig i høj Grad for alt, der kunde fremme det aande-
lige Liv paa Fyn. 1813 var han med til at oprette Fyens
Stiftsbibliotek; da Fyens Stifts literaire Selskab blev stiftet
1815, ydede han et større Beløb ti) dets Grundfond, og
Grundlæggelsen af Museet i Odense maa sikkert regnes
/mm til Ære.
Som bekendt var der i 1807 paa Forslag af Rasmus
Nyerup bleven nedsat en kgl. »Kommission for Oldsagers
Opbevaring«, der indsamlede Oldsager fra de forskellige
Egne af Danmark til Opbevaring i Universitetsbiblioteket
paa Loftet over Trinitatis Kirke. Johan Btilow havde en
lille Oldsagssamling paa godt et halvt Hundrede Stykker;
men i Stedet for at sende dem til Kjøbenhavn forærede han
dem til det nyoprettede Stiftsbibliotek, for at de kunde
blive til Glæde for Fynboerne. Hans Eksempel fulgtes
straks af enkelte andre, nærmest Sognepræster, og da Pr/ns
C/u7s//an Frec/er/Ar (Christian VIII) som Guvernør over
Fyn tog Ophold i Odense, fik ogsaa han Interesse for
-S/ZJ/sZn'M/c/eA'e/s OMsagssamEng. Han anbefalede den saa
indtrængende, at Kommissionen for Oldsagers Opbevaring
] August 1818 sendte Stiftsbiblioteket 106 Oldsager. Des-
værre viste det sig snart, at den fynske Befolkning fore-
løbig var uden Forstaaelse af Samlingens Betydning. Der
kom ingen nye Gaver til den. Efter at have bestaaet i en
Snes Aar omfattede den kun 148 Stykker fra Stenalderen,
24 fra Bronzealderen, 12 fra Jernalderen, 56 fra Middel-
alderen og den nyere Tid samt 3 Genstande af naturhisto-
risk Interesse. Stiftsbibliotekets Ledelse glemte til sidst
ganske sin Forpligtelse til at værne om Samlingen. Naar
de kjøbenhavnske Museumsmænd kom til Odense, saa de
ti) deres store Ærgrelse, at de smukke Oldsager fik Lov
til at ligge tæt sammenpakkede og dækkede af et tykt Lag
Støv.
Først i 1860 vaagnede Kærligheden til Museumssagen
igen i Odense, og nu blev der taget fat med Kraft. Det var
ikke længere nogle af Samfundets fornemste Mænd, der
beskyttende vilde tage sig af Befolkningens aandelige Liv,
men selve Borgerskabet, der af historisk Interesse vilde
sætte noget ind paa at værne de fynske Fortidsminder og
skabe Oldsagerne et Opbevaringssted i Fyns Hovedstad.
Man henvendte sig til Staten og fik gratis overladt Brugen
af 2 Værelser i Odense Slots Stueetage: den store Sal
»Rosen« og et rummeligt Sideværelse. Saa gjaldt det om
at faa Penge til Museets Indretning og Drift. Heldigvis
lovede Fyens Stifts patriotiske Selskab at yde et aar-
ligt Bidrag af 20 Rdl. i de 5 første Aar, og der blev
dannet en Forening med 36 Medlemmer, der betalte
2 Rdl. aarlig til Ycrn7sAr /Museum / Or/ense. Forenin-
gens Bestyrelse valgte til Formand A7junA7 C. G. F.
Faøer (f. 1822), Statskonsulent Harald Fabers og Profes-
sor Knud Fabers Fader, og til Næstformand Apo/eArer
Gus/av LoAsre (f. 1825). Endelig skulde man have noget at
anbringe i Lokalerne paa Slottet. Stiftsbibliotekets 243
Museumsgenstande fik man overladt som »et Laan paa
ubestemt Tid«, men de fyldte ikke ret meget. Man ud-
sendte da Opfordring ti! at betænke Nordisk Museum med
Gaver, og Bestyrelsen havde den Glæde at se, at alle Sam-
fundslag nu forstod Betydningen af, at der paa Fyn skab-
tes et Museum, hvor de Oldsager, der havde et mere eller
mindre usikkert Opbevaringssted i de forskellige Hjem,
kunde samles til Oplysning og Glæde for alle. Fra Maj
1860 til Maj 1862 modtog Nordisk Museum ikke mindre
end 900 brugelige Genstande. Selvfølgelig kunde Høsten
ikke vedblivende være saa rig; men man var kommen over
det døde Punkt. Museet var en uomstødelig Kendsgerning.
Straks forholdt Oldnordisk Museum i Kjøbenhavn sig ret
køligt overfor det ny Museum; man var bange for, det
skulde gaa med dette som med Stiftsbibliotekets Oldsags-
samling. Men det varede ikke længe, inden der begyndtes
et for begge Parter særdeles tilfredsstillende Samarbejde.
Da Oldnordisk Museum i Sommeren 1865 foretog den be-
tydningsfulde Gnefersøge/se a) F/emosen ver/ A/Zesø i Nær-
heden af Odense og fremdrog flere Tusinde Vaaben og
Brugsgenstande fra Folkevandringstiden, havde Faber og
Lotze ført de nødvendige Forhaandsforhandlinger med Mo-
sens Ejere og paa anden Maade været behjælpelige ved
Arbejdets Tilrettelæggelse. Til Tak sendte Oldnordisk Mu-
seum derfor Aaret efter 3 Hundrede af de fremdragne
Genstande som Gave, saaledes at Odensemuseet, der selv
havde forskaffet sig et Hundrede Stykker fra Viemosen,
kunde udstille en Samling, der ret alsidigt belyste FaZA*e-
van7n'ng.s//<7ens FuZ/ur og maatte vække stor Interesse,
fordi den stammede fra den nærmeste Omegn. løvrigt fore-
tog Bestyrelsen i god Forstaaelse med det kjøbenhavnske
Afuseum selv en De! Udgravninger og kom derved i Be-
siddelse af flere udmærkede samlede Fund fra Oldtidens
forskellige Perioder (se Aarbøger for nordisk Oldkyndig-
hed og Historie 1868).
Da Nordisk Museum havde bestaaet i 10 Aar, omfattede
Samlingen omtrent halvtredje Tusinde Genstande; men Be-
styrelsen var alligevel ikke tilfreds med, hvad den havde
udrettet. Den fandt, at Samlingen ikke var saa stor og be-
tydelig, at den i synderlig Grad kunde »tildrage sig Al-
menhedens Opmærksomhed og Understøttelse«. Da aab-
nede der sig pludselig Mulighed for med eet at komme i
Besiddelse af 7—8 Gange saa mange Oldsager, som man
havde i Forvejen. I den nordvestfynske Landsby Sletterod
fandtes en meget stor Samling. Den tilhørte en a) Dan-
u?arA*s mær/reZZgs/e .Samlere, den 81-aarige AxeZ FreeferZAr
Lassen, der under Navnet »Den hvide Doktor« var kendt
42